Lukas 24
1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Hanki ese knazupa Sonta nanterana rumsa osu'nege'za, mananentake'zama tro hu'nazaza eri'za Jisasi afufga'ama havegampi ome ante'narega vu'naze.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Hagi zamagrama vu'za ome kazana, ana havegante'ma runkanire'nea havea rezahe hutrenage'za ke'naze.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
Hianagi zamagrama havegampima ufre'za kazana, Ramofo Jisasi avufga omnenege'za ome ke'naze.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
Avufa'a nonke'za tusi zamagesa nentahizageno, masanentake huno efeke kukena hu'na'a netremoke ame hu'ne anante otinake'za,
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
ana a'nemo'za zamagogogu nehu'za, kepri hu'za mani'nageno, ana netremoke anage hu'ne zamasami'na'e. Na'a higeta kasefa huno mani'nea vahekura, fri vahe kumapina nehakraze?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Amafina Agra omanine, frinefintira ko oti'ne. Hanki tamagranema Galili mani'neno tamasami'nea kegu tamagesa antahiho.
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
Vahe'mofo Mofavrea kumike vahe'mofo zamazampi avrentena, rugeka zafare ahesnageno friteno, tagufa kna manino otigahie, huno hu'nea kegu tamagesa antahiho,
8 Og de kom hans Ord i Hu.
hu'ne nehake'za ana a'nemo'za Jisasi'ma hu'nea kegu zamagesa nentahi'za,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
ana havegana atre'za rukrehe hu'za vu'za, 11ni'a amagema nentaza naga'ane, ruga'amokizminena maka nanekea ome zamasmi vagare'naze.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Hanki ana a'nemokizmi zamagi'a, Makdala kumateti' a' Mariaki, magora Joanaki, Jemisi nerera agi'a Maria ene, mago'a a'nemo'zane, ana nanekea aposolo nagara ome zmasami'naze.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Hianagi anankema nentahiza amne kehaze nehu'za, anankegura zamentinti osu'naze.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Hianagi Pita'a otino agareno vuno havegante ome kepri huno agu'afi keana, efeke tavravema ana kinte'naza tavravege me'negeno negeno, rukrahe huno anazanku tusiza huno agesa antahime vu'ne.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Ana zupage tare amagema nenta'a disaipol netremokea Emeus nehaza kumate vu'na'e. Ana kumateti Jerusalemi vanazana 11 kilomitanaza me'ne.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Zanagra maka'za fore'ma hu'nea zanku naneke hume nevakeno,
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Jisasi'a Agra'a ehanatige'za magoka ana netrene vu'naze.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
Hianagi zanavurgamofona rehiza higene Jisasi'e huke ke anke orena'e.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
Jisasi'a anage huno zanasami'ne, Na'anku ama nanekea tanagra hugantugma hutna nea'e? huno znantahigegene anante zanasunku nehuke uoti'na'e.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
Hagi magomofo agi'a Kriopasi'e nehaza ne'mo ana kemofo nona'a huno, kagrake'za Jerusalemi nantu antenka ne-enka amagnafima fore hu'nea zana ontahi'nano?
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
Jisasi'a anage huno zanasami'ne, Nanknaza fore hu'negeta neha'e? Higeno Nazareti Jisasinte'ma fore hu'nea zanku nehu'e. Agra kasnampa ne'kino, Anumzamofo avure'ene, maka vahe'mofo avurera, eri'zama'amo'ene keamo'enana hanavenentake hu'nea ne'ma,
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
ugagota pristi vahe'mo'zane, kva vahetimo'zane ahesageno frisniegu, avarezamizage'za ahe'za keka zafare hantinaza ne'ku nehu'e.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Hianagi tagrama tagesa antahunana, Israeli vahe'mota knazantifinti tahoke ahesia nere huta nentahune. Tamage, ama anazama fore'ma hu'neana 3'a zagegna evu'ne.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
Hianagi tagripinti ana havegante nanterame ome ke'naza, a'nemo'za antri hu'na ke eme tasamiza,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
avufa'a omne'nege'za ome negazageno, avana kazankna huke, tare ankero netremoke, kasefa huno Jisasi'a mani'ne huke huna'a naneke eme tasami'naze.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
Hagi tagripinti mago'amo'za havegantega anaza ome kenaku vu'naze. Mika zanku'ma ana anemo'za hu'nazaza ome kazanagi, Jisasina onke'naze.
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
Jisasi'a amanage huno zanasami'ne, Kasnampa vahe'mo'za hu'naza maka nanekegura negi nenetma tamagu'afina tamentintia nosaze!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
Kraisi'a ataza eriteno, masa'afi ufresiana, knarera osugahio? I'o.
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Huteno anante agafa huno, Mosesinteti vuno maka kasnampa vahe'mo'zama, Agrikuma hu'za krente'naza kea eriama huno zanasamime vu'ne.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
Hagi zanagrama vunaku'ma hu'na'a kumate unehanatizageno, Jisasi'a ana kumara agatereno vaniaza hu'ne.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
Hianagi hanavetike agaterenka ovugahane huke zanagra nehuke, hani huza nehianki masetenka vanane hu'ne kazigazi hakeno, ana nompi zanagrane umareri'ne.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Jisasima nezama nenaku trate umanineno breti erino, Anumzamofo susu hunteteno, tamanasino agafa huno neznamigeno,
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
zanavurgamo hari higeke Jisasi'e huke ke ankenerakeno, Jisasi'a ru fanane hu'ne.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
Zanagra zanagra anage hu'na'e, kantegama neokenoma keagama nerasamino, Anumzamofo avontafepinti kema eriama nehigeno'a, tagu'amo'a otianagi, keta antahita osu'no'e.
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Zanagra anage nehuke, ame huke rukrehe huke Jerusalemi kumate vu'na'e. Jisasima amage'ma nentaza 11ni'a disaipol naga'mo'zane, mago'a naga'moza'nena eri atru hu'nage'za ome nezmagake'za,
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
Zamagra anage hu'naze, tamage Ramo'a otino, Saimoninte ufore hu'ne! Hu'za nehazageke,
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
ana amagema nenta'a disaipol netremoke kantega fore hu'neazane, breti erino tamanasino znamigeke, Jisasina ke ankerena'a agenke huama hu'na'e.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
Ana zanku'ma naneke nehazageno'a, Jisasi'a amu'nozimifi efore huno otineno anage hu'ne, Tamarimpa frune maniho.
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
Hianagi zamagra havi avamu negone hu'za zamagesa nentahi'za, antri hu'za koro hu'naze.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Ana nehazageno Jisasi'a anage huno zmasamine. Nahigeta korera nehuta, tare tamagutmagesa nentahize?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
Ama Nagrani'a mani'noanki nagane, nazanena navako hutma keho. Na'ankure Nagrima hu'neaza huno, hankromofona avufgane zaferinanena omane'ne.
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Anagema huteno'a, agane, azane anamokizmi zameri hu'ne.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
Na'ankure zamagra tusi muse nehu'za, antri nehu'za zamentinti nosazageno, Jisasi'a anage hu'ne, Tamagra mago'a ne'zana ante'nazafi?
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Zamagra kre hagege hunte'nea nozame eri amizageno,
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
anamokizmi zamure erino nenege'za ke'naze.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
Jisasi'a anage huno zamasmi'ne, Nagra tamagrane mani'nena, anage hu'noe, maka kema Nagrikuma hu'za Mosese kasegefine, kasnampa vahe'mo'za krenaza kefine, zagame avontafepima krente'nea zamo'a nena'a fore hugahie.
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Anante Jisasi'a zamaza huno antahintahizmia zamazeri ama hige'za, maka Anumzamofo avontafepima krente'nea kea antahini hu'naze.
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
Agra anage huno zamasami'ne, Avontafepina amanage huno krente'ne, Kraisina ahesageno ata erino friteno, tagufa knare otigahie.
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
Vahe'mo'za Agri agifi, zamagu'a rukrahe hanageno, Anumzamo'a kefozazimi eritrezamantesia kea, Jerusalemi kumate erigafa hute'za, mika kokankoka vahete vugahaze.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Tamagra Nagritema fore higetma ke'naza zana huama hugahaze.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
Hanki antahiho, Nafa'nimo huvempa huno tamigahue hu'nemofona, huntesugeno tamagrite egahie. Hu'neanagi tamagra (Jerusalemi) rankumapi manineta monafinti hanavea eriteta vuta eta hiho.
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Jisasi'a anage huteno zamavareno Betani vuno azana erisaga hunagamuteno, asomu ke huzmante'ne.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Anama hunezmantegeno, Anumzamo'a avregeno zmatreno monafi mareri'ne.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Zamagra mono huntete'za, tusi musenkase hume Jerusalemi kumate ete vu'naze.
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
Ana hute'za ra mono nompi mareri'za Anumzamofo agi erisaga huvava hu'naze.
