Lukas 24
1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Nädala esimese päeva hommikul vara läksid naised haua juurde, kaasas valmistatud lõhnaained.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Nad leidsid, et kivi oli haua sissepääsu eest ära veeretatud,
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
aga kui nad sisse läksid, ei leidnud nad Issanda Jeesuse ihu.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
Kui nad seal imestasid, mis toimub, ilmus äkitselt kaks meest, kes olid riietatud eredalt hiilgavatesse rõivaetesse.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Naised kohkusid ja kummardusid näoli maha. Nad ütlesid naistele: „Miks te otsite elavat surnute juurest?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Ta ei ole siin, ta on surnuist üles tõusnud! Meenutage, mida ta teile rääkis, kui te olite alles Galileas:
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
„Inimese Poeg antakse kurjade inimeste kätte ja lüüakse risti, aga kolmandal päeval tõuseb ta surnuist üles.““
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Siis meenus neile, mida ta oli öelnud.
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
Kui nad haua juurest tagasi tulid, rääkisid nad kõigest juhtunust üheteistkümnele jüngrile ja kõigile teistele.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Need, kes juhtunust apostlitele rääkisid, olid Maarja Magdaleena, Johanna, Jaakobuse ema Maarja ja teised nendega koos olnud naised.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Kuid neile tundus see rumalusena, seega ei uskunud nad naisi.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Aga Peetrus tõusis ja jooksis haua juurde. Ta kummardus ja vaatas sisse ning nägi ainult haualinu. Nii läks ta tagasi koju, ise imestades, mis küll oli juhtunud.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Samal päeval oli kaks jüngrit teel külasse nimega Emmaus, mis asub Jeruusalemmast umbes seitsme miili kaugusel.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Nad rääkisid kõigest, mis oli juhtunud.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Kui nad arutlesid ja vaidlesid, tuli Jeesus ja hakkas nendega koos kõndima.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
Aga neil ei lastud teda ära tunda.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
„Mille üle te siin teed käies arutlete?“küsis ta neilt. Nad peatusid kurva näoga.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
Üks neist, keda hüüti Kleopaseks, vastas: „Kas sa oled Jeruusalemmas ainult külas? Sa oled ilmselt ainus inimene, kes ei tea viimastel päevadel juhtunust.“
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
„Millest siis?“küsis Jeesus. „Naatsareti Jeesusest, “vastasid nad. „Ta oli prohvet, kes rääkis mõjuvõimsalt ning tegi suuri imetegusid Jumala ja kogu rahva ees.
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Kuid meie ülempreestrid ja juhid andsid ta surmamõistmiseks ja lõid ta risti.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Me lootsime, et tema on see, kes päästab Iisraeli. Kõigest juhtunust on nüüd möödas kolm päeva.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
Aga mõned naised meie grupist üllatasid meid.
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
Nad läksid koidikul haua juurde ega leidnud tema surnukeha. Nad tulid tagasi ja ütlesid, et olid näinud nägemust inglitest, kes ütlesid neile, et ta elab.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
Mõned meist läksid haua juurde ja leidsid, et kõik oli täpselt nii, nagu naised ütlesid, kuid nad ei näinud teda.“
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
Jeesus ütles neile: „Te olete nii töntsi arusaamisega! Kui pikaldased olete te uskuma kõike seda, mida prohvetid on öelnud!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
Kas Messias ei pidanud kannatama enne, kui sai hiilgusesse minna?“
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Seejärel alustas ta Moosesest ja kõigist prohvetitest ning selgitas neile kõike, mida oli tema kohta Pühakirjas öeldud.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
Kui nad lähenesid külale, kuhu nad teel olid, tegi Jeesus, nagu läheks ta edasi.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
Aga nad käisid talle peale, öeldes: „Tule ja jää meie juurde. On juba hilja, päev on peaaegu õhtus.“Nii läks ta siis nende juurde sisse.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Kui ta istus koos nendega sööma, võttis ta leiva, tänas, murdis ja andis neile.
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Nende silmad avati ja nad tundsid ta ära. Siis kadus ta nende silmist.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
Kaks jüngrit ütlesid teineteisele: „Kui ta meile Pühakirja selgitas, kas see ei sütitanud siis meid?“
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Nad tõusid kohe püsti ja läksid Jeruusalemma tagasi. Nad leidsid üksteist jüngrid ja need, kes olid nendega koos,
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
ütlesid: „Issand on tõesti surnuist üles tõusnud! Ta ilmus Siimonale.“
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Siis need, kes olid just saabunud, jutustasid teistele jüngritele, mis oli nendega teed käies juhtunud ja kuidas nad olid Jeesuse ära tundnud, kui ta leiba murdis.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
Kui nad alles rääkisid, seisis Jeesus ise nende keskel ja ütles: „Rahu olgu teile!“
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
Nad olid jahmunud ja ehmunud ning arvasid, et näevad kummitust.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
„Miks te olete kohkunud? Miks te kahtlete?“küsis ta neilt.
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
„Vaadake mu käsi ja jalgu – te näete, et see olen mina. Katsuge mind, siis olete kindlad, sest kummitusel ei ole liha ega luid, nagu näete minul olevat.“
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Kui ta seda oli öelnud, näitas ta neile oma käsi ja jalgu.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
Kuid nad ei suutnud ikka veel uskuda, sest nad olid elevil ja hämmastuses. Ta küsis neilt: „Kas teil on midagi süüa?“
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Nad andsid talle tüki küpsetatud kala,
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
ta võttis selle ja sõi seda nende silme all.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
Siis ütles Jeesus neile: „Seda ma selgitasin teile siis, kui olin veel teie juures. Kõik, mis minust on kirjutatud Moosese seaduses, prohvetites ja psalmides, pidi täide minema.“
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Seejärel avas ta nende mõistuse, nii et nad suutsid Pühakirja mõista.
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
Ta ütles neile: „Kirjutatud on, et Messias kannatab ja tõuseb kolmandal päeval surnuist üles ning tema nimel
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
kuulutatakse meeleparandust pattude andeksandmiseks kõigile rahvastele, alates Jeruusalemmast.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Te olete kõige selle tunnistajad.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
Nüüd saadan ma teile selle, mida mu Isa on tõotanud, aga oodake linnas, kuni saate väe taevast.“
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Siis viis ta nad välja, kuni nad olid Betaania lähedal, ning tõstnud käed, õnnistas ta neid.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Sel ajal kui ta neid õnnistas, lahkus ta neist ja ta võeti üles taevasse.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Nad kummardasid teda ja läksid siis rõõmsana Jeruusalemma tagasi.
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
Nad veetsid kogu oma aja templis Jumalat ülistades.
