Lukas 24
1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Hatei a yat dawk e apasuek hnin, amom vah hote napuinaw ni alouke napuinaw hoi cungtalah, hluk hanelah hmuitui a sin awh teh tangkom koe a cei awh.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Hahoi tangkom tengnae lungphen a kâtahruet e hah a hmu awh.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
Hahoi a thung a kâen awh boteh Jisuh e ro hmawt awh hoeh.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
Hatnavah bangmaw sak han ti panuek laipalah a kangdue awh lahun navah, lukkarei loukloukkaang e ka khohnat e tami kahni touh hmatara a kangdue roi.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Hote napuinaw ni a taki awh teh a saling awh navah, ahnimouh roi ni, bangkongmaw kahring e tami hah kadout um na tawng awh.
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Hivah awm hoeh, bout a thaw toe. Tami Capa teh tamikayonnaw e kut dawk poe lah awm vaiteh thingpalam dawk a pathout awh han.
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
Apâthum hnin bout a thaw han, telah Galilee ram ao navah a dei e naw hah pahnim awh hanh, telah atipouh roi.
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Hahoi ahnimouh ni a lawk hah bout a panue awh,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
hahoi tangkom koehoi a ban awh teh hote hnonaw hah a hnukkâbangnaw hlaibun touh hoi alouknaw pueng koe a dei pouh awh.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Hote napuinaw teh Meri Magdalin, Joanna hoi Jem e a manu Meri hoi alouke napuinaw doeh. Amamouh hoi ahnimouh koe ka cet van e tami a alouknaw ni vah hete kong teh gunceinaw koe a dei pouh awh.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Hatei a hnukkâbangnaw ni vah napui ni a dei e teh rumram lah a pouk teh yuem awh hoeh.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Hatei Piter teh a thaw teh tangkom koe a yawng, a khet navah, ro kayonae lukkarei hah a hmu. Hahoi hote hno kaawm e dawk a kângai lah a ru teh, ama im lah a ban.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Hahoi hote hnin dawkvah ahnimouh thung dawk e kahni touh teh Jerusalem kho hoi meng sari touh hlai ahlanae Emmaus kho lah a cei roi.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Kaawm tangcoung e a konglamnaw pueng buet touh hoi buet touh a kâpankhai roi.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Hottelah a kâpankhai navah Jisuh ni ahnimouh roi koe a hnai teh ahnimouh hoi cungtalah rei a cei awh.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
A hmu roi ngoun, hatei panuek roi hoeh.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
Hahoi Jisuh ni, na cei roi nah buet touh hoi buet touh na kâpankhai roi e lawk teh bangpatet e lawk maw. Bangkongmaw na minhmai a mathoe roi, telah a pacei.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
Hahoi ahnimouh roi thung dawk e tami buet touh, a min Kleopas tie ni, Jerusalem vah imyin lah na o nahlangva hote kho dawk e a konglamnaw hah na panuek hoeh maw telah atipouh.
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
Jisuh ni bangpatet e hno maw telah a pacei navah Nazareth kho e Jisuh doeh. Hote tami ni Cathut hmalah thoseh, dei thainae, sak thainae hoi kakuep e profet athakaawm katang e doeh.
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Vaihma bawinaw hoi na kaukkungnaw ni thei hanelah a poe awh teh thingpalam dawk a hetsin awh.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Kaimouh ni ama teh Isarel taminaw ka hlout sak hane mue telah ka pouk awh. Hothloilah, hote hno aonae hah atuteh apâthum hnin a pha toe.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
Kaimouh thung dawk kaawm e napui tangawn ni kângai na ru sak awh. Amom tangkom koe a cei awh,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
hatei, a ro teh hmawt awh hoeh. A ban awh teh kalvantaminaw ni, ahni teh a hring telah a dei awh e kamnuenae hah a hmu awh.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
Hatnavah kaimouh dawk kaawm e tami tangawn ni tangkom koe a cei awh teh napuinaw ni a dei e patetlah a hmu awh. Hatei a ma teh hmawt awh hoeh, telah a ti.
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
Jisuh ni, na pathu awh maw! profetnaw ni a dei e yuem hanelah na ru sak poung awh.
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
Messiah ni hete hnonaw hah a bawilennae thung a pha hoehnahlan a khang hane nahoehmaw telah a ti.
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Hatnavah Jisuh ni Cakathoung dawkvah Mosi e cauk hoi profetnaw ni a thut e cauk totouh, amae kong a thut e naw pueng hah kacaicalah a dei.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
A ceinae kho a pha tawmlei navah Jisuh ni hmalah pou cei hloi hane patetlah ao pouh.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
Hote tami roi ni kaimouh hoi cungtalah rei luen leih, tangmin lah a pha toe kho hai meimei a hmo toe atipouh roi. Hatdawkvah ahnimouh koe cungtalah a luen.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Ahnimouh hoi cungtalah caboi a ven awh navah vaiyei a la teh lunghawilawk a dei hnukkhu vaiyei a raen teh a rei.
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Ahnimouh roi ni a mit a ang roi teh Jisuh doeh tie a panue roi. Hatei ahnimouh roi e mithmu vah yout a kahma pouh.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
Ahnimouh roi ni, lam vah lawk kâpankhai e hoi Cakathoung e a dungkawnae a dei navah ka lungthin thungvah hmai ka kang e patetlah a o, telah buet touh hoi buet touh a kâpankhai roi.
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
A hnukkâbang roi teh tang a thaw roi teh, Jerusalem lah let a ban roi. A hnukkâbangnaw hlaibun touh hoi alouknaw a kamkhueng awh e hah a hmu roi.
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
Bawipa teh a thaw katang doeh. Simon koe a kamnue pouh toe tie a kâdei awh.
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Hahoi a hnukkâbang kahni touh ni lam vah hno kaawm e hoi Bawipa ni vaiyei a raen navah a panue roi e kong hah a dei pouh roi.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
Hahoi hottelah buet touh hoi buet touh a kâdei awh navah, Jisuh ni ahnimae alungui vah a kangdue teh, nangmouh koe roumnae awm lawih seh, telah atipouh.
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
Hatei, ahnimouh teh lungpuen, hoi a taki awh teh kahrai doeh ka hmu telah a pouk awh.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Bawipa ni, bangkongmaw na lungpuen awh. Bangkongmaw na lungthung oupvoutnae na tawn awh.
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
Ka kut hoi ka khok khenhaw! Kama roeroe doeh. Na tek awh haw na panue awh han, kahrai teh a hru hoi a tak tawn hoeh, kai teh ka tawn tie hah na hmu awh, telah atipouh.
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Hote lawk a dei e abaw hoi a kut hoi a khok a pâtue.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
Hahoi a lunghawi awh lawi, a yuem thai awh hoeh rah dawkvah, nangmouh koe cakawi ao maw telah a pacei.
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Hahoi ahnimouh ni tanga pâeng e a kawvang hoi a poe awh.
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
Jisuh ni a la teh ahnimae hmalah a ca pouh.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
Bawipa ni, nangmouh hoi cungtalah ka o nah bout ka dei e teh, Mosi e kâlaw cauk, profetnaw hoi Sam lanaw dawkvah kaie ka kong a thut e pueng teh koung a kuep han atipouh.
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Cakathoung a panue awh nahanelah ahnimae panuenae lungthin a paawng pouh hnukkhu,
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
ahnimouh koe a dei pouh e teh, Cakathoung dawk a thut e teh, Khrih teh a due vaiteh apâthum hnin duenae koehoi bout a thaw han.
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
Hahoi a mae min lahoi yon pankângainae hoi yon ngaithoumnae kong hah Jerusalem kho hoi a kamtawng vaiteh taminaw pueng koe dei lah ao han telah a dei.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Hete hnonaw pueng dawk nangmouh teh kapanuekkhaikung lah na o awh.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
Hahoi a Pa ni lawk a kam e patetlah nangmouh koe na poe han. Hateiteh lathueng lahoi hnosakthainae khohna awh hoehroukrak Jerusalem kho vah ring awh, atipouh.
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Hahoi Bethani kho lah ahnimouh a ceikhai teh a kut a dâw teh ahnimanaw yawhawi a poe.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Yawhawi a poe lahun navah ahnimouh hoi a kâkapek teh kalvan vah a luen.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Ahni a bawk awh teh lunghawi laihoi Jerusalem lah a ban awh teh,
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
bawkim dawk pout laipalah Cathut teh a pholen awh.
