Lukas 24
1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Mááts máátsuwots bok'anits shituwo dek't torbanotsi shints aawots (sanbat eenots) datsgatson dowomand boami,
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Doowo ipets shútso dowatse okaan kukulwutsat b́befere bodaatsi.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
B́ gitsots bokindormo doonzo Iyesus duuno daatsratsno.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
Keewuman jangatse bok'alituwo dart adoke bobefere aawok'o goliru tah tahdek'ts ash gituwots waa boganok need' boguts.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Mááts máátsuwots ayidek't shatwtsat bo tooko dashan gup'ndek't bobefere ashuwots, «Eegishe kashetso k'irtsuwots dagotse it geyiri? Bosh boet.
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Bíwo hanoke aaliye, tuure, Gelilin b́teshor itsh b́ keewutso gawude'ere,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
‹Ashna'o morretsuwotssh beshide imewo, jitewonat keezl aawotsowere k'irotse tuwo bín geyife› etre b́teshi.»
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Mááts máátsuwotswere Iyesus keewuts keewo gawu bodek'i,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
Doowoknowere aanat jaman tatse ikuwotsnat ortswotsnishowere bo keewu.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Hanowere b́ woshtswotssh keewtsuwots megdela eteets datstsu Mariyamna, Yohannat Yak'ob ind Mariyamna, mank'o mááts k'oshuwotsu fa'ano botesh.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Boomó keewman boosh gúmo bíartsosh boon amaneratsno.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Ernmó P'et'ros tuwut doowo maantsan b́ wos'i, manok b́ bodiyakon túmt b́s'ilor duunats takets duuni taho hariyon wozets taho biyl b́ befere b́ bek', wotts keewu manatse tuutson adfetst b́ moo maants k'az bían.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Manots aawots Iyesus shuutso shaefwotsitse gitetsuwots Iyerusalematse tatse git kilometrok'o wokat fa'u Emahusi err s'eegef galomand bo amiri.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Bowere wotts keewu jamman tuzt bo atsatsewo bo keeweyiri botesh.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Manowere bo keewor Iyesus b́ tookon bo maants t'int bonton sha'o dek't b́tuwi.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
Eree bo aawon bek'fetst koni b́wottsok'o dano falratsno.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
Bíwere, «Sha'efetsat it keeweyiru keewhan eeb naaroni?» boosh bí et.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
Boyitsi iko K'elyop'i eteefo, «Daganitse Iyerusalemitse k'aleets keewuwotsi danawu ib asho n s'uzneya?» bísh bíet.
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
Iyesuswere «Eebi b́ naaroni?» bí et. Bowere hank'o ett bísh boaaniy, «Nazrettso Iyesus atsats bodts keewoni! bí Ik'onat ash jami shinatse keewonat finon kup' wotk Nebiye b́ teshi.
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Kahani naashuwotsnat noon jishiruwotsn k'irosh beshi dek't bo imi, bínowere bo jiti.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Noomo ‹Isra'eli fariytwotuwo bíne› etaat no jangirwo bíne b́teshi. Wotowa eree jam keewan b́ wotiyakon hamb keezl aawoniye.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
Eree noyitse fa'a mááts máátsuwotsitse ik ikuwots noon adirne, bo hamets guur b́ doowo maants amtni botesh,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
Ernmó b́ duuno daatsratsno, ‹Iyesus beyar beetke!› etiru melakiwotsi bek'on no bek'iye ett aanat bowaa.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
Noyitsnowere ik ikuwots b́ doowo maants amt mááts máátsuwots ettsok'o wotat bíere bodaatsi, Iyesusnmo be'aatsno.»
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
Iyesuswere hank'owa boosh bíet, «It t'iwintsrawanotsna et Nebiyiwots keewuts jamo it amaneraok'o it nibo shuutso maants getseyiruwanots!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
Krstos gond bek' jamań de'er b́ mango maants kindo bín geyiyalkeya?»
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Maniyere hakon Musena et Nebiyiwots mas'afatse dek' tuut S'ayin mas'aaf jamotse b́ jangosh keewetso kitsfetst boosh kish b́keewi.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
Bo boamiru galok bo t'intsok'on Iyesus beshar ametuwok'o bíari.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
Boomó, «Datso ilere, aawunuwere iloshe bíetiri, mank'o b́wottsotse noonton hanok k'ewe» ett kup'idek't bín bok'on, mank'o b́wotere bowok k'eyosh bo moots b́kind.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Bonton mishimarts beeb́dek'i, misho k'a'údek't Ik'o b́ údiyakon tiitsdek't boosh b́imi.
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Manoor bo aawo k'eshe b́uutsere Iyesusi b́ woto danbok'ri, bímo manoor boawatse ááshb́gutsi.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
Bowere boatsatsewosh «weerindatse no sha'efere noosh b́keeworonat S'ayn mas'aafwotsitse kitsfetst noosh b́ keewor no nibotse tawok'o biat'eferoshna b́teshi?» bo atsatsewosh boet.
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Bowere manoor tuut Iyerusalem maants aanat k'azboam, manokno b́ danif tatse ikuwotsi bonton fa'uwotsnton ikn kakuwedek't bo befere daatsbodek'i.
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
Bowere «Doonzo Iyesus arikon k'azturee! Sm'onshowere be'ere!» boetiri.
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
B́ daniru gitetsuwots bo tookon weerindatse wotts keewonat doonzo Iyesus misho b́ titsor aawok'o k'alt bodantsok'o bo keewi.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
Bowere han keewoke bo befere Iyesus b́ tookon botalots need'dek't, «Jeeno itsh wotowe!» bíet.
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
Boomó meyo bobek'tsok'o boosh bíarere tek'at shatoon s'eenbowtsi.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Iyesuswere hank'o boosh bíet, «Eegishe it tek'iri, eegishe it nibotse amano it k'aziri?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
Tkishuwotsnat ttufwotsn taan t wotk'o danere, taan shu'ar s'iilere, tiatse it s'iliruwok'o meyo meetsonat mak'tson deshatse.»
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Hank'o ett b́ tufonat b́ kishon boosh b́ kits,
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
Bowere gene'onat aydek't aa'doke bobeyruwotse andoru amanerafa'no bo teash. Iyesuswere «Meetuwo it detstso fa'a?» ett boon bíaat.
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Bowere mus'o mistetsu muk'na'ú bísh boim.
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
Bíwere k'aaú dek't bo shinatse b́maa.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
Iyesuswere, «Itnton tteshor Musesh imets nemo, Nebiyiwotsnat t Duubi mas'afatse t jangosh guut'etso jamo s'eeno bin geyituwe etaat itsh tkeewutso haniye» bíet.
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Maniye hakon s'ayin mas'aafwotsi t'iwintso bofalituwok'o bo nibo boosh k'eshb́k'r.
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
Hank'owo boosh bíet, «Krstos gondo b́bek'etuwok'owonat keezl aawotso Kirotse b́ tuwituwok'o shin guut'ere,
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
Mank'o b́ shútson naadre etonat morrosh orowe eton Iyerusalemiyere tuur dats jamatse ash jamosh b́ nabitwok'o guut'ere.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Itwoor jam keewansh gawu itne,
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
Hambe! taa t nih itsh imetuwe ett b́ jangitso itsh deyitwe, itwere dambe ango tahok'o tah itdek'fetsosh Iyerusalem kitutse betere.»
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Maniye hakon Iyesus b́ danifuwotsi Iyerusalem kitutse kishdek't Betaniyi datsats b́ borfetso dek't bíam, manoknowere b́ kisho jargdek't boon b́deeri.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Boon deroke b́beyiruok'on boatse k'aleyat daromaand k'az b́tuu.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Bowere bísh bosagadi, geneeúfetst Iyerusalem maants k'az boaani.
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
Ik'onowere údefetst aawu aawon Ik'i mootse t'ut'uerakne boteshi.
