Lukas 24
1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Wauhā nanedauwaudaa hesee hauchauvadede, hajesejevesesanith haejeedadauwu hadausaesenanith, haenauuchaudenauau hathāeneevaudenee heesaanuthaunenau, nau jasae hauthauau nauguu.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Nau haenauhauvanauau hauunaugane haeausānene hehethee hadausaesee.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
Nau haejedānauau, nau haejeveedenauau hedanayaunene Vahadāhenith Hejavaneauthusaun.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
Nau hethauwuu daugaudauwuthajauthee heee, naune, hanesenethe henanenau haetheaugudaunā haenauasāaunenau hedāchaunene:
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Nau daunāthajauthee, nau haenaunauagunauau vedauauwuu, haeāedauwunā, Naudu nananena haenaudehauna hanenaededaunaude nethee gaujauaudahehehau?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Hehauwanedau hede, hau jaegauhāde: dauyewuwuu neethāedauwunāna denausunanedaude Gananee,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
Neesenehede, Heau henane hadvenavathe hejadenene wauwauchudaunanenau, nau hadsaethechauhude, nau nasese hadjaegauhāde.
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Nau haedauyewuwunauau hedanadedaunene,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
Nau haenaudauwu hehethee needausaesenanith, nau haeauthedaunanauau vahee nuu hayauhuhau jasānee, nau vahee hauthauau.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Haenane Mare Magdalene, nau Joanna, nau Mare henaune James, nau hauthauauau hesānauau henee henethaunādaunenau, neauthedaunauthee nuu hayauhuhau vadauhanau.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Nau hedanadedaunenau hathanadauwuyaugaune gaugauyaune, nau haejethauwaudaunaunauau.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Hanaāegauhāde Peda, nau haeyeseneegau hadausaesenanith, nau haeewauguau, haenauhaude naunaujānaunee haeānaudanenau jessaa, nau haenaude, haegaugauanade hasaunee.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Nau, naune, hanesenethe haeyehaunenau henee hajesesenee hajasee hauauwudan Emmaus haseagu, hehethee Dādaunedan wauau nesaudauchu nau gauuu daugauha.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Nau haeanadenauau wauhaunee vahee nuu hayauhuhau hasaunee.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Nau hethauwuu, henee, dauanadethee wauhaunee nau haenaunaudedaunadenauau, Hejavaneauthusau Nehayau haeeauchauna, nau haenethauna.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
Hau hesesānenau haedunenenau henee hadjaenaunauthee.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
Nau haeāedauwuna, Hayewnau hadanadedaunenau nuu henee nananena hānegudaudenenau, daujajāwauaunadena, nau daudaneāauna?
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
Nau jasaa hanaaseede Cleopas, haeauchuhananadethaa, Gauhanane vavade dauhadavesane nuu Dādaunedan, nau gauhajaene hayauhuhau hasedaudenee hena nuu hesee?
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
Nau haeāedauwuna, Hayewnau? Nau haeāedauwunaa, Heee Hejavaneauthusau Nazareth, nananede Haeyāhe naunaudāde hanasedaude nau hedanadede hathaāhenith Hejavaneauthu nau vahee henanedanede:
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Nau najanauau vevethahevahehauau nau hadauchuwunanevene neesevānethe gaujauaudahede hadneauchuwuhade, nau nesaethechauhude.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Hau nejauwuwuhaunauau Nananede hadnenayaudede Israel: nau nauguu vahee nuu, desenee nanasāe hesee hāesenesedaudenee.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
Haa, nau jasae hesānauau jea hadahenauau nenāvānauau, naugusāge neanedauthee hadausaesenanith;
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
Nau dejeveedethee hedanayaunene, nejenuusathee, neauthedathee, henee jea haenauhauvanauau hautheaunau neethāhaugaunee henee daujaenaedeyaugaune.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
Nau hauthauauau hānethaunādaunene deyehaunauau hadausaesee, nau haeveedenauau vavade hesānauau neesenehenethe: hau haejenauhauvanauau.
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
Hanaāāedauwunaude, Hau hāhauwaenava nau gaunauanuu hadahenau hethauwaudanee vahee henee haeyāhehauau nethauthedathee:
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
Naasauau Chris hadnasenede nuu, nau hadjedāde hadnedauvasāthaa.
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Nau jeeejasesee Mosese nau vahee haeyāhehauau, neevavesāedauwunaude heee vahee hanathauthaunauhunee hayauhuhau hadnesenaedede Nehayau.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
Nau haeeauchauwu hajasee hauauwudan hasesathee: nau nehayau haenanedauneha hadjavesade.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
Hau haeneenadaunanauau, hathauhaugaunee, Hanedaudaunāa: hayānaesade, nau hesee hayāenauwusanauau. Nau haejedā hadnanedaudaunaude.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Nau hethauwuu, daujanaugude haenethevetheheva, Haeedane jauaujau, nau haevaveene, nau haejeane, nau haevena.
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Nau hesesānenau haegaunanenenau, nau hanaāaenaunauthee; nau haeeyauhaudenauau.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
Nau hadāhene gauhauchāe hethauvaa, hanathadagaunee jaee, deanadethānauau jāthee, nau hāegaunanauwunānauau wauthaunauhanau?
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Nau haegauhānauau chauchaunu nau haejaeyehaunauau Dādaunedan, nau haeveehanauau jasānee haeaunauudaunāhenenau, nau hauthauau henee hanedaudaunādaunenau,
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
Vahadāde gauhāde hethauwuu, nau haenauhautheha Simon, hathahaugaunee.
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Nau haeauthedanauau hayauhuhau hanasedaunith hadesathee, nau hasaenaunāde daujeanauau jauaujau.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
Nau daunausunanadethee, Hejavaneauthusau Nehayau haetheaugu nahethāe hadauthee, nau hathāhaugaunee, Danādauyauau vanenathana.
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
Hau haenānauaunauau nau haenāthajaunauau, nau hasethajauhaugaunee henee haenauhauvanauau vadathu.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Nau hathauhuk, Naudu nananena haenāthajauna, nau naudu haegaugauuthajauna gauhānauha hadahenau?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
Nauhaudauwuu Najadenau nau Nauaudau, henee Nananenau nehayau: Vasanee, nau nauhauwuu; hanau vadathau hehauwudausānune nau hehauwudechaunave, hathauhauwuna.
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Nau dauhanadede, haenauhautheha hejadenau nau heaudau.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
Nau haejethauwuthajaunauau heee haunauwuthajaude, nau haegaugauuthajaunauau, Haeāedauwuna, Gauhajevetheneva hede?
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Nau haevenanauau hanesāhenith nauwu haeaujaunene, nau gauhauaugunaugauye.
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
Nau haeedane, nau haevethe hathaājenethe.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
Nau haeāedauwuna, Nuu nanāe hanadedaunau hāauthedaunathadenenau, denausunethenaedevathana, henee vahee hayauhuhau hadnethauwunauauchuu, hanathauthaunauhuu henanavaavede Mosese, nau haeyāhehauau, nau psalms heee Nananenau.
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Hanaāegaunanauwunaude hadnaenauwunethe, henee hadnaenauwunethe wauthaunauhanau,
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
Nau haeāedauwuna, Hathauthaunauhuu, nau naasauau Chris hadnasenede, nau hadjaegauhāde hehethee gaujauaudahede nasese:
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
Nau henee haugauthegaugauuthajaude nau hadjaegudanee wauchudaudenau hadnautheduhunee heee Heneseede nanadee jajaesenanedanede, hehethee Dādaunedan.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Nau nananena haenauwuna nuu hayauhuhau.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
Nau, naune, Nananenau vanenathana sayānee Nāsaunau hau theauguu hedan Dādaunedan, haunaude nananena hāchauwunagu nauguu naudahede hehethee hejavaa.
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Nau haejasesenedauwauna hajechaudanee Bethany, nau haeegauha, nau haevevethasa.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Nau hethauwuu, daunausuvevethauchaude, Haenautha, nau haeejechauhau jethee hejavaa.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Nau haevevethedaunanauau, nau haejaeyehaunauau Dādaunedan nauguu vaseneethajaude:
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
Nau dajauaunee haeanedaunauau jedauwuu Vadannauauwuu, hauwaunede nau haevevethedaunanauau Hejavaneauthu. Hethauvaa.
