Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Nyi mvnwngngv gudungto okv Jisunyi Pilot gv dookulo aagv toku.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
Hoka bunu ninyi gungnying lwkrapto “Ngo so nyi sum ngonugv nyi vdwa rimur gvdubv Dvbvyachoknyi lampu jima bvkv vla okv nw atu v Kristo, okv Dvbv gubv minsu dubv naatung pvnv.”
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
Pilot ninyia tvkato, “No Jius vdwgv Dvbv ngvre?” “No mingvnyibv,” Jisu mirwkto.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
Vbvrikunamv Pilot Nyibu butv vdwa okv nyipam vdwa minto, “Ngo so nyi sum rimur rinam go mapama.”
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
Vbvritola bunu tvvmabv abuyayabv minto, “Judia lo nw gv tamsar kolo nyi vdwa yalung durap moto. Nw Galili lo rirapto okv alo gvngv si rilwk dukunv.”
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Vdwlo Pilot hum tvvpa tokudw, nw tvkato, “So nyi si Galili lokv nyi ngvre?”
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
Vdwlo Pilot Jisu nyi Herod gv rigvnam mooku lokv vla chinto kudw nw Jisunyi Herod gvlo vngmuto, ho gv dw lo Herod Jerusalem lo dootato.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
Vdwlo Herod Jisunyi kaato kudw nw achialvbv himputo, ogulvgavbolo nw Jisu gv lvga nga tvvpato okv kvvlo gv lokv ninyia achialvbv kaanwngla dooto. Nw Jisu nyi lamrwpadubv mvnam rinam go kaanvpv vla dvminla dooto.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
Vkvlvgabv Herod Jisunyi achialvbv tvula tvkato, vbvritola Jisu mirwk sima toku.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
Nyibu butvnv vdwv okv Pvbv tamsarnv vdwv aanwk yayala Jisunyi achialvbv gungnying lwkto.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Herod okv ninyigv sipai vdwv Jisunyi nyarjikaola mvritto; vbv mvgvrila bunu ninyi alvnv vji go pilwkto okv Pilot gvlo vngkur motoku.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
So gv alu lokv Herod la Pilot bunyi ajin minsu toku; kvvlo bunyi anyi hv nyiru minsito.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
Pilot Nyibu butvnv vdwa, nyiga vdw, okv nyi vdwa gokkumto,
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
okv bunua minto, “Nonu so nyi sum ngoogvlo aagvpv, okv nw nyi vdwa rimur gvdu vla. Vjak, okv ngo nonugv kaaku so ninyia jwngkadaka toku, okv ngo ninyia nonugv minam gungnying akoka mapa yama.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
Herod ka ninyia rimur go mapa mato vkvlvga nw ninyia ngonu gvlo jikur duku. Ninyi mvkidubv rimur ako ka mapama.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Vkvlvgabv ngo ninyi senyak pala mvrit mogvrila okv ninyi vngmu reku.”
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
Vngbo dvmin pumja alu lori gv dwkia Pilot bunugv lvgabv patwklo tumla vnam nyi ako limu dukunv.
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
Nyipam lokv nyi mvnwngngv achialvbv gokla minto, “Ninyia mvkito! ngonugv lvgabv Barabasnyi limu toku!”
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
Barabasnyi patwk tumla vvpvto Pamtv arwnglo yalung dula gwngrw gwkunam lvgabv.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Pilot Jisunyi limu dukubv mvngto, vkvlvgabv nw nyipam vdwa lvko alvbv mindvto.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
Vbvritola bunu gokkorla minto, “Ninyia Daapolo takkito! Ninyia Daapolo takkito!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Pilot bunua lvom nvbv minto, “Vbvritola nw ogu rimur go ripvla? Ngo ninyia mvki dubv ogu ka rimur go mapa yama! Ngo ninyia svnyak pala mvmu gvrila okv ninyia topu reku.”
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
Vbvritola bunu Jisunyi Daapo lo takki rungto ka vla bunugv gaam v gamtvyayabv gokbwngto, okv goknyung nga bunu gokjik toku.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
Vkvlvgabv Pilot bunugv mingkubv Jisunyi lvklin jitoku.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Nw bunugv koonam nyi yvvdw yalung dukulo gwngrw gwto la patwk tumnam angaka topu jitoku, okv nw Jisunyi bunu gvlo laklwk jitoku bunugv mvngwngbv rimu dukubv vla.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Sipai vdwv Jisunyi vnggv toku, okv bunugv vngdungrilo, bunu Sairene lokv nyi ako aminv Saimon vnamgo mooku lokv pamtv bv aatv nvgo vngrwk sito. Bunu ninyia naatungto, Daapo nga nw gvlo joopvto, okv nw bakla Jisu kochinglo vngming gvdubv mvtoku.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Okv nyi vdwv achialvbv twngtv bv ninyia vngming gvtoku; bunu lokv nyi kvgunv anvnyimv vdwv nw gv lvgabv kapnv okv dwknv vdwv.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Jisu bunua dakrwkto okv minto, “Jerusalem gv anvnyimv vdwa! Ngo gv lvgabv kapyo ka, vbvritola nonu atugv lvgabv okv nonugv kuu vdwgv lvga bvyaka.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Vkvnv alu v aariku vdwlo nyi vdwv minreku, ‘Vdwgo gamdak dukunv yvv anvnyimv vdwloka kuu dooka manv, yvvka anga bvngka manv, yvv bunua soocha manv!’
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
V alu vna vdwlo nyi vdwv moodw ditv am minre, ‘Ngonua gijap labv!’ okv dichingnv vdwa, ‘Ngonua girum labv!’
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
Vdwlo singnv ngv yajila leelak rilo vbv ritv kunv, vdwlo singku bolo ogubv rirekudw?”
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Rimurnv nyi anyi goka Jisu nyi lvkobv mvkidubv vla vnglin gvdvto.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Vdwlo bunu “Dumku” vnam mooku gulo aalwk tokudw hoka bunu Jisunyi Daapo lo takki toku, okv rimurnv anyi aka, akonyi ninyigv lakbik tangvlo okv akonyi ninyigv lakchi tangvlo.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Jisu minto, “Abu! bunugv rimur a mvngnga laka, bunu chima bunu ogugo ridudw.” Bunu ninyigv vji a amin chinkala baakminsuto
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
Nyi vdwv kaadung nyato vdwlo Jius nyi ringnv vdwgv ninyi nyarjikao mvri-hoka: “Nw kvvbi ha ringdu; nw atubongv ringsu momuto nw Pwknvyarnv gv gaknam Kristo ngvbolo!”
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
Sipai vdwvka ninyi nyarjikao dvto: bunu nw gvlo chaato okv ninyi opo vkv jito,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
okv minto, “No Jius gv Dvbv ngvbolo no atuv ringsu laka!”
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
Ninyigv aolo svbv lvkla vvpvto: “So si Jiu vdwgv Dvbv ngv.”
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
Hoka daapolo takdala takpvnam nyi rimurnv akonv ninyia nyarjito: “No Kristo malare? No atuv ringsu tvka okv ngonua ka!”
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Kvvbi akonv ninyi yamla minto “No Pwknvyarnvnyi busu malare? Nw gv rinam apiabv no ka paadu.
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
Ngonugv si rijik kv ogu lvga vbolo ngonu ogugo ripvdw um ngonu paadu; vbvritola nw ogu rimur goka rima.”
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
Okv nw Jisu nyi minto, “Ngam mvngpa labvka, Jisu, vdwlo no Dvbv gubvrila aari kunyi!”
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
Jisu hum minto, “Ngoona milv jidunv selu gv lokv no nga lvkobv nyidomooku tolo doore.”
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Doonyi chaato bv ritoku ho doonyi v nyiku mato okv mooku mvnwngngv gumta aom go kanvla dootoku;
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
okv Pwknvyarnv naam gv vji rvdala vvpv namv taknyi gubv takpin suto.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
Jisu gamtv rungbv gokla kapto, “Abu! Noogv laak lo ngoogv yalu a laklwk dukunv!” Nw vla minto okv sitoku.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
Sipai nyigam angv ogugo ripvdw um kaatoku okv nw Pwknvyarnvnyi hartvla minto, “Jvjvbv nw alvnv nyi go!”
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
Vdwlo nyi vdwv hoka dookumnv vdwv ogugo ripv kudw kaanam dvdv nga kaatokula, bunu mvnwngngv naam bv vngtoku, mvngdwk laila bunugv hakwng a kisu nyato.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
Yvvbunudw Jisu nyi nyidum tungnyibv chinto kudw, anvnyimv Galili lokv ninyi vngming gvnv vdwv, adulo daktola kaaria nyatoku.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
Hoka Josep vnam nyi ako dooto nw Judia gv banggu, Arimatia lokv. Nw alvnv nyi go, mvngdwnam nyi go, nw Pwknvyarnv gv Karv gv aanama kaayala doonvgo. Nw kvba baanv gv nyi ako bv rijvka, nw bunugv minbwk nama okv rinam a tolwk mingv mato.
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Nw Pilot gv dookulo aato okv Jisu gv svma nga kooto.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Vbvrikunamv nw svma nga naalu toku, hum alvrungnv vji jebor v kvlap toku, okv um vlwnglo runglwknam nyibung svma lwkkw manam guloka joolwkla vvpv toku.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Ho alu v Gumpualu alu bv ritoku, okv Jius doonualu hv loorap tvvtoku.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Galili lokv anvnyimv Jisu nyi vngming gvnv vdwv Josepnyi lvkobv vngtoku okv nyibung nga okv Jisugv svma ayak a oguaingbv hoka lwkpvdw hum kaatoku.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Vbvrikunamv bunu naam bv vngkur toku okv nampunv vkv mvpvripv toku svma ayak gv lvgabv. Pvbv gv minkubv, Jius doonu alu lo bunu doonu nyatoku.
