Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Askal sa e manuša save sas ando židovsko baro veće uštiline thaj inđardine e Isuse ko Pilato savo sas rimsko upravitelj
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.”
thaj optužisardine les: “Astardam les sar zavodil e theme thaj phenel lenđe te na poćinen o porez e carošće, a pale peste phenel kaj si vo o Hristo, amaro caro.”
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.”
O Pilato phučla les: “Dali san tu o caro e Židovengo?” A o Isus phendas lešće: “Gajda si sago kaj tu phenes!”
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.”
Askal o Pilato phendas e šorvale rašajenđe thaj e themešće: “Nisošći doš či arakhav pe akava manuš!”
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.”
Ali von počnisardine još majbut te navalin: “Bunil e theme pire naukava ande sasti phuv e židovenđi. Počnisarda ande regija e galilejaći thaj avilo sa dži akaring ando Jerusalim!”
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Kana godova ašundas o Pilato, phučla len, dali si godova manuš galilejco.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
Kana potvrdisardine godova, o Pilato bičhaldas e Isuse ko Irod, savo vladilas ande galilejaći regija. A o Irod baš askal arakhadilo ando Jerusalim.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
A kana o Irod dikhla e Isuse, zurale raduisajlo kaj dumut već lija te dićhel les zbog okova kaj ašundas pale leste thaj nadisajlo kaj lestar dićhela varesosko čudo.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
Thaj but phučlas e Isuse, ali vo khanči či phendas lešće.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
A e šorvale rašaja thaj e sikavne e Mojsiješće zakonestar ačhenas thaj žestoko prnas les.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
O Irod zajedno pire vojnikonenca marda muj lestar. Dijas pe leste e carske haljine thaj bičhalda le palpale ko Pilato.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
Godova đes o Irod thaj o Pilato pomirisajle kaj sas majsigo dušmaja.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
O Pilato akhardas e šorvale rašajen, e vođen thaj e themes
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
thaj phendas lenđe: “Andine manđe akale manušes e optužbava kaj vo vazdel e themes pe buna. Me ake phučav les angle tumende thaj či arakhlem ni jek doš pe leste pale savi prn les.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
A či arakhla e doš pe leste, ni o Irod thaj zato bičhalda les palpale amende. Ake, vo či ćerda khanči sova zaslužisardas smrto.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
Zato dava naredba te bičuin les thaj askal mukava les.”
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
[A svako brš kana sas o prazniko Pasha, mućenas lenđe po jećhe phangles]
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!”
A sa o them ande jek glaso čhuta muj alavenca: “Mudar les a muk amenđe e Varava!”
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
(O Varava sas ande tamnica kaj mudardas, thaj kaj vazdas e buna ando Jerusalim.)
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
O Pilato probisarda te odgovoril len kaj kamelas te mućel e Isuse.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!”
Ali o them čholas muj: “Razapnisar les! Razapnisar les!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
Phučla len o Pilato trin drom: “Ali savo zločino vo ćerda? Me khanči či arakhav pe leste sova zaslužisardas smrto. Zato dava te bičuin les thaj mukava les.”
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
A o them čholas muj thaj navalinas te razapnin e Isuse. Thaj čhonas muj sa majzurale thaj majzurale.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
O Pilato presudisarda te udovoljil lenđe.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Thaj mukla o kole savo sas čhudino ando phanglipe zbog e pobuna thaj zbog o mudaripe, a e Isuse dijas ande vojnikonenđe vas te ćeren lesa okova so o them kamlas.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Dok inđarenas e Isuse, astardine varesave Simone andar o gav e Kirinija, savo boldelas pe andar o polje thaj čhutine pe leste o trušul te inđarel palo o Isus.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Palo Isus džalas o but them thaj e manušnja save rovenas thaj kukinas pale leste.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
O Isus bolda pe lende thaj phendas lenđe: “Manušnjalen andar o Jerusalim, na roven pe mande, nego roven pe tumende thaj pe tumare čhavra.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Kaj ake aven e đesa kana phenela pe: ‘Blago e nerotkinjenđe, blago e điješće savo či bijanda thaj blago e čučenđe save či pravardine.’
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Askal e manuša molina e gore te peren pe lende thaj e bregonen te učharen len.
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?”
Kaj ako gajda ćerel pe e zelene kaštenca, so tek avela e šuće kaštenca?”
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
E Isuseja po mudaripe inđarenas vi aver duj zločinconen.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal”, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Kana aviline po than savo akhardolas Lubanja, okote razapnisardine e Isuse, a paše leste vi godole zločinconen, jećhe pe lešći desno rig, a avre pe lešći levo rig.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.” Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
A o Isus phenelas: “Jartosar lenđe, Dade Devla, kaj či džanen so ćeren!” Pale godova e vojnikurja čhudine e kocka thaj gajda podelisardine maškar peste lešće drze.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.”
O them ačhelas okote thaj dićhelas, a e verske vođe marenas lestar muj e alavenca: “Averen spasisardas, neka akana spasisarel korkoro pes ako si vo čače o Hristo e Devlesko izabraniko!”
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
Vi e vojnikurja marenas muj lestar, avenas paše leste thaj nudinas les e mol savi sas hamime e šuteja
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!”
thaj phenenas: “Ako san tu o caro e židovengo, spasi korkoro tut!”
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.”
A opral lesko šoro čhutine vi natpis pe savo ramolas: “Akava si o caro e židovengo.”
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”
Jek katar o razapnime zločinco vređolas e Isuse thaj phenelas: “Naj san li tu o Hristo? Pa spasi tut thaj vi amen!”
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Askal aver phendas: “Zar či daras e Devlestar? Trpis isto kazna sago vi vo?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.”
Ali pravedno si te amen trpis kaj primisardam so zaslužisardam amare trajosa, a akava manuš khanči bilačhe či ćerda.”
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!”
Askal phendas: “Isuse, kana počnija te vladis sago caro, de tut gođi pe mande thaj av manđe milostivo.”
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.”
A o Isus phendas lešće: “Čače phenav tuće: ađes aveja manca ando rajo!”
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Kana već avilo o mismeri, pe sasti phuv nastanisarda o tunjariko thaj sas dži ke o trito sato mismere,
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
kaj o kham pomračisajlo, a e firanglje ando Hramo pharadile pe opaš.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand;” og da han havde sagt det, udaandede han.
A o Isus još jekhvar čhuta muj andar sasto glaso: “Dade Devla, ande ćire vas predaiv mungro duho!” Godova phendas, thaj izdahnisarda.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.”
Kana o rimsko stotniko dikhla so dogodisajlo, ačhilo te slavil e Devle thaj phendas: “Akava manuš sas čače pravedniko!”
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
Nakon godova sa o them savo ćida pes te dićhel godova prizor dikhline so sas, boldenas pe ćhere thaj marenas pe katar e tuga ando kolin.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
Majdur ačhenas sa okola kaj pindžarenas e Isuse thaj e manušnja save džanas pale leste andar e Galileja thaj promatrinas.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
Sas varesavo manuš savo akhardolas Josif. Vo sas versko većniko. Thaj sas lačho thaj pravedno manuš
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
andar e Arimateja, gav savo si ande Judeja. Vo či složisajlo e odlukava thaj e postupkosa so ćerdine e Isusešće, nego ažućarelas te avel e Devlesko carstvo.
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Vo đelo ko Pilato thaj rodas lestar e Isusesko telo.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Pale godova fuljardine les katar o trušul, paćardine les ando pohtan thaj čhutine les ando isklesime limori ande savo još khonik nas čhutino.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Godova sas đes kana o them pripremilas pe palo savato, savo uskoro započnila.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
A godova sa pratinas e manušnja save aviline e Isuseja andar e Galileja. Thaj dićhenas sar čhonas e Isusesko telo ando limori.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Pale godova boldine pe ćhere te pripremin e miomirisurja thaj o pomast savo koristilas pe palo prahope. A kana godova završisardine, već sas o savato pa sasto đes našti khanči ćerdine kaj poštuinas e odredba andar o zakon.
