< Lukas 23 >
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
And the whole company of them rose up, and brought him before Pilate.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.”
And they began to accuse him, saying, We found this man perverting our nation, and forbidding to give tribute to Caesar, and saying that he himself is Christ a king.
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.”
And Pilate asked him, saying, Art thou the King of the Jews? And he answered him and said, Thou sayest.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.”
And Pilate said unto the chief priests and the multitudes, I find no fault in this man.
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.”
But they were the more urgent, saying, He stirreth up the people, teaching throughout all Judaea, and beginning from Galilee even unto this place.
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
But when Pilate heard it, he asked whether the man were a Galilaean.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
And when he knew that he was of Herod’s jurisdiction, he sent him unto Herod, who himself also was at Jerusalem in these days.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
Now when Herod saw Jesus, he was exceeding glad: for he was of a long time desirous to see him, because he had heard concerning him; and he hoped to see some miracle done by him.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
And he questioned him in many words; but he answered him nothing.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
And the chief priests and the scribes stood, vehemently accusing him.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
And Herod with his soldiers set him at nought, and mocked him, and arraying him in gorgeous apparel sent him back to Pilate.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
And Herod and Pilate became friends with each other that very day: for before they were at enmity between themselves.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
And Pilate called together the chief priests and the rulers and the people,
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
and said unto them, Ye brought unto me this man, as one that perverteth the people: and behold, I, having examined him before you, found no fault in this man touching those things whereof ye accuse him:
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
no, nor yet Herod: for he sent him back unto us; and behold, nothing worthy of death hath been done by him.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
I will therefore chastise him, and release him.
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!”
But they cried out all together, saying, Away with this man, and release unto us Barabbas:
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
one who for a certain insurrection made in the city, and for murder, was cast into prison.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
And Pilate spake unto them again, desiring to release Jesus;
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!”
but they shouted, saying, Crucify, crucify him.
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
And he said unto them the third time, Why, what evil hath this man done? I have found no cause of death in him: I will therefore chastise him and release him.
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
But they were instant with loud voices, asking that he might be crucified. And their voices prevailed.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
And Pilate gave sentence that what they asked for should be done.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
And he released him that for insurrection and murder had been cast into prison, whom they asked for; but Jesus he delivered up to their will.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
And when they led him away, they laid hold upon one Simon of Cyrene, coming from the country, and laid on him the cross, to bear it after Jesus.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
And there followed him a great multitude of the people, and of women who bewailed and lamented him.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
But Jesus turning unto them said, Daughters of Jerusalem, weep not for me, but weep for yourselves, and for your children.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
For behold, the days are coming, in which they shall say, Blessed are the barren, and the wombs that never bare, and the breasts that never gave suck.
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Then shall they begin to say to the mountains, Fall on us; and to the hills, Cover us.
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?”
For if they do these things in the green tree, what shall be done in the dry?
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
And there were also two others, malefactors, led with him to be put to death.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal”, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
And when they came unto the place which is called The skull, there they crucified him, and the malefactors, one on the right hand and the other on the left.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.” Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
And Jesus said, Father, forgive them; for they know not what they do. And parting his garments among them, they cast lots.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.”
And the people stood beholding. And the rulers also scoffed at him, saying, He saved others; let him save himself, if this is the Christ of God, his chosen.
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
And the soldiers also mocked him, coming to him, offering him vinegar,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!”
and saying, If thou art the King of the Jews, save thyself.
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.”
And there was also a superscription over him, THIS IS THE KING OF THE JEWS.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”
And one of the malefactors which were hanged railed on him, saying, Art not thou the Christ? save thyself and us.
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
But the other answered, and rebuking him said, Dost thou not even fear God, seeing thou art in the same condemnation?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.”
And we indeed justly; for we receive the due reward of our deeds: but this man hath done nothing amiss.
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!”
And he said, Jesus, remember me when thou comest in thy kingdom.
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.”
And he said unto him, Verily I say unto thee, Today shalt thou be with me in Paradise.
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
And it was now about the sixth hour, and a darkness came over the whole land until the ninth hour,
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
the sun’s light failing: and the veil of the temple was rent in the midst.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand;” og da han havde sagt det, udaandede han.
And when Jesus had cried with a loud voice, he said, Father, into thy hands I commend my spirit: and having said this, he gave up the ghost.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.”
And when the centurion saw what was done, he glorified God, saying, Certainly this was a righteous man.
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
And all the multitudes that came together to this sight, when they beheld the things that were done, returned smiting their breasts.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
And all his acquaintance, and the women that followed with him from Galilee, stood afar off, seeing these things.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
And behold, a man named Joseph, who was a councillor, a good man and a righteous
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
(he had not consented to their counsel and deed), [a man] of Arimathaea, a city of the Jews, who was looking for the kingdom of God:
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
this man went to Pilate, and asked for the body of Jesus.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
And he took it down, and wrapped it in a linen cloth, and laid him in a tomb that was hewn in stone, where never man had yet lain.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
And it was the day of the Preparation, and the sabbath drew on.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
And the women, which had come with him out of Galilee, followed after, and beheld the tomb, and how his body was laid.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
And they returned, and prepared spices and ointments. And on the sabbath they rested according to the commandment.