< Lukas 23 >
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
And the entire multitude of them, rising up, led him to Pilate.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
Then they began to accuse him, saying, “We found this one subverting our nation, and prohibiting giving tribute to Caesar, and saying that he is Christ the king.”
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
And Pilate questioned him, saying: “You are the king of the Jews?” But in response, he said: “You are saying it.”
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
Then Pilate said to the leaders of the priests and to the crowds, “I find no case against this man.”
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
But they continued more intensely, saying: “He has stirred up the people, teaching throughout all of Judea, beginning from Galilee, even to this place.”
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
But Pilate, upon hearing Galilee, asked if the man were of Galilee.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
And when he realized that he was under Herod’s jurisdiction, he sent him away to Herod, who was himself also at Jerusalem in those days.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
Then Herod, upon seeing Jesus, was very glad. For he had been wanting to see him for a long time, because he had heard so many things about him, and he was hoping to see some kind of sign wrought by him.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
Then he questioned him with many words. But he gave him no response at all.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
And the leaders of the priests, and the scribes, stood firm in persistently accusing him.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Then Herod, with his soldiers, scorned him. And he ridiculed him, clothing him in a white garment. And he sent him back to Pilate.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
And Herod and Pilate became friends on that day. For previously they were enemies to one another.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
And Pilate, calling together the leaders of the priests, and the magistrates, and the people,
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
said to them: “You have brought before me this man, as one who disturbs the people. And behold, having questioned him before you, I find no case against this man, in those things about which you accuse him.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
And neither did Herod. For I sent you all to him, and behold, nothing deserving of death was recorded about him.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Therefore, I will chastise him and release him.”
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
Now he was required to release one person for them on the feast day.
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
But the entire crowd exclaimed together, saying: “Take this one, and release to us Barabbas!”
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
Now he had been cast into prison because of a certain sedition that occurred in the city and for murder.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Then Pilate spoke to them again, wanting to release Jesus.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
But they shouted in response, saying: “Crucify him! Crucify him!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Then he said to them a third time: “Why? What evil has he done? I find no case against him for death. Therefore, I will chastise him and release him.”
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
But they persisted, with loud voices, in demanding that he be crucified. And their voices increased in intensity.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
And so Pilate issued a judgment granting their petition.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Then he released for them the one who had been cast into prison for murder and sedition, whom they were requesting. Yet truly, Jesus he handed over to their will.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
And as they were leading him away, they apprehended a certain one, Simon of Cyrene, as he was returning from the countryside. And they imposed the cross on him to carry after Jesus.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Then a great crowd of people followed him, with women who were mourning and lamenting him.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
But Jesus, turning to them, said: “Daughters of Jerusalem, do not weep over me. Instead, weep over yourselves and over your children.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
For behold, the days will arrive in which they will say, ‘Blessed are the barren, and the wombs that have not borne, and the breasts that have not nursed.’
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Then they will begin to say to the mountains, ‘Fall over us,’ and to the hills, ‘Cover us.’
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
For if they do these things with green wood, what will be done with the dry?”
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Now they also led out two other criminals with him, in order to execute them.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
And when they arrived at the place that is called Calvary, they crucified him there, with the robbers, one to the right and the other to the left.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Then Jesus said, “Father, forgive them. For they know not what they do.” And truly, dividing his garments, they cast lots.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
And people were standing near, watching. And the leaders among them derided him, saying: “He saved others. Let him save himself, if this one is the Christ, the elect of God.”
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
And the soldiers also ridiculed him, approaching him and offering him vinegar,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
and saying, “If you are the king of the Jews, save yourself.”
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
Now there was also an inscription written over him in letters of Greek, and Latin, and Hebrew: This is the king of the Jews.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
And one of those robbers who were hanging blasphemed him, saying, “If you are the Christ, save yourself and us.”
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
But the other responded by rebuking him, saying: “Do you have no fear of God, since you are under the same condemnation?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
And indeed, it is just for us. For we are receiving what our deeds deserve. But truly, this one has done nothing wrong.”
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
And he said to Jesus, “Lord, remember me when you come into your kingdom.”
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
And Jesus said to him, “Amen I say to you, this day you shall be with me in Paradise.”
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Now it was nearly the sixth hour, and a darkness occurred over the entire earth, until the ninth hour.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
And the sun was obscured. And the veil of the temple was torn down the middle.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
And Jesus, crying out with a loud voice, said: “Father, into your hands I commend my spirit.” And upon saying this, he expired.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
Now, the centurion, seeing what had happened, glorified God, saying, “Truly, this man was the Just One.”
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
And the entire crowd of those who came together to see this spectacle also saw what had happened, and they returned, striking their breasts.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
Now all those who knew him, and the women who had followed him from Galilee, were standing at a distance, watching these things.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
And behold, there was a man named Joseph, who was a councilman, a good and just man,
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
(for he had not consented to their decision or their actions). He was from Arimathea, a city of Judea. And he was himself also anticipating the kingdom of God.
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
This man approached Pilate and petitioned for the body of Jesus.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
And taking him down, he wrapped him in a fine linen cloth, and he placed him in a tomb hewn from rock, in which no one had ever been placed.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
And it was the day of Preparation, and the Sabbath was drawing near.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Now the women who had come with him from Galilee, by following, saw the tomb and the manner in which his body was placed.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
And upon returning, they prepared aromatic spices and ointments. But on the Sabbath, indeed, they rested, according to the commandment.