Lukas 22
1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
Apkuranyang nu ke pacl lun Kufwen Bread Tia Akpulol, su pangpang Kufwen Alukela.
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
Mwet tol fulat ac mwet luti Ma Sap elos sangeng sin mwet uh, oru elos suk in unilya Jesus ke lukma.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Na Satan el ilyak nu in Judas, su pangpang Iscariot, sie sin mwet lutlut singoul luo.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
Ouinge Judas el som ac pwapa yurin mwet tol fulat ac mwet kol lun mwet soan ke Tempul lah mea el ac oru in tukakunak Jesus nu selos.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Elos insewowo kac, ac wulela in moli nu sel ke mani.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
Judas el insese kac, ac mutawauk in suk pacl wo lal in tukakunak Jesus nu selos ke mwet uh tia etu kac.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
Sun len se ke Kufwen Bread Tia Akpulol ma elos ac uniya sheep fusr nu ke Kufwen Alukela.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: “Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.”
Jesus el supwalla Peter ac John, ac el fahk ouinge nu seltal: “Fahla ac akoela Kufwen Alukela nu sesr tuh kut fah mongo kac.”
9 Men de sagde til ham: “Hvor vil du, at vi skulle berede det?”
Ac eltal siyuk sel, “Kom lungse kut in akoo ya?”
10 Men han sagde til dem: “Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
Jesus el topuk ac fahk, “Ke komtal ac utyak nu in siti uh, sie mukul su us sufa in kof soko ac fah sun komtal. Fahsr tokol nu ke lohm se ma el ac utyak nu loac uh,
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
ac fahk nu sin mwet se la lohm uh, ‘Mwet Luti el fahk nu sum, pia infukil se ma nga ac mwet tumuk lutlut ac mongo ke Kufwen Alukela we uh?’
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.”
El ac fah pwenkomtalak nu in sie fukil na lulap su oan lucng ac akoeyukla tari, yen komtal ac akoela ma nukewa we.”
13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
Eltal som ac konauk ma nukewa oana ke Jesus el fahk nu seltal ah, ac eltal akoela Kufwen Alukela uh we.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
Ke sun ao in mutawauk kufwa uh, Jesus el muta ke tepu ac mwet sap elos welul.
15 Og han sagde til dem: “Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
El fahk nu selos, “Nga tuh arulana ke wi kowos mongo ke Kufwen Alukela se inge meet liki keok luk!
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.”
Tuh nga fahk nu suwos, nga fah tia sifil mongo kac nwe ke na akpwayeiyukla kalmac uh in Tokosrai lun God.”
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: “Tager dette, og deler det imellem eder!
Na Jesus el eis cup se, sang kulo nu sin God, ac fahk, “Eis cup se inge, ac kowos nukewa nim kac.
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.”
Nga fahk nu suwos lah ingela nga ac tia sifil nim ke wain nwe ke na Tokosrai lun God tuku.”
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: “Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!”
Na el eis sie bread, sang kulo nu sin God, kunsalik ac sang nu selos ac fahk, “Ma inge monuk su itukot keiwos. Oru ma inge in esamyu.”
20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: “Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
In ouiya sacna, el sang nu selos sie cup tukun mongo uh ac fahk, “Cup se inge pa wuleang sasu ke srahk, su ukuiyukla keiwos.
21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
“Tusruktu liye, el su ac tukakinyuyak el wiyu oasr ke tepu se inge!
22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!”
Wen nutin Mwet el ac misa oana ke God El oakiya, tusruktu we nu sin mwet se su tukakunulak uh!”
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Na elos mutawauk in asiyuki inmasrlolos lah su kac selos ac oru ma se inge uh.
24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
Sie pac akukuin sikyak inmasrlon mwet tumal lutlut lah su selos ac fal in fulat oemeet inmasrlolos.
25 Men han sagde til dem: “Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
Jesus el fahk nu selos, “Tokosra lun mwet pegan uh oasr ku lalos fin mwet lalos, ac mwet leum uh lungsena mwet uh in fahk ma wo kaclos.
26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
Tusruktu in tia ouinge yuruwos; a el su fulat oemeet elan ekla oana el su srik oemeet, ac mwet kol se elan ekla oana mwet kulansap se.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Su kac fulat uh, el su muta in mongo, ku el su kulansupal? Ma se ma muta uh. A nga muta inmasrlowos oana el su kulansap.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
“Kowos tuh wiyu in pacl nukewa ma srikeyuk nga ah;
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
ac in oana ke Papa tumuk El ase ku nu sik in kol, ouinge nga asot pac ku sacna nu suwos.
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.”
Kowos ac fah mongo ac nim ke tepu luk in Tokosrai luk, ac kowos ac fah muta fin tron in nununku sruf singoul luo lun Israel.
31 Men Herren sagde: “Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
“Simon, Simon! Lohngyu! Filfilla tari nu sel Satan elan srike kowos nukewa, oana ke sie mwet ima el srela wheat uh liki kulun wheat uh.
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!”
Tusruktu nga pre tari keim, Simon, tuh lulalfongi lom in tia wanginla. Ac ke pacl se kom sifil foloko nu yuruk, kom fah akkeye mwet wiom inge.”
33 Men han sagde til ham: “Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.”
Na Peter el fahk, “Leum, nga akola in wi kom nu in kapir, ac in wi kom misa!”
34 Men han sagde: “Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.”
Ac Jesus el fahk, “Nga fahk nu sum, Peter, won uh ac fah tia kahkla ofong nwe ke na kom fahkla pacl tolu mu kom tia eteyu.”
35 Og han sagde til dem: “Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?” Og de sagde: “Intet.”
Na Jesus el siyuk sin mwet tumal lutlut, “Ke nga tuh supwekowosla meet ah, kowos tia utuk mwe neinyuk mani, ku ap, ku fahluk. Ya oasr ma kowos tuh enenu?” Ac elos fahk, “Wangin.”
36 Men han sagde til dem: “Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
Na Jesus el fahk, “A inge, el su oasr mwe neinyuk mani lal ku ap lal, lela elan us; ac el su wangin cutlass natu, el enenu in kukakunla coat lal in molela sie.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: “Og han blev regnet iblandt Overtrædere;” thi ogsaa med mig har det en Ende.”
Tuh nga fahk nu suwos lah Ma Simusla se ma fahk mu, ‘Elos oakulang yurin mwet koluk,’ ac fah akpwayeiyuk keik, mweyen ma su simla keik uh ac akpwayeiyuk.”
38 Men de sagde: “Herre! se, her ere to Sværd.” Men han sagde til dem: “Det er nok.”
Ac mwet tumal lutlut elos fahk, “Leum, liye — cutlass luo pa inge!” Ac el fahk, “Tari fal!”
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
Jesus el som liki siti uh nu Fineol Olive oana ke el oru pacl nukewa; ac mwet tumal lutlut elos welul som.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: “Beder om ikke at falde i Fristelse.”
Ke el sun acn we el fahk nu selos, “Pre tuh kowos in tia putatyang nu in mwe sruhf.”
41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
Na el fahsr lukelos ke lusa se ma mwet se ac ku in sisla sie eot nu we, ac el sikukmutuntei ac pre.
42 “Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!”
El fahk, “Papa, fin ou lungse lom, eisla cup in keok se inge likiyu. Tusruktu, in tia ou lungse luk, a lela ma lungse lom in orek.” [
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
Sie lipufan inkusrao sikme nu sel ac akkeyal.
44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
Ke arulana yohk keok lal ke nunkeya, el kwafeang na in pre; ac fio kacl uh tultul oana srah nu fin fohk uh.]
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
El tuyak liki pre lal, ac folokla nu yurin mwet tumal lutlut ac konauk lah elos motul, ke sripen totola lalos ke asor.
46 Og han sagde til dem: “Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.”
Ac el fahk nu selos, “Efu kowos ku motul? Ngutalik ac pre tuh kowos in tia putatyang nu ke mwe sruhf.”
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
Jesus el srakna kaskas ke sie u lulap sun acn sac. Judas, sie sin mwet tumal lutlut, pa pwanulos. El kalukyang nwe yurin Jesus in ngok mutal.
48 Men Jesus sagde til ham: “Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?”
Ac Jesus el fahk nu sel, “Judas, ya kom ac tukakunak Wen nutin Mwet ke angokmwet?”
49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: “Herre! skulle vi slaa til med Sværd?”
Ke mwet tumal lutlut ma welul Jesus elos liye ma ac sikyak uh, elos siyuk, “Leum, ya kut ac orekmakin cutlass natusr uh?”
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
Ac sie selos uni sie sin mwet kulansap lun Mwet Tol Fulat ac pakela lac sracl layot.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: “Lad dem gøre ogsaa dette!” Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
Ac Jesus el fahk, “Tui, nimet sifil oru!” El kahlye sren mwet sac, ac akkeyalla.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: “I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Na Jesus el fahk nu sin mwet tol fulat ac mwet kol lun mwet soan ke Tempul, wi un mwet matu ma tuku in sruokilya uh, “Ya kowos enenu na in us cutlass ac sak in anwuk tuku, oana in mwet kunaus ma sap se pa nga?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.”
Nga muta yuruwos in Tempul len nukewa, a kowos tia srike in sruokyuwi. A pa inge ao lowos in mukuila, ac pacl se ku lun lohsr uh leumi.”
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Elos sruokilya Jesus ac kololla nu in lohm sin Mwet Tol Fulat; ac Peter el fahsr loes kutu nu tokolos.
55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
Oasr e se tayak infulwen inkul lun Mwet Tol Fulat, ac Peter el welulos su tukeni muta raunela e sac.
56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: “Ogsaa denne var med ham.”
Ke sie sin mutan kulansap uh liyal, ke e sac tolak mutal, el ngetang suilya ac fahk, “Mwet se inge welul pac Jesus!”
57 Men han fornægtede ham og sagde: “Jeg kender ham ikke, Kvinde!”
Tusruktu Peter el lafwekin ac fahk, “Mutan, nga tiana etal!”
58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: “Ogsaa du er en af dem.” Men Peter sagde: “Menneske! det er jeg ikke.”
Tukun pacl na fototo, sie sin mukul uh liyalak Peter ac fahk, “Kom pa sie selos!” Tusruk Peter el topuk ac fahk, “Mukul, tia nga!”
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: “I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.”
Sahp ac tukun ao se tok, sie pac mukul uh fahk na ku, “Ma na pwaye se lah mwet se inge tuh welul Jesus, mweyen el mwet Galilee se pac!”
60 Men Peter sagde: “Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.” Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
Tusruktu Peter el sifil pacna fahk, “Mukul, nga tiana etu ma kom fahk an!” In kitin pacl ah na, ke el srakna kaskas, won se kahkla.
61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: “Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.”
Leum el forla ac suilya Peter, na Peter el esamak lah Leum el tuh fahk nu sel, “Meet liki won uh ac kahkla ofong, kom ac fahkla pacl tolu lah kom tia eteyu.”
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Peter el tufokla liki acn sac, ac tung arulana upa.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
Mwet ma taranul Jesus elos aksruksrukel ac puokol.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: “Profetér! hvem var det, som slog dig?”
Elos nokomla mutal ac fahk, “Palye lah su puok kom uh!”
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
Elos fahk pac kas in akkoluk puspis nu sel.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
Ke lenelik, un mwet matu, mwet tol fulat, ac mwet luti Ma Sap elos toeni, ac utuku Jesus nu ye mutun Un Mwet Pwapa Fulat inge.
67 og sagde: “Er du Kristus, da sig os det!” Men han sagde til dem: “Siger jeg eder det, tro I det ikke.
Ac elos fahk, “Fahk nu sesr, ya kom pa Christ?” Ac el topuk, “Nga fin fahk nu suwos, kowos ac tia lulalfongiyu;
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
ac nga fin kusen siyuk nu suwos, kowos ac tia topuk.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.”
Tusruktu, in pacl se ingela Wen nutin Mwet el ac fah muta lac po layot sin God Kulana.”
70 Men de sagde alle: “Er du da Guds Søn?” Og han sagde til dem: “I sige det; jeg er det.”
Ac elos nukewa fahk, “Na mea, kom Wen nutin God?” Ac el topuk nu selos, “Kowos sifacna fahk lah nga pa el.”
71 Men de sagde: “Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!”
Ac elos fahk, “Kut tia enenu kutu pac mwet loh! Kut sifacna lohng ke ma el fahk uh!”
