Holy Bible Aionian Edition® ~ Danish---Danish-1871-1907 ~ Luke Chapter 22

< Lukas 22 >

1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.

さて過越といふ除酵祭近づけり。

2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

祭司長・學者らイエスを殺さんとし、その手段いかにと求む、民を懼れたればなり。

3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

時にサタン、十二の一人なるイスカリオテと稱ふるユダに入る。

4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

ユダ乃ち祭司長・宮守頭どもに往きて、イエスを如何にして付さんと議りたれば、

5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

彼ら喜びて銀を與へんと約す。

6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.

ユダ諾ひて、群衆の居らぬ時にイエスを付さんと好き機をうかがふ。

7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.

過越の羔羊を屠るべき除酵祭の日來りたれば、

8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.‟

イエス、ペテロとヨハネとを遣さんとして言ひたまふ『往きて我らの食せん爲に過越の備をなせ』

9 Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?‟

彼ら言ふ『何處に備ふることを望み給ふか』

10 Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,

イエス言ひたまふ『視よ、都に入らば、水をいれたる瓶を持つ人なんぢらに遇ふべし、之に從ひゆき、その入る所の家にいりて、

11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?

家の主人に「師なんぢに言ふ、われ弟子らと共に過越の食をなすべき座敷は何處なるか」と言へ。

12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.‟

さらば調へたる大なる二階座敷を見すべし。其處に備へよ』

13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

かれら出で往きて、イエスの言ひ給ひし如くなるを見て、過越の設備をなせり。

14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

時いたりてイエス席に著きたまひ、使徒たちも共に著く。

15 Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.

かくて彼らに言ひ給ふ『われ苦難の前に、なんぢらと共にこの過越の食をなすことを望みに望みたり。

16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.‟

われ汝らに告ぐ、神の國にて過越の成就するまでは、我復これを食せざるべし』

17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!

かくて酒杯を受け、かつ謝して言ひ給ふ『これを取りて互に分ち飮め。

18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.‟

われ汝らに告ぐ、神の國の來るまでは、われ今よりのち葡萄の果より成るものを飮まじ』

19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟

またパンを取り謝してさき、弟子たちに與へて言ひ給ふ『これは汝らの爲に與ふる我が體なり。我が記念として之を行へ』

20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

夕餐ののち酒杯をも然して言ひ給ふ『この酒杯は、汝らの爲に流す我が血によりて立つる新しき契約なり。

21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.

されど視よ、我を賣る者の手、われと共に食卓の上にあり、

22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!‟

實に人の子は定められたる如く逝くなり。されど之を賣る者は禍害なるかな』

23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

弟子たち己らの中にて此の事をなす者は、誰ならんと互に問ひ始む。

24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.

また彼らの間に、己らの中たれか大ならんとの爭論おこりたれば、

25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

イエス言ひたまふ『異邦人の王はその民を宰どり、また民を支配する者は恩人と稱へらる。

26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

されど汝らは然あらざれ、汝等のうち大なる者は若き者のごとく、頭たる者は事ふる者の如くなれ。

27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

食事の席に著く者と事ふる者とは、何れか大なる。食事の席に著く者ならずや、されど我は汝らの中にて事ふる者のごとし。

28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

汝らは我が嘗試のうちに絶えず我とともに居りし者なれば、

29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

わが父の我に任じ給へるごとく、我も亦なんぢらに國を任ず。

30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟

これ汝らの我が國にて我が食卓に飮食し、かつ座位に坐してイスラエルの十二の族を審かん爲なり。

31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

シモン、シモン、視よ、サタン汝らを麥のごとく篩はんとて請ひ得たり。

32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟

されど我なんぢの爲に、その信仰の失せぬやうに祈りたり、なんぢ立ち歸りてのち兄弟たちを堅うせよ』

33 Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.‟

シモン言ふ『主よ、我は汝とともに獄にまでも、死にまでも往かんと覺悟せり』

34 Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.‟

イエス言ひ給ふ『ペテロよ、我なんぢに告ぐ、今日なんぢ三度われを知らずと否むまでは、鷄鳴かざるべし』

35 Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?‟ Og de sagde: „Intet.‟

かくて弟子たちに言ひ給ふ『財布・嚢・鞋をも持たせずして汝らを遣ししとき、缺けたる所ありしや』彼ら言ふ『無かりき』

36 Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

イエス言ひ給ふ『されど今は財布ある者は之を取れ、嚢ある者も然すべし。また劍なき者は衣を賣りて劍を買へ。

37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere; ‟ thi ogsaa med mig har det en Ende.‟

われ汝らに告ぐ「かれは愆人と共に數へられたり」と録されたるは、我が身に成し遂げらるべし。凡そ我に係る事は成し遂げらるればなり』

38 Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.‟ Men han sagde til dem: „Det er nok.‟

弟子たち言ふ『主、見たまへ、茲に劍二振あり』イエス言ひたまふ『足れり』

39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.

遂に出でて、常のごとくオリブ山に往き給へば、弟子たちも從ふ。

40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.‟

其處に至りて彼らに言ひたまふ『誘惑に入らぬやうに祈れ』

41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

かくて自らは石の投げらるる程かれらより隔り、跪づきて祈り言ひたまふ、

42 „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!‟

『父よ、御旨ならば、此の酒杯を我より取り去りたまへ、されど我が意にあらずして御意の成らんことを願ふ』

43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

時に天より御使あらはれて、イエスに力を添ふ。

44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

イエス悲しみ迫り、いよいよ切に祈り給へば、汗は地上に落つる血の雫の如し。

45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

祈を了へ、起ちて弟子たちの許にきたり、その憂によりて眠れるを見て言ひたまふ、

46 Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.‟

『なんぞ眠るか、起て、誘惑に入らぬやうに祈れ』

47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

なほ語りゐ給ふとき、視よ、群衆あらはれ、十二の一人なるユダ先だち來り、イエスに接吻せんとて近寄りたれば、

48 Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?‟

イエス言ひ給ふ『ユダ、なんぢは接吻をもて人の子を賣るか』

49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?‟

御側に居る者ども事の及ばんとするを見て言ふ『主よ、われら劍をもて撃つべきか』

50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

その中の一人、大祭司の僕を撃ちて、右の耳を切り落せり。

51 Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!‟ Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

イエス答へて言ひたまふ『之にてゆるせ』而して僕の耳に手をつけて醫し給ふ。

52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

かくて己に向ひて來れる祭司長・宮守頭・長老らに言ひ給ふ『なんぢら強盜に向ふごとく、劍と棒とを持ちて出できたるか。

53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.‟

我は日々なんぢらと共に宮に居りしに、我が上に手を伸べざりき。されど今は汝らの時、また暗黒の權威なり』

54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

遂に人々イエスを捕へて、大祭司の家に曳きゆく。ペテロ遠く離れて從ふ。

55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

人々、中庭のうちに火を焚きて、諸共に坐したれば、ペテロもその中に坐す。

56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.‟

或婢女ペテロの火の光を受けて坐し居るを見、これに目を注ぎて言ふ『この人も彼と偕にゐたり』

57 Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!‟

ペテロ肯はずして言ふ『をんなよ、我は彼を知らず』

58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.‟ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.‟

暫くして他の者ペテロを見て言ふ『なんぢも彼の黨與なり』ペテロ言ふ『人よ、然らず』

59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.‟

一時ばかりして又ほかの男、言張りて言ふ『まさしく此の人も彼とともに在りき、是ガリラヤ人なり』

60 Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.

ペテロ言ふ『人よ、我なんぢの言ふことを知らず』なほ言ひ終へぬに、やがて鷄鳴きぬ。

61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.‟

主、振反りてペテロに目をとめ給ふ。ここにペテロ、主の『今日にはとり鳴く前に、なんぢ三度われを否まん』と言ひ給ひし御言を憶ひいだし、

62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.

外に出でて甚く泣けり。

63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

守る者どもイエスを嘲弄し、之を打ち、

64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?‟

その目を蔽ひ問ひて言ふ『預言せよ、汝を撃ちし者は誰なるか』

65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

この他なほ多くのことを言ひて譏れり。

66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad

夜明になりて、民の長老・祭司長・學者ら相集り、イエスをその議會に曳き出して言ふ、

67 og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!‟ Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.