Lukas 22
1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
ⲁ̅ⲁϥϩⲱⲛ ⲇⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛϭⲓ ⲡϣⲁ ⲛⲁⲑⲁⲃ ⲡⲉⲧⲉ ϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲡⲡⲁⲥⲭⲁ
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩϣⲓⲛⲉ ⲛϭⲓ ⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲙⲛ ⲛⲉⲅⲣⲁⲙⲙⲁⲧⲉⲩⲥ ⲛⲥⲁ ⲑⲉ ⲛⲧⲁⲕⲟϥ ⲛⲉⲩⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲅⲁⲣ ϩⲏⲧϥ ⲙⲡⲗⲁⲟⲥ
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
ⲅ̅ⲁⲡⲥⲁⲧⲁⲛⲁⲥ ⲇⲉ ⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲓⲟⲩⲇⲁⲥ ⲡⲉⲧⲉ ϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲡⲓⲥⲕⲁⲣⲓⲱⲧⲏⲥ ⲉⲩⲁ ⲉⲃⲟⲗ ⲡⲉ ϩⲛ ⲧⲏⲡⲉ ⲡⲉ ⲙⲡⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
ⲇ̅ⲁϥⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲁϥϫⲱ ⲛⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲙⲛ ⲛⲉⲥⲧⲣⲁⲧⲏⲅⲟⲥ ⲛⲑⲉ ⲙⲡⲁⲣⲁⲇⲓⲇⲟⲩ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲁⲩ
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲣⲁϣⲉ ⲁⲩⲥⲙⲛⲧⲥ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲉϯ ⲛⲁϥ ⲛϩⲉⲛϩⲟⲙⲛⲧ
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
ⲋ̅ⲁϥⲉⲝⲟⲙⲟⲗⲟⲅⲓ ⲁϥϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲁ ⲟⲩⲟⲓϣ ⲙⲡⲁⲣⲁⲇⲓⲇⲟⲩ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲁⲩ ⲁϫⲛ ⲙⲏⲏϣⲉ
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
ⲍ̅ⲁⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲁⲑⲁⲃ ϩⲱⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲏⲡ ⲉϣⲉⲧⲡ ⲡⲁⲥⲭⲁ ⲛϩⲏⲧϥ
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.‟
ⲏ̅ⲁϥϫⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲙⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲙⲛ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲃⲱⲕ ⲛⲧⲉⲧⲛⲥⲟⲃⲧⲉ ⲛⲁⲛ ⲙⲡⲡⲁⲥⲭⲁ ϫⲉ ⲉⲛⲉⲟⲩⲟⲙϥ
9 Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?‟
ⲑ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲉⲕⲟⲩⲉϣ ⲧⲣⲉⲛⲥⲟⲃⲧⲉ ⲛⲁⲕ ⲧⲱⲛ
10 Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
ⲓ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲧⲉⲓⲡⲟⲗⲓⲥ ⲟⲩⲛ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁⲧⲱⲙⲛⲧ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲉⲣⲉⲟⲩϣⲟϣⲟⲩ ⲙⲙⲟⲟⲩ ϩⲓϫⲱϥ ⲟⲩⲁϩ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲥⲱϥ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲏⲓ ⲉⲧϥⲛⲁ ⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
ⲓ̅ⲁ̅ⲛⲧⲉⲧⲛϫⲟⲟⲥ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲡⲏⲓ ϫⲉ ⲡⲥⲁϩ ⲡⲉⲧϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲕ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲡⲁⲙⲁ ⲛϭⲟⲓⲗⲉ ⲧⲱⲛ ⲡⲙⲁ ⲉϯⲛⲁⲟⲩⲱⲙ ⲙⲡⲡⲁⲥⲭⲁ ⲛϩⲏⲧϥ ⲙⲛ ⲛⲁⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.‟
ⲓ̅ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛⲁⲧⲥⲁⲃⲱⲧⲛ ⲉⲩⲛⲟϭ ⲙⲙⲁ ⲛⲧⲡⲉ ⲉϥⲡⲟⲣϣ ⲥⲃⲧⲱⲧϥ ⲛⲁⲓ ⲙⲡⲙⲁ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ
13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
ⲓ̅ⲅ̅ⲁⲩⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲁⲩϩⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁϥϫⲟⲟⲥ ⲛⲁⲩ ⲁⲩⲥⲟⲃⲧⲉ ⲙⲡⲡⲁⲥⲭⲁ
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
ⲓ̅ⲇ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ϣⲱⲡⲉ ⲁϥⲛⲟϫϥ ⲛⲙⲡⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ
15 Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
ⲓ̅ⲉ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲉⲡⲓⲑⲩⲙⲓⲁ ⲁⲓⲉⲡⲓⲑⲩⲙⲓ ⲉⲩⲱⲙ ⲙⲡⲉⲓⲡⲁⲥⲭⲁ ϣⲛⲙ ⲛⲙⲙⲏⲧⲛ ⲉⲙⲡⲁϯⲙⲟⲩ
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.‟
ⲓ̅ⲋ̅ϯϫⲱ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲛⲛⲁⲟⲩⲟⲙϥ ϣⲁⲛⲧϥϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!
ⲓ̅ⲍ̅ⲁϥϫⲓ ⲇⲉ ⲛⲟⲩⲁⲡⲟⲧ ⲁϥⲥⲙⲟⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ϫⲓ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲉⲧⲛⲡⲟϣϥ ⲉϫⲱⲧⲛ
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.‟
ⲓ̅ⲏ̅ϯϫⲱ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲛⲛⲁⲥⲱ ϫⲓⲛ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲓⲅⲉⲛⲏⲙⲁ ⲛⲧⲉⲓⲃⲱ ⲛⲉⲗⲟⲟⲗⲉ ϣⲁⲛⲧⲉ ⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲓ
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
ⲓ̅ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲁϥϫⲓ ⲛⲟⲩⲟⲓⲕ ⲁϥⲥⲙⲟⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲁϥⲡⲟϣϥ ⲁϥⲧⲁⲁϥ ⲛⲁⲩ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲡⲁⲥⲱⲙⲁ ⲉⲧⲟⲩⲛⲁⲧⲁⲁϥ ϩⲁⲣⲱⲧⲛ ⲁⲣⲓ ⲡⲁⲓ ⲉⲡⲁⲣⲡⲙⲉⲩⲉ
20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
ⲕ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲁⲡⲟⲧ ⲟⲛ ⲙⲙⲛⲛⲥⲁ ⲧⲣⲉⲩⲟⲩⲱⲙ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲉⲓⲁⲡⲟⲧ ⲧⲉ ⲧⲇⲓⲁⲑⲏⲕⲏ ⲃⲃⲣⲣⲉ ⲡⲉ ϩⲙ ⲡⲁⲥⲛⲟϥ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲟⲩⲛⲁⲡⲁϩⲧϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲁⲣⲱⲧⲛ
21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
ⲕ̅ⲁ̅ⲡⲗⲏⲛ ⲉⲓⲥ ⲧϭⲓϫ ⲙⲡⲉⲧⲛⲁⲡⲁⲣⲁⲇⲓⲇⲟⲩ ⲙⲙⲟⲓ ϩⲓ ⲧⲉⲧⲣⲁⲡⲉⲍⲁ ⲛⲙⲙⲁⲓ
22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!‟
ⲕ̅ⲃ̅ϫⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲉⲛ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁⲃⲱⲕ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲧⲥⲏϩ ⲛⲁϥ ⲡⲗⲏⲛ ⲟⲩⲟⲓ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲉⲧⲟⲩⲛⲁⲧⲁⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓ ⲧⲟⲟⲧϥ
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
ⲕ̅ⲅ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲁⲣⲭⲓ ⲛⲥⲩⲛⲍⲏⲧⲓ ⲙⲛ ⲛⲉⲩⲉⲣⲏⲩ ϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲡⲉⲧⲛⲁⲣ ⲡⲁⲓ
24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
ⲕ̅ⲇ̅ⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲟⲩϯⲧⲱⲛ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲡⲉ ⲡⲛⲟϭ
25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
ⲕ̅ⲉ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲛⲉⲣⲣⲱⲟⲩ ⲛⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲥⲉⲟ ⲙⲡⲉⲩϫⲟⲉⲓⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧⲟ ⲛϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲥⲉⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ϫⲉ ⲣⲣⲉϥⲣⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ
26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
ⲕ̅ⲋ̅ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲓϩⲉ ⲁⲛ ⲧⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲛⲟϭ ⲉⲧⲛϩⲏⲧ ⲧⲏⲟⲩⲧⲛ ⲙⲁⲣⲉϥⲣ ⲑⲉ ⲙⲡⲕⲟⲩⲓ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧϩⲓϫⲱⲧⲛ ⲛⲑⲉ ⲙⲡⲉⲧⲇⲓⲁⲕⲟⲛⲓ
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
ⲕ̅ⲍ̅ⲛⲓⲙ ⲅⲁⲣ ⲡⲉ ⲡⲛⲟϭ ⲡⲉⲧⲛⲏϫ ⲡⲉ ϫⲉ ⲙⲡⲉⲧⲇⲓⲁⲕⲟⲛⲓ ⲡⲉ ⲙⲏ ⲙⲡⲉⲧⲛⲏϫ ⲁⲛ ⲡⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲉⲓϩⲛ ⲧⲉⲧⲛⲙⲏⲧⲉ ⲛⲑⲉ ⲙⲡⲉⲧⲇⲓⲁⲕⲟⲛⲓ
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
ⲕ̅ⲏ̅ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ⲛⲉⲛⲧⲁⲩϩⲩⲡⲟⲙⲓⲛⲉ ⲛⲙⲙⲁⲓ ϩⲛ ⲛⲁⲡⲉⲓⲣⲁⲥⲙⲟⲥ
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
ⲕ̅ⲑ̅ⲁⲛⲟⲕ ϩⲱ ϯⲥⲙⲓⲛⲉ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲙⲙⲏⲧⲛ ⲛⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁ ⲡⲁⲓⲱⲧ ⲥⲙⲓⲛⲉ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲙⲙⲁⲓ ⲛⲟⲩⲙⲛⲧⲣⲣⲟ
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟
ⲗ̅ϫⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲟⲩⲱⲙ ⲛⲧⲉⲧⲛⲥⲱ ϩⲓϫⲛ ⲧⲁⲧⲣⲁⲡⲉⲍⲁ ϩⲛ ⲧⲁⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲧⲛϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲓϫⲛ ⲛⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲛⲧⲉⲧⲛⲕⲣⲓⲛⲉ ⲛⲧⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲙⲫⲩⲗⲏ ⲙⲡⲓⲥⲣⲁⲏⲗ
31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
ⲗ̅ⲁ̅ⲥⲓⲙⲱⲛ ⲥⲓⲙⲱⲛ ⲉⲓⲥ ⲡⲥⲁⲧⲁⲛⲁⲥ ⲁϥⲁⲓⲧⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲉⲥⲉⲕⲧ ⲧⲏⲟⲩⲧⲛ ⲛⲑⲉ ⲙⲡⲉⲥⲟⲩⲟ
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟
ⲗ̅ⲃ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲁⲓⲥⲟⲡⲥ ⲉϫⲱⲕ ϫⲉ ⲛⲛⲉⲧⲉⲕⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲱϫⲛ ⲛⲧⲟⲕ ⲇⲉ ϩⲱⲱⲕ ⲕⲟⲧⲕ ⲛⲅⲧⲁϫⲣⲉ ⲛⲉⲕⲥⲛⲏⲟⲩ
33 Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.‟
ⲗ̅ⲅ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ϯⲥⲃⲧⲱⲧ ⲛⲙⲙⲁⲕ ⲉⲉⲓ ⲉⲡⲉϣⲧⲉⲕⲟ ⲁⲩⲱ ⲉⲡⲙⲟⲩ
34 Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.‟
ⲗ̅ⲇ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲕ ⲡⲉⲧⲣⲉ ϫⲉ ⲛⲛⲉ ⲟⲩⲁⲗⲉⲕⲧⲱⲣ ⲙⲟⲩⲧⲉ ⲙⲡⲟⲟⲩ ϣⲁⲛⲧⲕⲁⲡⲁⲣⲛⲁ ⲙⲙⲟⲓ ⲛϣⲙⲛⲧ ⲥⲱⲱⲡ ϫⲉ ⲛϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲛ
35 Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?‟ Og de sagde: „Intet.‟
ⲗ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲛⲧⲉⲣⲓϫⲉⲩ ⲧⲏⲟⲩⲧⲛ ⲁϫⲛ ⲧⲱⲱⲙⲉ ϩⲓ ⲡⲏⲣⲁ ϩⲓ ⲧⲟⲟⲩⲉ ⲙⲏ ⲁⲧⲉⲧⲛϣⲱⲱⲧ ⲗⲗⲁⲁⲩ ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁⲩ ϫⲉ ⲙⲡⲉ
36 Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
ⲗ̅ⲋ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲡⲉⲧⲉ ⲟⲩⲛⲧϥ ⲧⲱⲱⲙⲉ ⲙⲁⲣⲉϥϥⲓ ϩⲟⲙⲟⲓⲱⲥ ⲡⲉⲧⲉ ⲟⲩⲛⲧϥ ⲟⲩⲡⲏⲣⲁ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧ ⲉⲙⲙⲛⲧⲁϥ ⲙⲁⲣⲉ ϥϯ ⲧⲉϥϣⲧⲏⲛ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϥⲧⲉⲩ ⲟⲩⲥⲏϥⲉ ⲛⲁϥ
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere; ‟ thi ogsaa med mig har det en Ende.‟
ⲗ̅ⲍ̅ϯϫⲱ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲥⲏϩ ⲉⲧⲃⲏⲏⲧ ϩⲁⲡⲥ ⲉⲧⲣⲉϥϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϩⲏⲧ ϫⲉ ⲁⲩⲟⲡⲧ ⲛⲙⲛⲛⲁⲛⲟⲙⲟⲥ ⲕⲁⲓⲅⲁⲣ ⲁⲡⲉⲧⲏⲡ ⲉⲣⲟⲓ ϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ
38 Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.‟ Men han sagde til dem: „Det er nok.‟
ⲗ̅ⲏ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁⲩ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲓⲥ ⲥⲏϥⲉ ⲥⲛⲧⲉ ⲙⲡⲉⲓⲙⲁ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲥⲉⲣⲱϣⲉ
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
ⲗ̅ⲑ̅ⲁϥⲉⲓ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲕⲁⲧⲁ ⲡⲉϥⲥⲱⲛⲧ ⲉⲡⲧⲟⲟⲩ ⲛⲛϫⲟⲓⲧ ⲁⲩⲟⲩⲁϩⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲥⲱϥ ⲛϭⲓ ⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.‟
ⲙ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲉⲓ ⲇⲉ ⲉϫⲙ ⲡⲙⲁ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ϣⲗⲏⲗ ⲉⲧⲙⲧⲣⲉⲧⲛⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲉⲓⲣⲁⲥⲙⲟⲥ
41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
ⲙ̅ⲁ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲁϥⲟⲩⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲛⲁⲡⲛⲟⲩϫⲉ ⲛⲟⲩⲱⲛⲉ ⲁϥⲕⲗϫ ⲛⲉϥⲡⲁⲧ
42 „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!‟
ⲙ̅ⲃ̅ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲁⲓⲱⲧ ⲉϣϫⲉ ⲕⲟⲩⲱϣ ⲙⲁⲣⲉ ⲡⲉⲓⲁⲡⲟⲧ ⲥⲁⲁⲧ ⲡⲗⲏⲛ ⲙⲁⲣⲉ ⲡⲉⲕⲟⲩⲱϣ ϣⲱⲡⲉ ⲙⲡⲱⲓ ⲁⲛ
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
ⲙ̅ⲅ̅
44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
ⲙ̅ⲇ̅
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
ⲙ̅ⲉ̅ⲁϥⲧⲱⲟⲩⲛ ⲇⲉ ⲉϥϣⲗⲏⲗ ⲁϥⲉⲓ ⲉⲣⲁⲧⲟⲩ ⲛⲙⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ⲁϥϩⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲉⲩⲛⲕⲟⲧⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲧⲗⲩⲡⲏ
46 Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.‟
ⲙ̅ⲋ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲁϩⲣⲱⲧⲛ ⲧⲉⲧⲛⲕⲟⲧⲕ ⲧⲱⲟⲩⲛ ϣⲗⲏⲗ ϫⲉ ⲛⲛⲉⲧⲛⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲉⲓⲣⲁⲥⲙⲟⲥ
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
ⲙ̅ⲍ̅ⲉⲧⲓ ⲇⲉ ⲉϥϣⲁϫⲉ ⲉⲓⲥ ⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲁϥⲉⲓ ⲉⲣⲉⲡⲉϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲓⲟⲩⲇⲁⲥ ⲉⲩⲁ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲡⲉ ⲉϥⲙⲟⲟϣⲉ ϩⲏⲧⲟⲩ ⲁϥϩⲱⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲓⲏⲥ ⲉϯⲡⲓ ⲉⲣⲱϥ
48 Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?‟
ⲙ̅ⲏ̅ⲡⲉϫⲉ ⲓⲏⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲓⲟⲩⲇⲁ ϩⲛ ⲟⲩⲡⲓ ⲉⲕⲛⲁϯⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ
49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?‟
ⲙ̅ⲑ̅ⲁⲩⲛⲁⲩ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲧⲙⲡⲉϥⲕⲱⲧⲉ ⲉⲛⲉⲧⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲧⲁⲣⲛϩⲓⲟⲩⲉ ⲛⲧⲥⲏϥⲉ
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
ⲛ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲁ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲣⲱϩⲧ ⲙⲡϩⲙϩⲁⲗ ⲙⲡⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲁϥϥⲓ ⲡⲉϥⲙⲁⲁϫⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲟⲩⲛⲁⲙ
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!‟ Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
ⲛ̅ⲁ̅ⲁⲓⲏⲥ ⲇⲉ ⲟⲩⲱϣⲃ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ϭⲱ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲁϥϫⲱϩ ⲇⲉ ⲉⲡⲉϥⲙⲁⲁϫⲉ ⲁϥⲧⲁⲗϭ ⲟϥ
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
ⲛ̅ⲃ̅ⲡⲉϫⲉ ⲓⲏⲥ ⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲉⲧⲛⲏⲩ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱϥ ⲙⲛ ⲛⲉⲥⲧⲣⲁⲧⲏⲅⲟⲥ ⲙⲡⲉⲣⲡⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ϫⲉ ⲉϣϫⲉ ⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲥⲁⲟⲩⲱϫ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛⲥⲏϥⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛϣⲉ
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.‟
ⲛ̅ⲅ̅ⲙⲙⲏⲛⲉ ⲉⲓϩⲙ ⲡⲉⲣⲡⲉ ⲙⲡⲉⲧⲛⲛ ⲛⲉⲧⲛϭⲓϫ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲓ ⲁⲗⲗⲁ ⲧⲁⲓ ⲧⲉ ⲧⲉⲧⲛⲟⲩⲛⲟⲩ ⲙⲛ ⲧⲉⲧⲛⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⲡⲕⲁⲕⲉ
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
ⲛ̅ⲇ̅ⲁⲩⲁⲙⲁϩⲧⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲩⲛⲧϥ ⲁⲩϫⲓⲧϥ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲏⲓ ⲙⲡⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲇⲉ ⲛⲉϥⲟⲩⲏϩ ⲛⲥⲱϥ ⲙⲡⲟⲩⲉ
55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
ⲛ̅ⲉ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲩϫⲉⲣⲉⲩ ϣⲁϩ ⲇⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲛⲧⲙⲏⲧⲉ ⲛⲧⲁⲩⲗⲏ ⲁⲩϩⲙⲟⲟⲥ ⲁⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ϩⲙ ⲟⲟⲥ ⲛⲧⲉⲩⲙⲏⲧⲉ
56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.‟
ⲛ̅ⲋ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲩϩⲙϩⲁⲗ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲉϥϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲁⲧⲛ ⲡⲕⲱϩⲧ ⲁⲥⲓⲱⲣⲙ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉϩⲣⲁϥ ⲡⲉϫⲁⲥ ϫⲉ ⲛⲉⲣⲉⲡⲉⲓⲕⲉ ⲛⲙⲙⲁϥ
57 Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!‟
ⲛ̅ⲍ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲁϥⲁⲣⲛⲁ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲛϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲁⲛ ⲙⲙⲟϥ ⲧⲉⲥϩⲓⲙⲉ
58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.‟ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.‟
ⲛ̅ⲏ̅ⲙⲛⲛⲥⲁ ⲟⲩⲕⲟⲩⲓ ⲇⲉ ⲁⲕⲉⲩⲁ ⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ϩⲱⲱⲕ ⲛⲧⲕ ⲟⲩⲁ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲡⲉϫⲉ ⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲙⲙⲟⲛ
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.‟
ⲛ̅ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉⲁⲟⲩⲛⲟⲩ ⲟⲩⲓⲛⲉ ⲁⲕⲉⲩⲁ ⲧⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲉ ⲛⲉⲣⲉⲡⲁⲓ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲡⲉ ⲕⲁⲓ ⲅⲁⲣ ⲟⲩⲅⲁⲗⲓⲗⲁⲓⲟⲥ ⲡⲉ
60 Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
ⲝ̅ⲡⲉϫⲉ ⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲁⲛ ϫⲉ ⲉⲕϫⲉ ⲟⲩ ⲁⲩⲱ ϩⲛ ⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲉⲧⲓ ⲉϥϣⲁϫⲉ ⲁⲡⲁⲗⲉⲕⲧⲱⲣ ⲙⲟⲩⲧⲉ
61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.‟
ⲝ̅ⲁ̅ⲁⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲇⲉ ⲕⲟⲧϥ ⲁϥϭⲱϣⲧ ⲉⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲁⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲣⲡⲙⲉⲩⲉ ⲙⲡϣⲁϫⲉ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲛⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁϥϫⲟⲟⲥ ϫⲉ ⲉⲙⲡⲁⲧⲉ ⲟⲩⲁⲗⲉⲕⲧⲱⲣ ⲙⲟⲩⲧⲉ ⲙⲡⲟⲟⲩ ⲕⲛⲁⲁⲡⲁⲣⲛⲁ ⲙⲙⲟⲓ ⲛϣⲙⲧ ⲥⲱⲱⲡ
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
ⲝ̅ⲃ̅ⲁϥⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲁϥⲣⲓⲙⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲥⲓϣⲉ
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
ⲝ̅ⲅ̅ⲣⲣⲱⲙⲉ ⲇⲉ ⲉⲧⲁⲙⲁϩⲧⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲩⲥⲱⲃⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲩϩⲓⲟⲩⲉ ⲉⲣⲟϥ
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?‟
ⲝ̅ⲇ̅ⲁⲩϩⲃⲥ ⲡⲉϥϩⲟ ⲁⲩϫⲛⲟⲩϥ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲉⲩⲉ ⲛⲁⲛ ⲡⲉⲭⲥ ϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲣⲁϩⲧⲕ
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
ⲝ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩϫⲱ ⲛⲕⲉⲙⲏⲏϣⲉ ⲛϣⲁϫⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲩϫⲓⲟⲩⲁ
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
ⲝ̅ⲋ̅ⲛⲧⲉⲣⲉ ϩⲧⲟⲟⲩⲉ ⲇⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲁⲩⲥⲱⲟⲩϩ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ⲙⲡⲗⲁⲟⲥ ⲙⲛ ⲛⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲙⲛ ⲛⲉⲅⲣⲁⲙⲙⲁⲧⲉⲩⲥ ⲁⲩϫⲓⲧϥ ⲉⲡⲥⲩⲛϩⲉⲇⲣⲓⲟⲛ
67 og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!‟ Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.
ⲝ̅ⲍ̅ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲡⲉ ⲡⲉⲭⲥ ⲁϫⲓⲥ ⲛⲁⲛ ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲉⲓϣⲁⲛϫⲟⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ⲛⲛⲉⲧⲛⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
ⲝ̅ⲏ̅ⲉϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲟⲛ ⲉⲓϣⲁⲛϫⲛⲟⲩⲧⲛ ⲛⲛⲉⲧⲛⲟⲩⲱϣⲃ ⲛⲁⲓ
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.‟
ⲝ̅ⲑ̅ϫⲓⲛ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲉϥϩⲙⲟⲟⲥ ⲛⲥⲁⲟⲩⲛⲁⲙ ⲛⲧϭⲟⲙ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
70 Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?‟ Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.‟
ⲟ̅ⲡⲉϫⲁⲩ ⲇⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲡⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲡⲉ
71 Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!‟
ⲟ̅ⲁ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁⲩ ϫⲉ ⲉⲛⲣⲭⲣⲓⲁ ϭⲉ ⲙⲙⲛⲧⲣⲉ ⲉⲣ ⲟⲩ ⲁⲛⲟⲛ ⲅⲁⲣ ⲁⲛⲥⲱⲧⲙ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲣⲱϥ
