Lukas 21
1 Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
Hagi Jisasi'a ra mono nompi mani'neno kesga huno nezmagege'za, feno vahe'mo'za zagoma ante taferopi ofa zagoa ante'naze.
2 Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri.
Hagi amunte omne kento a'mo'a tare osi zago ana taferopi netregeno negeno,
3 Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
Jisasi'a anage huno hu'ne, Tamage hu'na neramasamue, ama amunte omne kento a'mo'a makamokizmia zamagatereno ante'ne.
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.”
Na'ankure zamagra rama'a antenafinti, taferopina mago'a eme ante'naze. Hianagi ama a'mo'a omnetfa hunefinti, agri'ma aza hanigeno manisiama'a miko ante vagarene.
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han:
Mago'a amagema nentaza disaipol naga'mo'za ra mono noma knare have eri'za noma negiza, vahe'mo'za museza eri'za ementazaza, eriza avasese hunte'naza zantaminku naneke nehazageno, Jisasi'a amanage hu'ne,
6 „Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.”
Amazama me'negeta negazazana, magokna esigeno'a mago havemo'e huno, mago havemofo agofetura atresageno omanegosianki, ana maka tagna vazitregahaze.
7 Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?”
Hige'za, ana kegu anage hu'za antahige'za, rempi hurami ne'moka, nanknafi anazana fore hugahie? Ana knama atupama hinkeno'a nankna avame'za fore hinketa ketesunkeno anazana fore hugahie?
8 Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!
Jisasi'a anage hu'ne, Tamagra kva huneta atrenkeno mago'a vahe'mo'za havi kantera tamavreza oviho. Na'ankure rama'a vahe'mo'za Nagri nagifina eza anage hugahaze, nagra ana neki, hago knamo'a koftahie hanigeta, tamagra zamage anteta ovutfa hiho.
9 Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.”
Tamagra ha'ma hanaza agenkene, hazenkeza fore'ma haniazamofo agenkema antahisuta korera osiho, na'ankure ese'zana ana zantamina fore hugahianagi, ame huno vagarekna omegahie.
10 Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Jisasi mago'ane huno, Mago rankumate vahe'mo'za, mago rankumate vahera hara huntesigeno, mago kinimofo naga'mo, mago kinimofo naga hara hunentesigeno,
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
tusi'a imi enerisigeno, mago'a kaziga tusi'a kri fore nehinkeno, mago'a kaziga tusi'a zamaga netenkeno, monarera ruzahu ruzahu avameza fore huno vahera zamazeri zamagogofegahie.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
Hu'neanagi anazana fore osu'nena, esera tamagrira tamazeri'za kanonkeve neramami'za, tamavre'za osi mono nompine, kina nompi ome neramante'za, kini vahete'ene kamani vahetera, Nagri nagireku hu'za tamavre'za vugahaze.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
Zamagrama e'inama hanaza zamo'a, mago kankamu tamamisigeta, Nagri nagi nagenkea huama zamagritera hugahaze.
14 Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
Ana hu'negu antahiantahi hakare hutma, inankna hu kehuta tagra'a taguvazigahune hutma osiho.
15 Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.
Na'ankure Nagra nanekema hanaza kene antahintahine tamisugeta, kea hanageno, kema huramantesaza vahe'mo'za, ana kema hanazana eri otregahaze.
16 Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.
Hianagi tamagritami tamarera tamafazane, tamafuhezane, tamagri'a naga'mo'zane, ronetamimozane, komoru hu'za mago'amota tamahe frigahaze.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
Hagi maka'mo'za, tamagrira antahi haviza huramantegahaze. Na'ankure Nagri nagima tamagripi me'neazanteku anara hugahazanagi,
18 Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.
magore huno tamasenifi tamazokamo'a fanane osugahie.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Tamagrama ana knazampima oti hanavetita vanutma tamasimura erigahaze.
20 Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
Hianagi tamagrama negesageno sondia vahe'mo'za Jerusalemi kumama eme regagisagetma, Jerusalemi kuma azeri haviza hu'zamo'a egofta hie hutma antahiho.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.
Anama hanigeno'a Judiama mani'naza vahe'mo'za freza agonarega vnageno, rankumamofo amunompi mani'nesamo'za atre'za vinkeno, megiama mani'nesamo'za rankumapina uofreho.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Na'ankure ama'i ana kna, Anumzamo kefozazmire nona'a huzmante knagino, maka avontafepi krente'nea kea eama hugahie.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
Zamu'enema hu'nesaza ananene, ana knafi mofavrema ami nemisaza nagamofonkura nasunku huzmantoe. Na'ankure Anumzamofo tusi'a rimpahe knazamo, ama mopafine vahete'enena egahie.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
Hagi bainati kazinu eme zamahe nefri'za, zamavre'za maka kokantega kina ome hunezmantesageno, Jerusalemi kumara megi'a vahe'mo'za zamagiareti regugupa negrisageno, megi'a vahe'mofo knamo'a vagaregahie.
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
Jisasi'a anage hu'ne, Avame'zana zagerema ikante'ma ofunte fore nehina, mopafina vahe'mokizmia antahintahizmimo'a savri nehina, hanavezmi nomnenkeno, hagerimo kranto kranto huno tusi'a agasasa nerina nentahiza tusi'a kore hugahaze. (Joel 2:31)
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
Mopafima fore'ma hanizamofo nege'za vahe'mo'za zamu evuevu hanige'za traka hu'za masegahaze. Na'ankure monafima me'nea hanave zantamimo'a toretore hinke'za anara hugahaze.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Ana nehina Vahe'mofo Mofavremo'a hampompi himamu'ane, tusi'a masa'afi ne-ena kegahaze. (Dan 7:13)
28 Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.”
Hianagi ana maka'za erigafa huno fore nehinketa, oti hanavetita tamasenia antesga hutma keho. Na'ankure tamagri'ma tamavresia knamo'a egofta nehie.
29 Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;
Anante Jisasi'a anage huno mago fronka kea zamasmi'ne, Fiki zafare'ene maka ruga'a zafataraminte keta antahita hiho.
30 naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Zafamo'ma kasefa asinama regeta, zagegna fore hunaku higeno'e hutma nehaze.
31 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
E'inahu avame'zama negesutma, Anumzamofo kumara kofta hie hutma tamagesa antahiho.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.
Nagra tamage hu'na neramasmue, ama knafi mani'naza veamo'za ofri mani'nesnageno, ana maka'zana fore hugahie.
33 Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Monane mopane fanane hugahianagi, Nagri kemo'a fanane osu mevava hugahie.
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
Jisasi'a mago'ane anage hu'ne, Tamagra kva hiho. Ru negi ti neta negineneta, makazana kva huso'e nosuta, tmavufamofo zanku antahintahi hakare hanagi, e'inahuma hanageno'a krifumo zagagafa azeriankna hu'nenigeno, ana knamo'a ame huno onkesageno tamagritera efore hugahie.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.
Na'ankure maka ama mopafi mani'naza vahete ana knamo'a efore hugahie.
36 Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.”
Hanki tamagra maka knafina kva hutma maninetma, nunamuna huvava nehutma, hankavetita mani'neta ana maka knazama efore'ma haniana agateneretma, Vahe'mofo Mofavrema esigura avega anteho.
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Maka mago mago knafina ra mono nompi veara rempi hunezmino, kinagasegeno'a Olivie huza nehaza agonare marerino umanine.
38 Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.
Hagi maka vahe'mo'za nanterampi otiza rempima huzamisige'za antahisagu ra mono nompi vutere hu'naze.
