Lukas 21
1 Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
Iyesus dambaan kawdek't b́s'ilfere gaaletswots bo imiruo [mebo] ms'watiy dek'eyiru sat'nots bo gedfere bek' b́k'r.
2 Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri.
Mank'o t'owu mááts iku, git santimu wotit gizo sat'nots b ged'fere bek' b́k'ri.
3 Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
Hank'owere bíet, «Ariko itsh keewiruwe, t'owmáátsan jametsoniyere bogsh dek'at imranee.
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.‟
Bo boimye bogalotse oortsoniye, bimo t'owu wotefetsatniye eegor b ooride'awon b detsts jamo imranee.»
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han:
Ash ik ikuwots, «Ik'i maa han awuk'owe b́sheengi? Gizi shaawo kishit mang shútsuwotsnat Ik'osh t'ints sheeng keewone baats b́wutsi» et fetst bo keeweyiri b́ teshi.
6 „Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Ernmó Iyesus «It bek'iru jaman shútso shútsats kororeyar b́oorawu dúro weetuwe, shúts jamanots ik aawu gaahitune.»
7 Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?‟
Bowere «Danifono! man b́wotit awure? Hanuwere wotosh b́t'intsok'o eegi milktoneya nodaneti?» ett boaati.
8 Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!
Iyesus hank'o ett boosh bíaaniy, «It shelawok'o it atso korde'ere! ayuwots ‹Taa Krstos taane! hambe! bíaawo t'inre!› err t shutson weetune, bo shuutso sha'ak'ayere.
9 Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.‟
Kes'i jangonat dimbiron it shishor tek' k'ayere, shinshino man b́woto geyife, ernmó b́s'uwo manoor woteratse.»
10 Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Manats dabt Iyesus hank'owa bíet, «Ash asho ashaashats, naasho naashats tuwitwee.
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
B́ be beewoke kup' wotts dats shek'ewo, k'ak'onat maryi shodon wotituwe. Shatit keewuwotsnat mlikit een eenuwotsn darotse be'etúne.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
Ernmó jaman b́ woteftsere shino ash ashuwots itn detsetúno, gishitúno, ayhudi Ik' k'oni moonat tipi mootso beshide iti imetuno, t shútsi jangosho itn naash naashonat altswotsok de'e ametunee.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
Hanuwere t shútsi jango gawosh itsh iki sheeng b́wutsiti.
14 Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
Mansh itats bodet s'amiyewor it aanit keewosh it kic'erawok'o shino t'iwints de'ere.
15 Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.
It balangaruwotsitse konuwor falr k'efo b́ bayaw nononat dani telefo taa itsh imetuwe.
16 Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.
Iti ind nihuwtsnat it eshuwots, it jaguwotsnat it tohuwotswor bo oorerawo iti beshider imetune, itiste ik ikuwotsi úd'etuwe.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
T shútsi jangosh ash jami shinatse shit'eek wotitute.
18 Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.
Ernmó it took s'iratse ik s'iru dab t'afratsane.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
It k'amon it kashu kashidek'etute» bí et.
20 Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
Manats dabt Iyesus hank'owa bíet, «Iyerusalem t'alaton gúrde bobefre it bek'or b t'afo b́ bodtsok'o dande'ere,
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.
Manoor Yihud datsatse fa'uwots guromants woc'no, kitutse fa'uwots biitse keeno, kituniyere úratse fa'uwots kitumand kind k'ayno.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
T'afan jangosh guut'etso shin bek'on keewetso b́ wotituwok'o hanweer wershikonat fayi dúrone.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
Manots, na'i mac'uwotsnat s'aats ishiru na'i induwotssh indowe boosha! datsatse kic'i gondo wotituwe, ash manotsatse Ik'i fayo weetuwe.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
Boyitsnowere ayuwots shik goradon úd'etuno, katsuwotsuwere kisho imr dats datsats dametuno, Ik'i ash woterawwots dúro b́ s'uufetsosh Iyerusalem Ik'i ash woterawwotsn net'etk wotitwaniye.»
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
Manats dabt Iyesus hank'o bíeti, «Aawonat aashitson, k'enuwotsatsnoor adits milikituwots be'etúno, datsatsnowere ash jamwots aats k'aronat b́ jongo tek'iyiru k'aratse tuutson sharr kic'ituno.
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
Datsats weet keewo kotoke ashuwots shatoon k'ewitúnee, manoor daritsi angwots shek'etúno,
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Maniye hakon Ash na'o angi eenonat dawunots wotde'er b́waafere ashuwots bek'etúno.
28 Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.‟
Jamanots woto de'e botuwor it kashit aawo b́ bodtsotse dambaan kaaw de'er s'iilere.»
29 Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;
Manats dabt Iyesus jewurets keewuman boosh b́ keewu, «Belesi mitonat k'osh mituwotsi t'intsde s'iilere,
30 naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Bo maaro ato de'e b́tuwo it bek'tsok'on k'aawo b́ t'intsok'o danfte.
31 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Mank'oon jaman woto de b́tuwo it bek'or Ik'i mengsto wosh b́karntsok'owo dande'ere.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.
«Ariko itsh keewirwe, jaman b́ s'eenfetso and dúri s'oot'an besheratse.
33 Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Daronat datson beshitune, t keewonmo besheratse.»
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
Manats dabt Iyesus hank'o b́ et «Móónat úshi ayon, mashon, ay finon maawonat datsatsi beyosh kic'on it nibo ay b́ maawrawok'o it atso korde'ere! Maniye okoon aawuman kambok'o gawerawon iti deshdek'etwe.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.
Manots aawuman datsatse daatset ash jamwotsi gawerawo kambok'o deshdek'etwe.
36 Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.‟
Mansh, weet gond keewu jamatse oorosh ango it daatsituwok'o aani Ash Na'o shinatse ned'osh it falituwok'o jam aawo Ik' k'onoke kup'ore.»
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Iyesus aaw aawon Ik'i mootse b́ daniyfo, datso b́ ilor Debrezeyit gurats kede b́ k'eefoni.
38 Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.
Ash jamo Iyesusi k'ebosh guuron Ik'i mootsere b́ maants bo amfoni.
