Lukas 21
1 Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
Yeecu, kun nuweri to nobo cuwe cuwe, buro mer luma mor bala yoka lumak.
2 Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri.
To kange nawiye bune, fuyai mer aniniyoti yob mor.
3 Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
Bilenke ma yi komti, nawiye bune, fuyai, meri la ciye gwam.
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.‟
Gwam nobo wuro ne luma ciyeke mor cuweka ciye ko tenange nyeu. La nawiye fuyai bune, mor bune ce co merken kiyemer cero gwam, wo co cike.
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han:
Na wo kamenbo tok ker bikurwabe, kambo ci ma cimen bwayileneu ki tero keneu, neka luma.
6 „Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Dike wo kom to tiye, kakuko wi boti wo tero mani a yito dor kecereu na wo mani a bubatiye.
7 Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?‟
La cin me co ki, Nii “Meranka, fiyan dike wo a bwitiye? Ye a yilam yitom ti na dike borombo na yoten na bwikari?
8 Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!
Yeecu ciya, ki kom ti ki bata, kari kange bol kom, diitce an bou mor dene mi, ci yi ti ki, “Man co”, na we dadom, kom bwang cinentende.
9 Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.‟
Tano kom nuwa ker kwenerdi kom kange dii bwali, kom cure, tamyo dike borombo a bwi bwiri, dila cwile mani a boiti nyo na wo.
10 Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Nyori con yi ci bero an kwenan bero ninten, liyar an kwenan liyaro ninteu.
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
An ma mukaka bitine ko wo tenang tenange fiye ki dimen ki dimen, take an ma wura kange wurolo. An maran yiromtaiyer kange yirombo dur dikwama.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
Fiya na dike wuro gwam, ciyan tam kom, ci ne kom dotange, ciyan neken kom mor kurbiwaber kange loni furcuna, ciyan boki kom kabom liyare kange nobo durtinim ki ker denemir.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
A yila kumen fiye ka tokom fulen miro tiye.
14 Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
Ko to fo nerkumer, kom kade batito wo ya ko toktiye.
15 Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.
Mo ma nekom kero kange yilendo, wo nob kurome kume gwam, mani ciya dol kobkanka ti kange kome, kaka ci kim kerkume ro.
16 Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.
Kange Te, kange yitub, kange naniyak kange farub, ciyan kan kom, ci twallum kangem kumen.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
Nobo gwam ciyan kokom kiker dene mi.
18 Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.
Yiri kume win wo mani a kwob ti,
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Mor birum nekume kan fiyau dumetinim.
20 Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
Tano kom to Urucalima kentangum ki nobo tee kwentiyeri kom nyomom yarka ceko dadom.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.
Nobo Yahudiya a cu ci yaken diyele kange, nobo tiber cinanlore ciya cu, ciya dobre nobo mwanlore ci dou mor.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Kakuko wo na yaka cunere ce, beri dike ci mulange gwam na dim.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
Kwanci nubo ki fwereu kange nobe ne yir tiyeu mor kumetinwo! Annuwa dotange kambo ken wo tenang tenange bitinim. Ki funer fiye nobo wo wiye.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
Ciyan yari ki caka kulener take a yaken ki ci canga bitine nin gwam, nobo manki kwama an duwarangum Urucalima ya ciko fiya nobo nyombo kwama ciye a dinitiye
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
Atan yirombo mor kakuke kange cwiyak, kange bitiren. Dorbitine tak nobo nyombo kwama cin nuwa dotange, fwer ciyero an burom temi dir mwenger wima.
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
No a fumom ki ten kange kwaka neret dike a bwi dorbitinero, min. An mok kibikwam dii kwamaro.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Nimde ciyan to bibwe Nifire bo ti mor bilore ki bi kwan kange. Duktankako dur.
28 Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.‟
Dila nimde dike wuro ci ter bwikari. Kweni timtiye, la kun dor kumero dii, wori fuloka kumeko dadom.
29 Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;
Yeecu ne dangke, “To tii nyencen do kange tiini gwam.
30 naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Na ci ter fu ka laluko, kan tom ki bwikom, komki Tirakko dadom tak.
31 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Nyo tano kom to dike wuro ter bwikakori, kom nyomom liyar kwamaro dadom.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.
Bilenke ma yi kom ti kaldo wo mani a cuti, dike wuro an bwi gwam.
33 Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Dii kok kange bitini an cum dila kermiro mani a cuti.
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
Di kom kom ka bati ki dor kume, kati kom ne nerkumero tutum ki kwomka dorbitinero kange norangka, kange komka kwarcek. Dila kakuko an bo bati man.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.
Mwinin cito. Dila an bo dor nober gwam wo kwarce tikob dor bitinero nin gwam.
36 Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.‟
Dila kom yi ki bati kang kang, kom kwob diloti bena kom fiya bi kwam do ka torum dike woti gwam a bwitiye, kange kambo katimti kabum Bibwe Nifire”.
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Ki kakuk, ki merangi mor bikurwabe, kume del yakenti bang ci cotiki zaitune.
38 Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.
Nobo gwam tura yaka fiye co wiyeki bwiri cin nowa co bikur waber.
