Lukas 20
1 Og det skete paa en af de Dage, medens han lærte Folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da traadte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Jek đes dok o Isus sikavelas e theme ando Hramo thaj navestilas e Bahtali nevimata, aviline leste e šorvale rašaja, e sikavne e Mojsiješće zakonestar thaj vi aver e židovske starešine
2 Og de talte til ham og sagde: „Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?‟
thaj phučline les: “Phen amenđe ko dija tut vlast te ćeres godova? Ko ovlasitisarda tut pale godova?”
3 Men han svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
A o Isus phendas: “Vi me tumen vareso phučava: Phenen manđe
4 Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?‟
Dali o Del phendas e Jovanošće te bolel e manušen, ili e manuša phendine lešće te ćerel godova?”
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
A von počnisardine te raspravin pe maškar peste: “Te phendam katar o Del, phenela amenđe sostar askal či paćaine lešće?
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet.‟
A te phendam katar o manuš, sa o them čhudelape barenca pe amende dok či mudaren men. Kaj o them paćal kaj sas o Jovano proroko.”
7 Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra.
Zato phendine e Isusešće kaj či džanen kastar avilo e Jovanesko autoriteto te bolel.
8 Og Jesus sagde til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.‟
A o Isus phendas lenđe: “Askal ni me či phenava tumenđe katar man vlast!”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: „En Mand plantede en Vingaard og lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Pale godova o Isus phendas e themešće akaja usporedba: “Varesavo manuš zasadisardas o vinograd thaj iznajmisarda les e vinogradarenđe. A askal otputuisarda pe lungo vrjama.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at de skulde give ham af Vingaardens Frugt; men Vingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Kana avili e vrjama pale berba, bičhaldas pire slugo ke vinogradarja te den les katar o plodo e drakako. Ali e vinogradarja mardine les thaj bičhaldine les palpale čuče vastenca.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogsaa ham og forhaanede ham og sendte ham tomhændet bort.
Pe godova vo bičhalda lenđe aver slugo. Ali von vi godole mardine, mardine muj lestar thaj bičhaldine le palpale čuče vastenca.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men ogsaa ham saarede de og kastede ham ud.
Bičhaldas lenđe vi e trito. A von vi les izranisardine thaj tradine les.
13 Men Vingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig for ham.
Pe godova o gospodari e vinogradesko phendas: ‘So te ćerav? Bičhalava lenđe mungre voljeno čhaves. Les valda poštuina kaj si mungro čhavo.’
14 Men da Vingaardsmændene saa ham, raadsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slaa ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Ali kana e vinogradarja dikhline e čhaves, počnisardine te ćeren svato maškar pende: ‘Akava si o nasledniko. Ajde te mudaras les thaj o nasledstvo avela amaro.’
15 Og de kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingaardens Herre gøre ved dem?
Tradine les avri andar o vinogrado thaj mudardine les. So gndin so ćerela lenca o gospodari e vinogradesko kana ašunela so sas?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingaardsmænd og give Vingaarden til andre.‟ Men da de hørte det, sagde de: „Det ske aldrig!‟
Avela thaj mudarela godole vinogradaren, a o vinograd dela aver vinogradarenđe ando najam.” A okola save ašunenas e Isuse phendine: “Amen vareso gajda nikad či ćerdamas!”
17 Men han saa paa dem og sagde: „Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
A o Isus lačhe dikhla pe lende thaj phendas: “A so askal značil okova odlomko savo ramol ando Sveto lil: ‘O bar saves čhudine e graditeljurja postanisardas o bar zaglavno?’
18 Hver, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
Te ko god perel pe godova bar phađela pes, a godova bar smrskola okoles pe kaste perel.”
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
E sikavne e Mojsiješće zakonestar thaj e šorvale rašaja kamline odma te astaren les kaj lačhe džangline kaj godoja usporedba odnosil pe pe lende, ali daranas katar o them.
20 Og de toge Vare paa ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, saa de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Katar askal počnisardine te vrebin les thaj bičhaldine e špijunen save ćerenas pe kaj si iskrene te šaj optužin e Isuse kaj phendas vareso bilačhe thaj te predain les e rimske upravitelješće.
21 Og de spurgte ham og sagde: „Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke ser paa Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Thaj phučline e Isuse: “Sikavneja! Džanas kaj phenes čačipe thaj sikaves ispravno, thaj či dićhes ko si ko, nego čačes sikaves e Devlesko drom.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?‟
Phen amenđe dali trubul te amen e Židovurja das e carošće o porez ili te či das?”
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig?
A o Isus dikhla kaj kamen te astaren les ande zamka thaj phendas lenđe:
24 Viser mig en Denar; hvis Billede og Overskrift bærer den?‟ Men de svarede og sagde: „Kejserens.‟
“Sikaven manđe e kovanica savjava poćinen o porez. Kasko si akava liko thaj o alav pe late?” A von phendine: “E carošći.”
25 Men han sagde til dem: „Saa giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.‟
“Askal den e carošće so si e carosko, a e Devlešće so si e Devlesko.”
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Gajda našti arakhline doš ande okova so o Isus phendas anglo them, nego ačhiline zadivime lešće naukava thaj ačhiline bi alavesko.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Askal aviline leste varesave saduceja, save phenen kaj naj uštipe andar e mule. Thaj phučline e Isuse:
28 „Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
“Sikavneja, o Mojsije ramosarda amenđe te mulo varekasko phral saves sas romnji, a nas les čhavra, neka lesko phral lel lešće romnja sar voj bijandas lešće čhavo savo nasledila e imovina okolešći savo mulo thaj te inđarel lesko prezime.
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Gajda sas efta phral. Prvo phral oženisajlo thaj mulo, a nas les čhavra.
30 Ligesaa den anden.
Aver phral oženisajlo lešće romnjasa ali vi vo mulo,
31 Og den tredje tog hende, og saaledes ogsaa alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
askal o trito thaj gajda vi sa efta muline, a či mukline čhavra.
32 Men til sidst døde ogsaa Hustruen.
Po krajo muli vi e romnji.
33 Hvem af dem faar hende saa til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.‟
Kašći romnji askal voj avela kana e manuša uštena andar e mule kana sas romnji sa efta phralenđi?”
O Isus phendas lenđe: “E manuša akale themešće udajina pe thaj ženina pe. (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at faa Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
Ali okolen saven o Del dićhel kaj si dostojne te ušten andar e mule thaj trajina ande okova them savo avela, či ženina pe niti udajina pe. (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
Von majbut našti ni merena, kaj avena slične sar e anđelurja. Von si čhave e Devlešće kaj vo bolda len palpale andar e mule.
37 Men at de døde oprejses, har ogsaa Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, naar han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
A kaj e mule uštena, godova čak vi o Mojsije potvrdisarda ando odlomko po than kaj phabolas o grmo kaj e Gospode akhardas e Avraamešće Devleja, e Isakošće Devleja thaj e Jakovešće Devleja dumut nakon so von muline.
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.‟
A o Del naj Del e mulengo nego o Del e džudengo, kaj si savora ande leste džude.”
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: „Mester! du talte vel.‟
Pe godova phendine lešće varesave sikavne e Mojsiješće zakonestar: “Sikavneja! Lačhe phendan!”
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Thaj khonik majbut či usudisajlo te vareso phučel les.
41 Men han sagde til dem: „Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Askal o Isus phučla len: “Sostar phenel pe kaj si o Hristo samo potomko e carosko Davidesko?
42 David selv siger jo i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Pa korkoro o David phenel ande knjige psalmurja: ‘Phenel o Gospod mungre Gospodešće: Beš pe mungri počasno desno rig
43 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
dok či čhav ćire dušmajen tale ćire pungre.”’
44 Altsaa kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
Korkoro o David akhardas les pire Gospodeja. Sar askal avilosas samo lesko potomko?”
45 Men i hele Folkets Paahør sagde han til Disciplene:
Askal anglo sa o them, o Isus phendas pire učenikonenđe:
46 „Vogter eder for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og holde af at lade sig hilse paa Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Maaltiderne,
“Len tumen sama katar e sikavne e Mojsiješće zakonestar, save volin te phiraven pe ande lundže haljine, volin te e manuša pozdravin len pe javne thana, thaj te bešen pe prve thana ande sinagoge, thaj e počelja pe gozbe.
47 de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe; disse skulle faa des haardere Dom.‟
Bi ladžavesko len katar e udovice okova so silen thaj hohamne molin pe dugo e Devlešće. Von avena majstrogo osudime.”
