Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
У то време пак изиђе заповест од ћесара Августа да се препише сав свет.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
Ово је био први препис за владања Киринова Сиријом.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
И пођоше сви да се препишу, сваки у свој град.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Тада пође и Јосиф из Галилеје, из града Назарета у Јудеју у град Давидов који се зваше Витлејем, јер он беше из дома и племена Давидовог,
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Да се препише с Маријом, испрошеном за њега женом, која беше трудна.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
И кад онамо беху, дође време да она роди.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
И роди Сина свог првенца, и пови Га, и метну Га у јасле; јер им не беше места у гостионици.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
И беху пастири у оном крају који чуваху ноћну стажу код стада свог.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
И гле, анђео Господњи стаде међу њима, и слава Господња обасја их; и уплашише се врло.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
И рече им анђео: Не бојте се; јер гле, јављам вам велику радост која ће бити свему народу.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Јер вам се данас роди спас, који је Христос Господ, у граду Давидовом.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.”
И ето вам знака: Наћи ћете дете повито где лежи у јаслама.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
И уједанпут постаде с анђелом мноштво војника небеских, који хваљаху Бога говорећи:
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!”
Слава на висини Богу, и на земљи мир, међу људима добра воља.
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.”
И кад анђели отидоше од њих на небо, пастири говораху један другом: Хајдемо до Витлејема, да видимо то што се тамо догодило шта нам каза Господ.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
И дођоше брзо, и нађоше Марију и Јосифа и дете где лежи у јаслама.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
А кад видеше, казаше све што им је казано за то дете.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
И сви који чуше дивише се томе што им казаше пастири.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
А Марија чуваше све речи ове и слагаше их у срцу свом.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
И вратише се пастири славећи и хвалећи Бога за све што чуше и видеше, као што им би казано.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
И кад се наврши осам дана да Га обрежу, наденуше Му име Исус, као што је анђео рекао док се још није био ни заметнуо у утроби.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
И кад дође време да иду на молитву по закону Мојсијевом, донеше Га у Јерусалим да Га метну пред Господа,
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
(Као што је написано у закону Господњем: Да се свако дете мушко које најпре отвори материцу посвети Господу; )
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
И да принесу прилог, као што је речено у закону Господњем, две грлице, или два голубића.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
И гле, беше у Јерусалиму човек по имену Симеун, и тај човек беше праведан и побожан, који чекаше утехе Израиљеве, и Дух Свети беше у њему.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
И њему беше Свети Дух казао да неће видети смрт док не види Христа Господњег.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
И каза му Дух те дође у цркву; и кад донесоше родитељи дете Исуса да сврше за Њега закон по обичају,
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
И он Га узе на руке своје, и хвали Бога и рече:
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
Сад отпушташ с миром слугу свог, Господе, по речи својој;
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Јер видеше очи моје спасење Твоје,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
Које си уготовио пред лицем свих народа,
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.”
Видело, да обасја незнабошце, и славу народа Твог Израиља.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
И Јосиф и мати Његова чуђаху се томе што се говораше за Њега.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
И благослови их Симеун, и рече Марији, матери Његовој: Гле, Овај лежи да многе обори и подигне у Израиљу, и да буде знак против кога ће се говорити
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.”
(А и теби самој пробошће нож душу), да се открију мисли многих срца.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
И беше Ана пророчица, кћи Фануилова, од колена Асировог; она је остарела, а седам је година живела с мужем од девојаштва свог,
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
И удова око осамдесет и четири године, која не одлажаше од цркве, и служаше Богу дан и ноћ постом и молитвама.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
И она у тај час дође, и хваљаше Господа и говораше за Њега свима који чекаху спасења у Јерусалиму.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
И кад свршише све по закону Господњем, вратише се у Галилеју у град свој Назарет.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
А дете растијаше и јачаше у духу, и пуњаше се премудрости, и благодат Божија беше на Њему.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
И родитељи Његови иђаху сваке године у Јерусалим о празнику пасхе.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
И кад Му би дванаест година, дођоше они у Јерусалим по обичају празника;
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
И кад дане проведоше и они се вратише, оста дете Исус у Јерусалиму; и не знаде Јосиф и мати Његова;
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Него мислећи да је с друштвом, отидоше дан хода, и стадоше Га тражити по родбини и по знанцима.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
И не нашавши Га вратише се у Јерусалим да Га траже.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
И после три дана нађоше Га у цркви где седи међу учитељима, и слуша их, и пита их,
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
И сви који Га слушаху дивљаху се Његовом разуму и одговорима.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.”
И видевши Га зачудише се, и мати Његова рече Му: Сине! Шта учини нама тако? Ево отац твој и ја са страхом тражисмо те.
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?”
И рече им: Зашто сте ме тражили? Зар не знате да мени треба у оном бити што је Оца мог?
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
И они не разумеше речи што им рече.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
И сиђе с њима и дође у Назарет; и беше им послушан. И мати Његова чуваше све речи ове у срцу свом.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
И Исус напредоваше у премудрости и у расту и у милости код Бога и код људи.
