Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
A ano adava vreme kad o Jovan bijandilo, e rimesoro caro o Avgust naredinđa te ćerel pe popis oto sa o manuša ano carstvo.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
Adava inele prvo popis ćerdo sar o Kvirinije vladini ine ani Sirija.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
I sa o manuša džele ko dizja kaj bešle ine lengere preci te prijavinen pe zako popis.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Ađahar da o Josif, adalese so inele potomko e carosoro e Davidesoro, dželo tari diz Nazaret oti regija Galileja ko gav Vitlejem oti regija Judeja, kote o David bijandilo.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Dželo adari sar te prijavini pe zako popis pe verenicaja e Marijaja koja inele khamni.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
I sar on inele ano Vitlejem, alo e Marijakoro vreme te bijani.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
I bijanđa ple prvone čhave. Paćarđa le hem pašljarđa le ano jasle adalese so ki gostionica na inele than olenđe.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Adaja rat paše uzalo Vitlejem inele nesave pastirija kola arakhena ine pumare bakren ko polje.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
I otojekhvar o anđeo e Gospodesoro terdino uzalo lende hem i slava e Gospodesiri osvetlinđa len, i on but darandile.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
A o anđeo phenđa lenđe: “Ma daran! Ače, anava tumenđe šukar lafi oto baro bahtalipe savo ka ovel sa e manušenđe!
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Avdive, ani e Davidesiri diz bijandilo tumenđe o Spasitelj kovai o Hrist o Gospod.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
A palo akava znako ka pendžaren le: ka arakhen e čhavore paćarde hem sar pašljola ano jasle.”
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Otojekhvar uzalo anđeo mothovđa pe bari vojska e anđelendar savi hvalinđa e Devle vaćerindoj:
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
“Slava ko učipe e Devlese, a ki phuv mir e manušenđe kolencar o Devel zadovoljno!”
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
I kad o anđelja irinde pe ko nebo, o pastirija phende jekh averese: “Hajde te dža đi o Vitlejem hem te dikha adava so phenđa amenđe o Gospod.”
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
I džele sigate, hem arakhle e Marija, e Josife hem e čhavore sar pašljola ano jasle.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
A kad dikhle e čhavore, vaćerde averenđe sa so ine lenđe phendo e čhavorestar.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
I inele zadivime sare kola šunde adava so o pastirija vaćerde.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
A i Marija sa adava garavđa pese ano vilo hem razmislinđa adalestar.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
I o pastirija dželefse slavindoj hem hvalindoj e Devle zako sa okova so šunde hem so dikhle baš ađahar sar so ine lenđe phendo.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Kad nakhle ofto dive, kad e čhavore valjande te obrezinen, dinde le anav Isus – sar so vičinđa le o anđeo angleder so i Marija ačhili khamni.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Kad alo o vreme zako adeti i daj te očistini pe palo e Mojsijasoro zakoni, o Josif hem i Marija ande e Isuse ano Hram ko Jerusalim te preden le e Gospodese
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
(sar soi pisime ano zakoni e Gospodesoro: “Đijekh murš prvenco te ovel posvetime e Gospodese”)
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
hem te den žrtva (sar soi phendo ano zakoni e Gospodesoro: “duj tikore golubija ili duj terne golubija”).
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
A ano Jerusalim inele jekh manuš palo anav Simeon. Ov inele pravedno hem pobožno. Adžićeri ine te avel o Mesija te spasini e Izraelconen, hem o Sveto Duho inele upro leste.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
O Sveto Duho mothovđa lese da angleder so ka merel, ka dikhel e Gospodesere Mesija.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
I o Sveto Duho phenđa lese te džal ko Hram, i ov dželo. Tegani o Josif hem i Marija ande e čhavore e Isuse ano Hram sar te ćeren o adeti savoi palo Zakoni.
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
Kad o Simeon dikhlja e čhavore e Isuse, lelja le ki angali hem hvalinđa e Devle vaćerindoj:
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
“Gospode, akana šaj me, o sluga klo, te merav ano mir sar so phenđan maje.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Adalese so mle jaćha dikhle to spasenje,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
savo spreminđan anglo sa o nacije.
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
Akava spasenje ka ovel svetlost te mothoj tut avere nacijenđe hem ka anel slava te narodose, e Izraelconenđe.”
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
E Isusesoro dad hem i daj divinde pe adaleja so o Simeon vaćerđa olestar.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Tegani o Simeon blagoslovinđa len hem phenđa e Marijaće, e Isusesere dajaće: “Dikh, akavai čhavoro birime te ćerel buten te peren hem te ušten ano Izrael. Ovi odredime te ovel e Devlesoro znako, ali but džene ka odbacinen le.
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
Adava ka ovel sar te mothoven pe bute manušengere garavde mislija. A o mači ka posaj ti duša.”
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
A adari da inele i proročica i Ana, i čhaj e Fanuilesiri, oto pleme e Asiresoro. Oj inele ano purane berša. Efta berš živinđa ple romeja,
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
a palo adava živinđa sar udovica đi oftovardešu štarto berš. Stalno inele ano Hram, i dive i rat slavinđa e Devle ano postiba hem ano moliba.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
I samo so o Simeon završinđa ple vaćeribnaja, i Ana nakhini đi o Josif hem i Marija zahvalindoj e Devlese zako čhavoro. I lelja te vaćeri e čhavorestar sarijenđe adari kola adžićerde upro Devel te otkupini o Jerusalim.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Kad o Josif hem i Marija ćerde sa soi palo zakoni e Gospodesoro, irinde pe ki pumari diz Nazaret ki Galileja.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
A o čhavoro barjola ine hem zoraljola. Pherđola ine mudrost hem i milost e Devlesiri inele upro leste.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
E Isusesoro dad hem i daj đijekh berš zako prazniko Pasha džana ine ki diz Jerusalim.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Kad e Isuse inele dešu duj berš, palo adeti, hem ov dželo olencar adari te slavini o prazniko.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Kad nakhlo o prazniko, o Josif hem i Marija lelje te džanfse, a na džande so lengoro čhavo o Isus ačhilo ano Jerusalim.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Sar mislinde dai o Isus maškaro manuša kola putujinde olencar, džele jekh dive phirindoj, a onda lelje te roden le maškaro pumarende hem maškaro pendžarutne.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
I kad našti ine te arakhen le, irinde pe ko Jerusalim te roden le.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
I o trito dive arakhle le ano Hram sar bešela maškaro e verakere učitelja, sar šunela len hem pučela len.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
I sare kola šunde e Isuse, divinde pe zako lesoro džandipe hem zako lesere odgovorija.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
I kad dikhlja le lesoro dad hem lesiri daj, inele iznenadime. Lesiri daj phenđa lese: “Mlo čhavo, vaćer sose adava ćerđan amenđe? To dad hem me but darandiljam hem rodinđam tut!”
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
A o Isus pučlja len: “Sose rodinđen man? Na džanđen li so valjani te ovav ano čher mle Dadesoro?”
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
A i Marija hem o Josif na halile so o Isus manglja te phenel lenđe adaleja.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
I palo adava, o Isus irinđa pe olencar ko Nazaret hem ine lenđe poslušno. A lesiri daj garavđa pese ano vilo sa adava so ulo.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
A o Isus ulo po mudro hem barjola ine ano telo, hem sa više barjola ine ano jaćha e Devlese hem e manušenđe.
