Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
I dei dagarne let keisar Augustus lysa ut at det skulde takast manntal yver heile verdi.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
Dette var fyrste gongen dei tok manntal med Kvirinius var landshovding i Syria.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Då for alle heim, kvar til sin eigen by, og skulde skriva seg i manntalet.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Josef og for frå Galilæa, frå den byen som heiter Nasaret, upp til Judæa, til Davidsbyen, den som dei kallar Betlehem - for han høyrde til Davids hus og ætt -
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
og vilde skriva seg der. Maria, festarmøyi hans, var med honom; ho gjekk då med barn,
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
og med dei var der, bar det so til at tidi hennar kom,
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
og ho åtte den fyrste sonen sin; ho sveipte honom og lagde honom i ei krubba, for det var ikkje rom åt dei i herbyrget.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Det var nokre hyrdingar der i bygdi som låg ute og vakta buskapen sin um natti.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Best det var, stod ein engel frå Herren innmed deim, og Herrens herlegdom lyste kringum deim. Då vart dei fælande rædde;
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
men engelen sagde til deim: «Ver ikkje rædde! Eg kjem med bod til dykk um ei stor gleda som skal timast alt folket:
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
I dag er det fødd dykk ein frelsar i Davids by; han er Kristus, Herren!
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
Og det skal de hava til merke: de skal finna eit lite barn som er sveipt og ligg i ei krubba.»
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Og brått var det ein stor her av himmelånder med engelen; dei lova Gud og kvad:
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
«Æra vere Gud i det høgste, og fred på jordi, og hugnad med menneskje!»
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
Då englarne hadde fare burt att og upp til himmelen, sagde hyrdingarne seg imillom: «Lat oss no ganga radt til Betlehem og sjå dette som hev hendt, og som Herren hev vitra oss um!»
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
So skunda dei seg dit, og fann Maria og Josef, og det vesle barnet som låg i krubba.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Og då dei hadde set det, fortalde dei alt som hadde vorte sagt deim um dette barnet.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Alle som høyrde på hyrdingarne, undra seg yver det dei fortalde;
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
men Maria gøymde alle desse ordi i hjarta, og gruna på deim.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Og hyrdingarne for heim att, og lova og prisa Gud for alt det dei hadde høyrt og set, og som høvde so vel med det som var sagt deim.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Då åtte dagar var lidne, og han skulde umskjerast, kalla dei honom Jesus; det var det namnet engelen hadde nemnt, fyrr han var komen i morsliv.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
So snart reinsingstidi som er fyreskrivi i Moselovi, var til endes for deim, tok dei honom med seg upp til Jerusalem; dei vilde te honom fram for Herren
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
- soleis som det stend skrive i Herrens lov: «Alt mannkyn som kjem fyrst frå morsliv, skal kallast heilagt åt Herren» -
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
og vilde bera fram offer, etter det som er sagt i Herrens lov: «eit par turtelduvor eller tvo duveungar.»
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
I Jerusalem var det då ein mann som heitte Simeon, ein rettferdig og gudleg mann, som venta på Israels trøyst; den Heilage Ande var yver honom,
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
og hadde vitra honom um at han ikkje skulde fara or verdi, fyrr han hadde set Herrens Messias.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
No kom han til templet - det var Anden som dreiv honom - og då foreldri kom berande inn med Jesus-barnet, og vilde fara med det som visi var etter lovi,
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
tok han det og på armarne, og lova Gud og sagde:
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
«Herre, no gjev du din tenar heimlov, som ordet ditt lydde, og let han fara i fred!
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
For no fekk auga mitt skoda di frelsa,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
som du hev skipa til for åsyni åt alle folk,
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
eit ljos som for heidningarn’ lyser, ein herlegdom og ei æra for Israel, folket ditt eige.»
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Far hans og mor hans undra seg yver det som vart sagt um honom.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Og Simeon velsigna deim og sagde til Maria, mor hans: «Dette barnet er sett til fall og uppreising for mange i Israel og til eit motsegjingsteikn;
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
men deg og skal sverdet stinga gjenom hjarta; då kjem det upp kva tankar mange gøymde i hugen.»
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Det var og ei profetkvinna der, Anna Fanuelsdotter av Assers-ætti. Ho var langt ut i åri; etter ho vart gift, hadde ho butt i hop med mannen sin i sju år,
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
og sidan sete enkja i heile fire og åtteti år. Ho kom aldri frå templet, og tente Gud i bøn og fasta natt og dag.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
I denne stundi gjekk ho fram og takka og prisa Gud, og tala um barnet til alle som venta på frelsa for Jerusalem.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Då dei hadde gjort alt som er fyreskrive i Herrens lov, for dei attende til heimstaden sin, Nasaret i Galilæa.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
Og barnet voks, og vart sterkt og fullt av visdom, og Guds nåde var yver honom.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
År um anna for foreldri hans til Jerusalem i påskehelgi.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Då han var tolv år, drog dei og dit upp, som skikk og bruk var på høgtidi;
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
men då dei hadde vore der høgtidsdagarne til endes, og skulde taka på heimvegen, vart Jesus-barnet att i Jerusalem, og foreldri hans gådde det ikkje.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Dei tenkte han var med i ferdafylgjet, og for ei dagsleid fram, og leita etter honom millom skyldfolk og kjenningar.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Som dei no ikkje fann honom, for dei attende til Jerusalem, og leita etter honom der;
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
og då tri dagar var lidne, fann dei honom i templet; der sat han midt ibland lærarane og lydde på deim og spurde deim,
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
og alle som høyrde på honom, var reint upp i under kor vitug han var, og for svar han gav.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
Då dei fekk sjå honom, vart dei mest frå seg av undring, og mor hans sagde: «Kvi for du soleis åt mot oss, barn? Far din og eg hev leita so sårt etter deg!»
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
«Kvifor leita de etter meg?» svara han; «visste de ikkje at eg lyt vera i huset åt far min?»
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Men dei skyna ikkje kva han meinte med det ordet.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
So fylgde han deim heim til Nasaret, og var lydug mot deim. Men mor hans gøymde alt dette i hjarta sitt.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
Og Jesus gjekk fram i visdom og vokster og velvilje hjå Gud og menneskje.
