Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
He wode Roome biittan de7iya asay ubbay taybettana melanne sunthay xaafettana mela kawoy Awugisxoosi kiittis.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
Hessika Qerenoosi Soore biittaa aysiya wode oosettida koyro taybuwa.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Hessa gisho, issi issi asi ba sunthaa xaafettanaw ba yelettida biittaa bis.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Yoosefikka Dawite keethaafenne yaraappe gidida gisho, Galiila Naazirete katamaappe denddidi Dawite katama gidida Yihuda Beeteleme bis.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Bishe, yelanaw wodey wurida I oychchi wothida, Mayraamira wolla xaafettanaw bis.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Entti yan de7ishin iw yelo wodey gakkis.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Ba bayra na7aa yelasu. Curqqara xaaxada imathi aqiyason bessi dhayida gisho daran mehe muziya gonggen zin77isasu.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
He gadiyan qamma dorssa wudiya naagishe karen aqiya henthanchchoti de7oosona.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Godaa kiitanchchoy hassayonna yidi entta matan eqqis. Godaa bonchchoy entta yuushuwan poo7is; enttika wolqqaama yashshi yayyidosona.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Shin kiitanchchoy, “Yayyofite hekko asaa ubbaas gidiya gita ufayssaa mishirachchuwa ekkada yas.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Hessika, Dawite kataman ashsheyssi hinttew hachchi yelettis. I Godaa Kiristtoosa.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
Zoqale na7ay curqqara xaaxettidi gonggen zin77idayssa hintte demmana; hessika hinttew malla gido” yaagis.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Qopponna daro salo kiitanchchoti kiitanchchuwura issife qonccidi,
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
“Bonchchoy Xoossaas dhoqqa saluwan, saroy biitta bolla Xoossay dosiya asaas gido” yaagidi galatidosona.
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
Kiitanchchoti enttafe shaakettidi saluwa keyidaappe guye henthanchchoti, “Ane Goday nuus qonccisidabaanne hanidabaa be7anaw Beeteleme boos” yaagidosona.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Enttika ellesidi bidosona. Mayraamo, Yoosefanne zoqale na7aa gonggen zin77idayssa be7idosona.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Be7i simmidi na7abaa enttaw odettoyssa, qonccisidi he bessan de7iya asaas markkattidosona.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Hessa si7ida ubbay henthanchchoti odidayssan malaalettidosona.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Mayraama hanidabaa ubbaa ba wozanan qoppashe de7asu.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Henthanchchoti enttaw odettidayssada hanin be7idosona. Hessa gisho, bantta si7idabaasinne be7idaba ubbaas Xoossaa bonchchishenne galatishe simmidosona.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Hosppuntha qamman, qaxxaro wodey gakkin, I qanthatanaappe sinthe kiitanchchoy wothida sunthan Yesuusa geetettis.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Muse woga mela entta geeshshatetha wodey polettidaappe guye Yoosefaranne Mayraamira yooga na7aa bantta Godaas immanaw Yerusalaame bidosona.
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
Hessika, Godaa wogan, “Adde gidida bayra na7i ubbay Godaas dummattidayssa gido” geetettidi xaafettidayssa polanaassa.
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
Qassi Godaa wogan, nam77u kuraachcho woykko holle yarshshanaw efidosona.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
He wode geeshshinne ammanora mino gidida Simoona geetettiya asi Yerusalaamen de7ees. I Isra7eeleta atotethaa naagishe de7ees. Geeshsha Ayyaanaykka iya bolla de7ees.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Qassi Kiristtoosa be7onna hayqqonnayssa Geeshsha Ayyaanay iyaw qonccisin eridi de7ees.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
I he gallas Ayyaanay kaalethin Xoossa Keethi bis. Na7aa aayeranne aawara wogaa polanaw yooga na7aa Yesuusa ekkidi gelida wode,
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
Simooni mokki ekkidi na7aa idimmidi,
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
“Godaw ne taw gelida qaala mela, ha77i ne aylliya saron moyza.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Ta ayfey asaa ubbaa sinthan ne giigisida,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
ne ashuwa be7is.
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
Hessika kawotethata ubbaas, Xoossaa ogiya qonccisiya poo7o, ne asaa Isra7eeleskka bonchcho” yaagidi Xoossaa galatis.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Yoosefaranne Mayraamira iyaw odettidaban malaalettidosona.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Simooni entta anjjis. Aaye Mayraamikko, “Hekko daro asaa wozanaa qofay qonccana mela, Isra7eelen de7iya darotas entta kunddethaasinne dendduwas Xoossan doorettis.
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
Qassi eqetteyssatas malla gidana. Ne shemppuwarakka qassi mashshi aadhdhana” yaagis.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Qassi Aseere yaraappe gidida Faanu7ela na7iya Haanna geetettiya nabey de7awusu. Iyakka daro cimasu. Iya ba koyro azinaara laappun laythi de7asu.
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
I azinay hayqqin hosppun tammanne oyddu laythi gidana gakkanaw qammanne gallas pacey baynna woosaninne xooman Xoossa Keethan haggaazasu.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Iya he saatiyan bada Xoossaa galatasu; Yerusalaame wozetethaa naagiya ubbaas yooga na7abaa markkattasu.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Yoosefaranne Mayraamira Godaa higgiyan kiitettida woga ubbaa polidaappe guye Galiila biittan de7iya bantta katama Naazirete simmidosona.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
Na7ay diccishenne minnishe bis. Cinccatethan kumis; Xoossaa aadho keehatethay iya bolla de7ees.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
Yoosefaranne Mayraamira Faasikka Baale bonchchanaw laythan laythan Yerusalaame boosona.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Yesuusas tammanne nam77u laythi gidiya wode kase meezetidayssada baaliya bonchchanaw bidosona.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Baaliya bonchchidaappe guye soo simmiya wode na7ay Yesuusi Yerusalaamen attis. Shin Yoosefaranne Mayraamira I Yerusalaamen attoyssa eribookkona.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
I soo simmiya asaara wolla de7iya daanin entti issi gallasa oge bidosona. I baynnayssa eridaappe guye bantta dabbotanne laggeta matan koyidosona.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
I yan dhayin koyishe guye Yerusalaame gakkanaw bidosona.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
Heedzu gallasappe guye Xoossa Keethan asttamaareta giddon uttidi enttabaa si7ishenne entta oychchishe de7ishin demmidosona.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
Iya si7iya ubbay iya akeekaninne zaaruwan malaalettidosona.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
Soo asay iya demmida wode malaalettidosona. Iya aayiyakka, “Ta na7aw, ays nuna hayssada oothadii? Ne aawaranne taara nena koyishe un77ettida” yaagasu.
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
Yesuusi enttako, “Tana ays koyeetii? Ta, ta aawa keethan daanaw besseyssa erekketii” yaagis.
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Shin I enttako gidabaa entti akeekibookkona.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Hessafe guye, enttara issife Naazirete katama bis. Enttaw kiitettishe de7is. Iya aayiya he ubbaa ba wozanan wothada naagasu.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
Yesuusi, cinccatethan, geesaninne teematethan Xoossaa sinthaninne asa sinthan diccis.
