Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
He wode biitta bollan diza asi wurikka taybeettidi xafistana mala orome kawo Awuggisxxossafe awajjay kezides:
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
Hessikka Qerenewoossa geetettizaysi Soore giza dere haariza wode hannida koyro dere taybo.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Hessa gish asi wuri xafistanaas ba dere biddes.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Yosefoykka asho dabbotethan Daawute bagafe gididda gish Galila awurajja garssan diza Naazirete katamappe Yuda awurajja Beettaleme geetettiza Daawute katamappe yidees.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Izi xafistana bishin izas giigistada yelana matida Maaramira biddes.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Izetikka heen dishin izis yelo wodey gakkides.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Izaka koyro attumma na yeliddaysafe guye imathi aqqizza keeththan aqqizza soy bayndda gish naaza carqqara xaaxadda miiza gaaxotan zin7adus.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Beettaleme achchan dorssa heemiza asati dorssa naagishe qammaara karen aqqizzayti deetees.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Goda kiitanchaykka istako yides, Goda boncho poo7oykka ista lanqqen yuuyi aadhdhannas po7ides. Istika keehi dagammida gish,
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
kiitanchay ista “babofite, wurso asas gidiza gita ufaysa miishshrachcho ekka yadis.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Hach kawo Daawute katama Beettalemen shemppo dhaley yellettidees. Izikka Goda kirstosa geetettees.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.”
Cariqqara xaxeti zin7ida gaccino na demmanddista hessikka intes malaata gido gides.”
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Izarakka hara daro salo kiitanchati beettidda. Xoossa galatishe,
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!”
bolla salon Xoossassi bonchoy gido sarotethaykka biitta bollan izi dosiza asas wursos gido gida.
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.”
Kiitanchati istafe shaakkettidi salo simmin dorsse heemizayti ba garsan issay issa “ane ha yite Goday nuus qonccisidaysanne haanddayssa Beistalame katama biiddi beyos” gida.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Istika elelli biiddi Maaramira, Yosefora mehe kath muziza gonggen zin7ida naara demmida.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Beyddaysafe guyyen Goda kiitanchay naaza gish istas yoottidayssa wursi zari yottida.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Heemizayti yoottidayssa siyida asay wuri keehi malalettides.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Gido attin Maarama yoza wurssa ba wozinan wotha dentha qoppashe gam7adus.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Heemizaytika handdays wurikka kiitanchay istas yoottida mala gididi beettidda gish siyidaysassine beyddayssas wursos Xoossa galatishenne bonchishshe simmida.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
naazi yelettin osppuntha gallassan qaxaretiza wodey gakin aayeya iza qanthatanappe kase kiitanchay gida mala Yesussa geetettidi suummidees.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Muse woga mala isti geeyiza wodey wurini Yosefoyne Maarama guutha na Yesussa Godaa Xoossa sinthe shiishanas ekkidi Yerusaleme kezida. Hessika Goda wogan koyro yelettiza addey wuri Godas dumma gidana geetettidi Xafetidayssa polanaasinne,
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
qassekka Goda wogan nam77u wole kafotanne woykko nam77u wole kafo ciyista geetettiddayssa mala yarsho shiishanaassa.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
He wode Yerusaleme kataman xilloonne Xoossa babbiza issi Simona geetettiza asi dees, izikka Isra7eele nayta attotetha naagiza asane xillo ayyaanany iza bolla shemppida asa.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Qassekka kirstossa beyontta dishe hayqqonta mala xillo ayyaanany izas qonccides.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Izika he wode xillo ayyaanany kaalethin maqqdase lasha gaath gelidees. Naaza aayeyiranne aawara Muse wogan bessizayssa polanaas guutha na Yesussa ekkidi gelida wode,
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
Simonay naaza ekki idimmidi Xoossa galatishe,
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
“Godo, ne caaqqida qaala mala ha7i tani ne ayylleya ne ashshizzayssa ta ayfera beyidda gish hi7a tana saron ekka, asa wurso sinthan ne giigisida attotetha ha7i ta ta ayfera beyadis.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.”
Haysika wurso deres geemmettidayssa qoncisiza poo7o, ne dere Isra7eleska boncho” gides.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Aawaynne aaya iza gish haasa7etida yozan malaletida.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Simonaykka ista anjjidees, Maaramokka “daro asa wozina qofay qonccana mala haysi Isra7eelen diza darotas dhayosinne atethas, iza ixxizaytas qasse malaata gidana mala doorettides” gides.
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.”
Qassekka darota wozina qofay qonccana mala naaza michay qara mashsha mala ne wozina phaliqqana.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Qassekka Aasseere bagafe Fanu7eele na Haana geetettiza cimmida nabey daysu, izaka ba koyro azinara laappun layth kumeth deyadus.
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
Laythay izis osppun tammanne oydu layth gidana gakkanaas qammane gallas xoomashene woossashe maqqdaseppe shaakketonta am77etethan gam77adus.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
He wodekka shiiqqada Xoossa galatadus. Yerusaleme wozetethi naagishe dizaytas wursos guutha naaza gish yootadus.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Yoseforane Maaramira Goda wogan azazettidayssa polidi Galila awurajjan diza ba so Naazirete katama simmida.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
Guutha naazikka diccidi minni minni biddes, eratethankka kumides, Xoossa aaro keyatethaykka iza bolla dees.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
Aawaynne aaya laythan laythan faaziga bonchannas Yerusaleme beettes.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Naazas laythay tammanne nam77u layth kumida wode kase dose gididayssa mala faaziga bonchanna kezida.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Faziga baaleza wursidi ba so simmishn guutha naazi, Yesussay Yerusalemen attides. Yelidaytikka izi attiddayssa eribeeyttenna.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Benara issife biza oge asara dees gishe issi gallassa oge bida. Gido attin izi istara baynddaysa eridi ba dabbota achchanne laggeta achchan dizakkonne giidi koyida.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Koyi koyidi beettontta ixiin Yerusaleme simmida.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
Heezzu gallassafe guye maqqdasen tamarisizayta giddon uttidi siyishenne asata oychchishenne ista oychcha zarishe maqqdasen dishin demmida.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
Siyidayti wuri Yesussa akekkaninne iza zarozan daro malaalettida.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.”
Yosefoyne Maarama iza beyida wode malaaletida. Maaramaka ta nazo ays hayssa mala oothadi? ne aawaynne taninne nena koyishe keehi metottettidos gadus.
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?”
Izikka zaaridi tana ays koydettii? Tani ta aawa keeththan daanas bessizaysa eribeykketi gides.
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Gido attin istas izi yoottidayssi gelibeynna.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Heeppe simmin istara issife Naazirete wodhidi istas azazettishe deyidees. Aaya Maaramaka he haanida miishsha wurssa ba wozinan naagashe gam7adus.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
Yesussay cincatethan, geesaninne saban Xoossa sinthanne asa sinthan diccides.
