Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
E ndalogo, Kaisar Agusto nogolo chik mondo okwan ji e piny Rumi duto.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
(Ma ne en kweno mokwongo mane otimore ka Kwirinio ne en ruodh Siria.)
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
To ngʼato ka ngʼato nodhi e dalagi owuon mondo ondik nyinge.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Kuom mano, Josef bende noa e dala mar Nazareth, e piny Galili modhiyo Judea nyaka Bethlehem e dala mar Daudi, nikech ne en achiel kuom joodgi kendo anywola gi Daudi.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Nodhi kuno mondo okwane kod Maria, mane osingore mondo okendi, kendo nogeno yudo nyathi.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Kane gin kuno, kinde mar nywolo nyathi nochopo,
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
to nonywolo nyathine makayo, ma wuowi. Ne oboye gi nanga kendo nokete e sanduku mar chiemb dhok, nikech ne onge thuolo e od welo.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
To ne nitie jokwadh rombe manodak oko e lek machiegni kanyo, ka girito jambgi gotieno.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Malaika mar Ruoth nobiro irgi kendo duongʼ mar Ruoth Nyasaye norieny, molworogi, mine giluor.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
To malaika nowachonegi niya, “Kik uluor. Akelonu wach maber mar mor maduongʼ mabiro bedo ni ji duto.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Kawuononi e dala mar Daudi, osenywolnu Jawar; en Kristo Ruoth.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.”
Mani nobednu ranyisi: Ubiro yudo nyathi ma obo gi nengni ka onindo ei sanduku mar chiemb dhok.”
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Apoya nono oganda maduongʼ mar jopolo nothinyore kod malaika ka gipako Nyasaye kendo wacho niya,
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!”
“Duongʼ obed ni Nyasaye e polo malo kendo kwe obed e piny ne ji ma Nyasaye oyiero.”
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.”
Kane malaika noseweyo jogi kendo dhiyo e polo, jokwath nowacho kendgi niya, “Wadhiuru Bethlehem mondo wane gima osetimore, ma Ruoth osenyisowa kuome ni.”
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Kuom mano negidhiyo mapiyo kendo negiyudo Maria gi Josef kod nyathi konindo e sanduku mar chiemb dhok.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Kane gisenene, negilando wach mar gima ne owachnegi kuom nyathini,
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Kendo ji duto manowinjo wachni, nowuoro gima jokwath nowachonegi.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
To Maria nokano wechegi duto kendo nokanogi e chunye.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Jokwath nodok, ka gipako Nyasaye kendo miyo Nyasaye duongʼ kuom gik moko duto mane gisewinjo kendo neno, mana kaka nosenyisgi.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Odiechiengʼ mar aboro kane kinde monego otere nyangu ochopo nomiye nying ni Yesu, nyingno mane malaika osemiye kapok omak ichne.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Kane kinde ochopo mar pwodhruok kaka Chik mar Musa nochopo, Josef gi Maria notere Jerusalem mondo gichiwe ne Ruoth Nyasaye
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
(mana kaka nondiki e chik mar Ruoth Nyasaye niya, “Nyathi ka nyathi makayo ma wuowi nyaka wal ne Ruoth”),
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
kendo kitimo misango koluwore gi gima owachi e Chik mar Ruoth Nyasaye ni mondo ochiw: “akuch odugla ariyo kata nyithi akuru ariyo.”
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
E kindeno ne nitiere ngʼato Jerusalem miluongo ni Simeon, ne en ngʼat makare kendo moluoro Nyasaye. Norito loch mar Israel, kendo Roho Maler neni kuome.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Roho Maler nofwenyone ni ok obi tho kapok oneno Kristo ma Ruoth Nyasaye biro oro.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Roho notelone motere ei hekalu. Kane jonywol okelo nyathigi ma Yesu mondo otimne gino ma Chik dwaro,
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
Simeon nokawe moriwe e bade kendo nopako Nyasaye, kowacho niya,
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
“Ruoth Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, kaka ne isesingo, koro we jatichni odhi gi kwe.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Nimar wengena oseneno warruokni,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
miseiko e nyim ji duto,
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.”
ler mar fweny ne joma ok jo-Yahudi, to mar duongʼ ni jogi Israel.”
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Wuon gi min nyathi nowuoro wach mane owach kuome.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Eka Simeon nogwedhogi kendo nowachone Maria, min mare niya, “Nyathini oketi mondo okel podho piny gichungʼ malo mar ji mangʼeny e Israel, kendo obed ranyisi mibiro wuo kuome marach.
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.”
Kuom mano paro mag chunje mangʼeny ibiro fwenyo. To ligangla biro chwoyo chunyi in iwuon bende.”
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Ne nitie janabi madhako bende, Ana, nyar Fanuel ma ja-dhood Asher. Ne oti ahinya; bende noyudo osedak gi chwore higni abiriyo bangʼ kendne,
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
eka nodoko dhako ma chwore otho nyaka koro ne en ja-higni piero aboro gangʼwen. Ne ok oa e hekalu to nolemo otieno gi odiechiengʼ, kotweyo chiemo kendo olamo.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Kane obiro irgi e kindeno, nogoyo erokamano ni Nyasaye kendo nowuoyo kuom nyathi ni ji duto mane ogeno kuom resruok mar Jerusalem.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Kane Josef gi Maria josetimo duto mane dwarore kaluwore gi chik mar Ruoth, negidok Galili e dala margi Nazareth.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
To nyathino nodongo kendo nobedo motegno; nopongʼ kod rieko, kendo ngʼwono mar Nyasaye ne ni kuome.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
Higa ka higa jonywolne ne dhiyo Jerusalem e Sawo mar Pasaka.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Kane en ja-higni apar gariyo, negidhiyo e Sawono kaluwore kod timgi.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Bangʼ ka sawono norumo, ka jonywolne nedok dala, wuowi Yesu nodongʼ chien Jerusalem, to ne ok gingʼeyo mani.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Ka giparo ni ne en ei oganda margi, negiwuotho moromo ndalo achiel eka negichako manye e dier wedegi kod osiepe.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Kane ok giyude, negidok Jerusalem mondo gimanye.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
Bangʼ ndalo adek negiyude ei agolni mag hekalu, kobedo e kind jopuonj, kowinjogi kendo penjogi penjo.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
Ngʼato ka ngʼato manowinje nowuoro ngʼeyone kod dwokoge.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.”
Kane jonywolne onene, negihum. Min-gi nowachone niya, “Wuoda, angʼo momiyo isetimonwa kamano? An kod wuonu wasedwari ka wan gi parruok.”
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?”
Nopenjogi niya, “Angʼo momiyo ne umanya? Ok ungʼeyo ni onego abed e od wuora?”
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
To ne ok gingʼeyo gima ne owachonegi.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Eka nodhi nyaka Nazareth kodgi kendo nomiyogi luor kowinjogi. To min mare nokano wechegi duto e chunye.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
To Yesu nomedo dongo kobedo gi rieko kendo e ringruok, ka en gi ngʼwono gi Nyasaye kod ji.
