Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
Nau hethauwuu hena hese hauchuwude haeneāsanau hehethee Caesar Augustus henee vahee henanedanede hadnayāadee.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
(Nau nuu nayāadede haenedauwunesede deauchuwunanenede Cyrenius Syria.)
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Nau vahee haeauāchaudene hadnayāadee haunauude hanesāde hesee nehayau hededan.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Nau Joseph jea haeyehau hehethee Gananee, hehethee hedan Nazareth, jedauwuu Judea, jedauwuu hededan David Bethlehem neseee, (hanau naadahagu hedauauwunene nau nedānee David, )
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Hadnethenayāade naguu Mareheau heauthehewauthādaune hadnewaune wauwu haeehāthane heee henesaune.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Nau hethauwuu, henee hajesenausunanedauthee, hese haevadauaunau hadneejanesāde.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Nau hanaāejanesāde henedauwusaune heau, nau haeajetha, nau haeesevana hewauchuhauchave nedau vethehenethe; hanau haeneau vethehedaunauauwuu.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Nau hena vavade vedauauwuu haudānajauāhehauau haeaudenauau, haeaunaunehanauau haeaunauyauhauvanauau hedajauanenau vegau.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Nau, wauhā, Vahadāde hedautheaune haeedasā, nau havathee haeseenauasāaunauau Vahadānith; nau haevasenāthajaunauau.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Nau hautheaun jevanāthajauau hathāhaugaunee: hanau, naune, nauuchaudaunathana hethadee waunauyauau havathee neethajaude, nanaa heee vahee henanedanede.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Heee nananena janesee nuu desenee hededan David Henayauthāhe, nananede Chris Vahadāde.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
Nau nuu hadneaenauwuna; Nananena hadveehauna dāeyaunaa hanajehede, saesee hewauchuhauchave nedauvethehethee.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Nau nauhauhaunee hena haewauthanauau hejavaa hautheaunauau nauguu naa hautheau haevaveenethedaunanauau Hejavaneauthu, nau hasenehehaugaunee,
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
Havathee hauwaunede hesee Hejavaneauthau hejavaa, nau dasee vedauauwuu nanethauaunee, hethadee hathanavana henanedanede.
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
Nau hethauwuu, hautheaunauau haejaenauthā hesee hejavaa, Wauhā hadeehaunau Bethlehem, hanathadagaunee nuu haudānajauāhehauau, nau nauhaudauwuu nuu hayewhu javeauau, nanaa Vahadāde hāāedauwunādaunene.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Nau haenauchuhanauusanauau, nau haeveehanauau Mare nau Joseph, nau dāeyaunauau haesaeseene hewauchuhauchauwauauwuu henee nedauvethehenethe hewauchuhauchāve.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Nau hāenauhauwauthee, haeneānauthedanauau nuu hathauthedaunāhethee heee dāeyaunauau.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Nau vahee hathāenedauvade haegaugauanadauwu henee hayauhuhau nuu hathauthedaunāthee haudānajauāhehau.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Nau Mare haeaunaunede vahee nuu hayauhuhau, nau haegaugauanade hedahaa.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Nau haudānajauāhehauau haejaesanauau, haevaveenethedaunanauau nau haevaveenethedaunanauau Hejavaneauthu heee vahee hanathadauvathee nau hathauhauthāthee, neethāedauwunāhethee.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Nau hāenasaudauchunesee hadneegauguusede dāeyaunaa heneseede Jesus, haseadagu nuu haseede haenaneeseāde hautheaunau haunauau deejethāsee.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Nau hesee hāewaudeauchaude hasaunee hedauchuwude Moses hāevadauaunee, haeyehauthanauau hesee Dadaunedan hadjenanauwunauthee Vahadāhenith;
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
(Hathauthaunauhunee hauchuwudaunaa Vahadāde, Dajee haunauahee henee nedauwusau vadade hadnethade hesee Vahadāhenith: )
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
Nau hadnausāyaudenee neesenehedaunee hauchuwudaunaa Vahadāde, Hanesethee vedāenauau, wauāthe hanesethee neauthuvedāesaunauau.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
Nau, naune, hena henane haeanedau Dādaunedan, Simeon haenaneeseede; nau naa henane haechuvā nau haeethauwuthajau, haeejauwuwude hadneneethajauthee Israel: nau Vadanauwauthauwu haethāsade.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Nau haeeauthedaunaa Vadanauwauthauwu, henee hadjenauhaudauau gaujauaudahede, haunaude hadnauhauwaude Vahadāhenith Chris.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Nau haejeheenauusa Vadanauwauthauwu jedauwuu Vadannauauwuu: nau hāene henehā Hejavaeneauthusau jedanāde hadnesehāde thauguu hasauau hauchuwude,
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
Hanaāejavethenauanaude hejadenaa, nau haevaveenethedauna Hejavaneauthu nau hanaāenehede,
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
Vahadāhene, hewaunehaa nanehāejenanaude hauwauwaunave hadnaudauau nanethauaunee, hasauau hadanadede:
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Heee nasesā naunauhauwauau havāde Henayauthāhe,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
Naa nananin hadnesaanudene hathaāhedaunee vahee henanedanede;
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
Hesee hadneesenee Hathāauau henanedanede, nau havathee hadnanedanede Israel.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Nau Joseph nau henaune haegaugauanadauwu hena hayauhuhau hanasenehethavathe.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Nau Simeon haevevethasa, nau haeāedauwuna Mareheau henaune, Naune, Naa dāeyaunaa haneejenanade hadneaunenauaudenenee nau hadneejaegauhadenenee hauwauhuu Israel; nau hanau nauhauthethau hadnevathevade;
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
(Haa, gaugauchu hadneegauchuguhune nehayau havadathuvaa jea; ) henee gaugauuthajaudenau hauwauhuu vadauhau hadneauthasuu.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Nau hena haenesā Anna, haeyāhe, hedaunau Phanuel, hanaadāde Aser: haewauthanenau hejajenewau, nau haenethenaedeva hechu nesaudauchu jajene hehethee neeesede;
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
Nau haeenevesāne heee nasaudausauau yānenee jajene, nananede haeejethauunaude vadannauauwuu, hau haenesedauna Hejavaeneauthu nauguu naugauyaude nau vevethahede dajāee nau hesee.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Nau haejejedā heee haevaveene jea Vahadāhenith, nau haeheauthedauna vahee nethāejauwuwudethee jauaudaunauthadede jedauwuu Dādaunedan.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Nau hāesedauthee vahee hayauhuhau hasauau hauchuwude Vahadāde, haejaesanauau hesee Gananee, hadahethee hedan Nazareth.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
Nau dāeyaunaa haeeseau, nau haedāeaune hevadathuwu, haeechauchaunaude haeyaude: nau Hejavaneauthu vadaude haethāsade.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
Nau wauhā henehā haeehaunenau hesee Dādaunedan hadauchuvejanenee vasevadanesee Hadavechauthadede.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Nau denesenenee hejajenewau, haeehaunauau hesee Dādaunedan hanau nesedaudenee vasevadanesee.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Nau hese hāevadauaunee, hāejāesathee, dāeyaunaa Hejavaneauthusau haenasedauusa Dādaunedan; nau Joseph nau henaune haejaenauwu.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Hau henanedaa haenehauvā hathanauwauhaugaunee, nau haejanaugudaunee; hanaāenaudehauthee henedauānene nau henedaehāhene.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Nau hāejeveehauthee, haejaesanauau hesee Dādaunedan, daunaudehauthee.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
Nau hethauwuu hāenasese hanaāeveehauthee jedauwuu vadannauauwuu, haetheaugune nahethāe hauthedahehau, haejaatheha, nau haenaunaudedauna.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
Nau vahee hathāenedauwauthāthee haegaugauanadauwu hedaeyaunene nau hedauchuhanehedaunene.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
Nau hāenauhauwauthee, haegaugauanavanauau: nau henaune, Nā, naudu hanesehāane? hathāhuk, naune hāsaunau nau nananenau nenaudehane nejeneethajaunee.
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
Nau hathauhuk, naudu haenaudehena? gauhajaene nauchāe wauwu hanedaudauwau Nāsaunau henesethaude?
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Nau haejaenauwu hasenehethāthee.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Nau hanaāenethaunaude, nau haenauusanauau Nazareth, nau haeethauwaudaunā: hau henaune haeaunaunedene vahee nuu nehedaunau hedahaa.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
Nau Hejavaneathusau haeneenaneaune hedaeyau nau hajedāde nau vechauthaude Hejavaneauthu nau henanedanede.
