Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
Basa ma Yesus se masoꞌ tungga kota Yeriko, fo rae lao rakandoo.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
Sia naa hambu malangga mana edꞌa bea esa fee mana parenda Roma, naran Sakeos. Sakeos ia, atahori mamasuꞌiꞌ.
3 Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
Leleꞌ ana rena Yesus se rae tungga naa, ma ana nae nita Yesus, te ana nda nita no maloleꞌ sa, huu Sakeos bobokuꞌ ma atahori hetar heo rala Yesus.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
Naa de ana nela-nelaꞌ naꞌahuluꞌ, de hene nisiꞌ hau huuꞌ sa sia dalaꞌ suun, fo Yesus nae tunggaꞌ naa.
5 Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟
Losa hau huuꞌ a raeꞌ, ma Yesus mete ataꞌ. Ma Ana noꞌe Sakeos nae, “Sakeos! Uma, onda leo! Lai-lai, te faiꞌ ia au ae numban sia ume ma.”
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
Sakeos heran bali-baliꞌ. Boe ma ana onda lai-lai, de no Yesus nisiꞌ ume na. Ralan namahoꞌo nae mate.
7 Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟
Te atahori hetar ramue rae, “Cih! Sakeos ia, atahori nda maloleꞌ sa! Basa atahori rahine, naa boe! Taꞌo bee de Yesus neu numban sia umen?!”
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟
Losa umen ma, Sakeos nambariiꞌ sia Yesus matan de, ola nae, “Ama Meser! Eniꞌ a mia faiꞌ ia au bꞌanggi basa hata-heto ngga neu rua, fo fee babꞌanggiꞌ sa neu atahori mana toꞌa-taaꞌ ra. Mete ma au parna edꞌa bea ulenaꞌ, au bae baliꞌ neu se dedꞌesin lao haa.”
9 Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
Yesus nataa nae, “Malole. Faiꞌ ia Lamatualain fee masoi-masodꞌaꞌ neu nggo mo basa bobꞌonggi mara, huu mumuhere neu Lamatuaꞌ onaꞌ baꞌi Abraham.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟
Te Lamatualain denu Au dadꞌi Atahori Matetuꞌ a sia raefafoꞌ. Au uma fo sangga atahori mana dinggoꞌ mia Lamatuaꞌ dꞌalan ena, fo fee se masoi-masodꞌaꞌ.”
11 Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
Leleꞌ naa, hambu atahori hetar reu rena Yesus. Ara rae dꞌeka-dꞌeka kota Yerusalem ena. Ara rae neꞌo Ana nae nalalao Lamatualain parendan sia naa, onaꞌ maneꞌ sa. Boe ma Yesus dui se nekendandaaꞌ esa fai,
12 Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
nae, “Hambu atahori moko-monaen esa. Ana nae lao nusa dꞌeaꞌ neu, fo ara soꞌu e dadꞌi maneꞌ. Basa fo ana feꞌe baliꞌ fo dadꞌi maneꞌ sia nusan.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
Leleꞌ ana nahehere nae lao, ana noꞌe nala atahori mana tao ues nara atahori sanahulu, de fee se esa na doi liloꞌ esa. Ana parenda nae, ‘Hei pake dꞌoiꞌ ia dadꞌi neu pokoꞌ. Te dei fo au baliꞌ, na ama mifadꞌe au hahambu mara baꞌu saa.’ Basa ma ana lao boe.
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
Te rauinggu nara mburu-oeꞌ ro e. De ara haitua dedꞌenuꞌ ra naa reu fo rafadꞌe rae, ‘Hai nda nau atahori ia toꞌu parendaꞌ neu hai sa.’
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
Mae onaꞌ naa o, ara soꞌu e sia naa. Basa de ana baliꞌ. Losa umen boe, ana noꞌe nala mana tao ues nara atahori sanahuluꞌ ra, de natane se nae, ‘Hei hambu bꞌunaꞌ baꞌu saa mia doi liloꞌ fo au fee neu nggiꞌ a?
16 Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
Atahori mana tao-ues kaesan nafadꞌe nae, ‘Ama maneꞌ! Au hambu bꞌunaꞌ lao sanahulu mia doi pokoꞌ fo au simboꞌ a!’
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
Boe ma maneꞌ a nafadꞌe e nae, ‘Malole! Ho ia, atahori mana tao ues maloleꞌ. Huu au bisa umuhere nggo sia dꞌala anadikiꞌ ra, de ia naa au soꞌu nggo fo parenda kota sanahulu.’
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
Boe ma, atahori mana tao ues karuan, nafadꞌe nae, ‘Ama maneꞌ! Au hambu bꞌunaꞌ doi liloꞌ lima mia doi pokoꞌ fo au simboꞌ a.’
19 Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
Boe ma, maneꞌ a koa e nae, ‘Maloleꞌ! Mete ma taꞌo naa, au soꞌu nggo fo parenda kota lima.
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
Te atahori mana tao ues katelun nendi baliꞌ doi liloꞌ a. Ma nafadꞌe nae, ‘Ia malangga dꞌoin! Au mboti e, de funi e malolole fo afiꞌ mopo e.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
Au tao taꞌo naa, huu au umutau. Au bubꞌuluꞌ amaꞌ ia atahori mana laka-eseꞌ. Huu amaꞌ hii haꞌi saa fo amaꞌ nda enan sa, ma etu mala saa fo amaꞌ nda sela sa.’
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
Maneꞌ a rena nala ma, ana bua e nae, ‘Ho ia, nda mana nenoriꞌ sa! Oꞌolam huku-doki baliꞌ ao ma. Ho mae au ia atahori mana laka-eseꞌ, fo haꞌi saa fo nda au ena ngga sa, ma haꞌi saa fo au nda sela sa.
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Mete ma taꞌo naa, na, taꞌo bee de ho nda muu mbedꞌaꞌ dꞌoiꞌ ia sia bank sa? Naa fo leleꞌ au baliꞌ, au hambu bꞌunan. Itaꞌ mbeiꞌ a o malole.’
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
Boe ma, maneꞌ a denu atahori laen sia naa ra, nae ‘Haꞌi mala dꞌoin, fo fee neu atahori mana tao ues mana hambu bꞌunaꞌ lao sanahulu faaꞌ ra.’
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
Te ara nda nau sa rae, ‘Amaꞌ! Atahori naa hambu dai ena. Taꞌo bee de mae haꞌi mia atahori mana hambu mbeiꞌ a, fo fee seluꞌ neu e fai?’
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Te maneꞌ a nataa nae, ‘Dꞌuꞌa malolole! Huu atahori mana nahine tao mataꞌ neu saa fo atahori ramahere neu e, dei fo ana hambu seluꞌ. Te atahori mana mbera tao mataꞌ, dei fo ara haꞌi rala basa enan.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟
Naa! Ia naa. Mii humu mala musu nggara mana nda hii au dadꞌi maneꞌ sia ia sa. Mendi se ia rema. Basa fo tao misa basa se sia au mata ngga. Mii leo!’”
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Yesus dui basa ma, ara lao rakandoo risiꞌ Yerusalem. Yesus laoꞌ mia mataꞌ.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Leleꞌ rae deka-deka ro kamboꞌ rua, naeni Betfage no Betania, mana deka no lete Saitun suun, ma Ana denu ana dedꞌenun rua laoꞌ raꞌahuluꞌ.
30 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
Ana denu se nae, “Ruꞌa nggi mii sia kamboꞌ mana sia mataꞌ naa. Dei fo ama mita bꞌanda keledei anaꞌ sa nenepaꞌaꞌ sia naa. Atahori nda feꞌe sae rita e sa. Ama sefi papaꞌan fo lea mendi e ia nema.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟
Te mete ma hambu ruma ratane, rae ‘Saa de hei sefi keledei a talin?’ na, mifadꞌe se mae, ‘Hai Lamatuam nae pake.”
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
Basa de, ruꞌa se reu, ma rita keledei anaꞌ, onaꞌ Yesus oꞌolan.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟
Leleꞌ ara sefi keledei anaꞌ a talin, ma tenuꞌenaꞌ a natane se nae, “Saa de hei sefi bꞌanda ia?”
34 Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟
Boe ma rataa rae, “Hai Lamatuam nae pake.”
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
Tenuꞌenaꞌ a naꞌaheiꞌ, de ruꞌa se lea rendi keledei anaꞌ a nisiꞌ Yesus. Ara ndae lafe nara naeꞌ neu keledei a nggarasan, de ara oꞌo Yesus ata neu.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
Atahori hetar o haꞌi lafe no salendang nara, de bela neu dalaꞌ, fo soru Yesus onaꞌ simbo atahori moko-monaen ra.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Leleꞌ Ana nae onda mia lete Saitun, ma atahori hetar ro Ana dꞌedeꞌnun nara, eki-randu koa-kio Lamatualain, huu basa koasa manadadꞌiꞌ fo sira ritaꞌ ra.
38 „Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟
Ara eki-randu rae, “Ia Eni, Maneꞌ fo Lamatualain denu nemaꞌ a! Lamatualain fee papala-babꞌanggiꞌ neu E! Ia naa, atahori bisa dꞌame ro Lamatuaꞌ sia sorga ena. Koa-kio Lamatuaꞌ mana endoꞌ parenda sia lalai nanarun seli.”
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟
Te hambu atahori Farisi hira sia atahori naa ra taladꞌan nara. Ara rafadꞌe Yesus rae, “Ama Meser! Ai se fo ara afiꞌ randu taꞌo naa, huu ia seli tebꞌe ena ma!”
40 Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟
Te Yesus nataa nae, “Hee! Au ufadꞌe memaꞌ! Mete ma atahori ia ra raꞌateme bafa nara, dei fo fatu ra koa-kio Lamatuaꞌ!”
41 Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
Leleꞌ ara dꞌeka-dꞌeka rae Yerusalem rala reu, Yesus nita kota naa, ma Ana nggae,
42 „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
nae, “Aduu, Atahori Yerusalem, e! Au nau fo faiꞌ ia hei simbo mole-dꞌameꞌ fo Au endiꞌ ia. Te huu hei nda tao-afiꞌ neu Lamatuaꞌ sa, de ia naa babꞌanggo ena. Mole-dꞌameꞌ naa naꞌadꞌodꞌooꞌ mia nggi ena.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
Dei fo musu mara mbori rae ndule kota a tembok na, basa ma ara rala reti ratati ro nggi.
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟
Ara ndefaꞌ hendi hei kota ma naꞌabebelaꞌ neu rae a, ma reti tao risa nggi mo basa ana mara. Ara nda hela fatu esa nambariiꞌ sa boe, huu Lamatuaꞌ nema ena fo nae fee masoi-masodꞌaꞌ neu nggi, te hei nda mihine E sa!”
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Basa ma Yesus masoꞌ nisiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a rala. Sia ume sodꞌan, atahori tao dadꞌi pasar fo seo bꞌanda tutunu-hohotuꞌ. Yesus nita ma Ana oi hendi se mia naa.
46 og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟
Ana bꞌua se nae, “Lamatualain mana ola-ola nara suraꞌ memaꞌ rae, ‘Au ufefela Ume ia, fo basa atahori rema hule-oꞌe sia ia.’ Te hei tao e dadꞌi rambok ra mamana neꞌebꞌuen.”
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
Basa ma, tunggaꞌ fai Yesus nisiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a fo nanori sia naa. Te malangga agama Yahudi ra malangga nara, ma meser agama ro lasi-lasi adat Yahudi ra sangga dalaꞌ rae tao risa E
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
Te ara nda hambu dalaꞌ sa, huu atahori hetar ramahoꞌo rena Yesus oꞌolan.
