< Lukas 19 >
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
Then Jesus entered Jericho and was passing through.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
And there was a man named Zacchaeus, a chief tax collector, who was very wealthy.
3 Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
He was trying to see who Jesus was, but could not see over the crowd because he was small in stature.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
So he ran on ahead and climbed a sycamore tree to see Him, since Jesus was about to pass that way.
5 Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.”
When Jesus came to that place, He looked up and said, “Zacchaeus, hurry down, for I must stay at your house today.”
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
So Zacchaeus hurried down and welcomed Him joyfully.
7 Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.”
And all who saw this began to grumble, saying, “He has gone to be the guest of a sinful man!”
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.”
But Zacchaeus stood up and said to the Lord, “Look, Lord, half of my possessions I give to the poor, and if I have cheated anyone, I will repay it fourfold.”
9 Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
Jesus said to him, “Today salvation has come to this house, because this man too is a son of Abraham.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.”
For the Son of Man came to seek and to save the lost.”
11 Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
While the people were listening to this, Jesus proceeded to tell them a parable, because He was near Jerusalem and they thought the kingdom of God would appear imminently.
12 Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
So He said, “A man of noble birth went to a distant country to lay claim to his kingship and then return.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
Beforehand, he called ten of his servants and gave them ten minas. ‘Conduct business with this until I return,’ he said.
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
But his subjects hated him and sent a delegation after him to say, ‘We do not want this man to rule over us.’
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
When he returned from procuring his kingship, he summoned the servants to whom he had given the money, to find out what each one had earned.
16 Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
The first servant came forward and said, ‘Master, your mina has produced ten more minas.’
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
His master replied, ‘Well done, good servant! Because you have been faithful in a very small matter, you shall have authority over ten cities.’
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
The second servant came and said, ‘Master, your mina has made five minas.’
19 Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
And to this one he said, ‘You shall have authority over five cities.’
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
Then another servant came and said, ‘Master, here is your mina, which I have laid away in a piece of cloth.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
For I was afraid of you, because you are a harsh man. You withdraw what you did not deposit and reap what you did not sow.’
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
His master replied, ‘You wicked servant, I will judge you by your own words. So you knew that I am a harsh man, withdrawing what I did not deposit and reaping what I did not sow?
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Why then did you not deposit my money in the bank, and upon my return I could have collected it with interest?’
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
Then he told those standing by, ‘Take the mina from him and give it to the one who has ten minas.’
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
‘Master,’ they said, ‘he already has ten!’
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
He replied, ‘I tell you that everyone who has will be given more; but the one who does not have, even what he has will be taken away from him.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!”
And these enemies of mine who were unwilling for me to rule over them, bring them here and slay them in front of me.’”
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
After Jesus had said this, He went on ahead, going up to Jerusalem.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
As He approached Bethphage and Bethany at the Mount of Olives, He sent out two of His disciples,
30 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
saying, “Go into the village ahead of you, and as you enter it, you will find a colt tied there, on which no one has ever sat. Untie it and bring it here.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.”
If anyone asks, ‘Why are you untying it?’ tell him, ‘The Lord needs it.’”
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
So those who were sent went out and found it just as Jesus had told them.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?”
As they were untying the colt, its owners asked, “Why are you untying the colt?”
34 Og de sagde: „Herren har Brug for det.”
“The Lord needs it,” they answered.
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
Then they led the colt to Jesus, threw their cloaks over it, and put Jesus on it.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
As He rode along, the people spread their cloaks on the road.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
And as He approached the descent from the Mount of Olives, the whole multitude of disciples began to praise God joyfully in a loud voice for all the miracles they had seen:
38 „Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!”
“Blessed is the King who comes in the name of the Lord!” “Peace in heaven and glory in the highest!”
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!”
But some of the Pharisees in the crowd said to Him, “Teacher, rebuke Your disciples!”
40 Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.”
“I tell you,” He answered, “if they remain silent, the very stones will cry out.”
41 Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
As Jesus approached Jerusalem and saw the city, He wept over it
42 „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
and said, “If only you had known on this day what would bring you peace! But now it is hidden from your eyes.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
For the days will come upon you when your enemies will barricade you and surround you and hem you in on every side.
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.”
They will level you to the ground—you and the children within your walls. They will not leave one stone on another, because you did not recognize the time of your visitation from God.”
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Then Jesus entered the temple courts and began to drive out those who were selling there.
46 og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.”
He declared to them, “It is written: ‘My house will be a house of prayer.’ But you have made it ‘a den of robbers.’”
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
Jesus was teaching at the temple every day, but the chief priests, scribes, and leaders of the people were intent on killing Him.
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
Yet they could not find a way to do so, because all the people hung on His words.