< Lukas 18 >
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
He also taught them by a parable that they must always pray and never lose heart.
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
"In a certain town," He said, "there was a judge who had no fear of God and no respect for man.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
And in the same town was a widow who repeatedly came and entreated him, saying, "'Give me justice and stop my oppressor.'
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
"For a time he would not, but afterwards he said to himself, "'Though I have neither reverence for God nor respect for man,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.”
yet because she annoys me I will give her justice, to prevent her from constantly coming to pester me.'"
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
And the Lord said, "Hear those words of the unjust judge.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
And will not God avenge the wrongs of His own People who cry aloud to Him day and night, although He seems slow in taking action on their behalf?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?”
Yes, He will soon avenge their wrongs. Yet, when the Son of Man comes, will He find faith on earth?"
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
And to some who relied on themselves as being righteous men, and looked down upon all others, He addressed this parable.
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
"Two men went up to the Temple to pray," He said; "one being a Pharisee and the other a tax-gatherer.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
The Pharisee, standing erect, prayed as follows by himself: "'O God, I thank Thee that I am not like other people--I am not a thief nor a cheat nor an adulterer, nor do I even resemble this tax-gatherer.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
I fast twice a week. I pay the tithe on all my gains.'
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
"But the tax-gatherer, standing far back, would not so much as lift his eyes to Heaven, but kept beating his breast and saying, "'O God, be reconciled to me, sinner that I am.'
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.”
"I tell you that this man went home more thoroughly absolved from guilt than the other; for every one who uplifts himself will be humbled, but he who humbles himself will be uplifted."
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
On one occasion people also brought with them their infants, for Him to touch them; but the disciples, noticing this, proceeded to find fault with them.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
Jesus however called the infants to Him. "Let the little children come to me," He said; "do not hinder them; for it is to those who are childlike that the Kingdom of God belongs.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.”
I tell you in solemn truth that, whoever does not receive the Kingdom of God like a little child will certainly not enter it."
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?” (aiōnios )
The question was put to Him by a Ruler: "Good Rabbi, what shall I do to inherit the Life of the Ages?" (aiōnios )
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
"Why do you call me good?" replied Jesus; "there is no one good but One, namely God.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.”
You know the Commandments: 'Do not commit adultery;' 'Do not murder;' 'Do not steal;' 'Do not lie in giving evidence;' 'Honour thy father and thy mother.'"
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.”
"All of those," he replied, "I have kept from my youth."
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!”
On receiving this answer Jesus said to him, "There is still one thing wanting in you. Sell everything you possess and give the money to the poor, and you shall have wealth in Heaven; and then come, follow me."
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
But on hearing these words he was deeply sorrowful, for he was exceedingly rich.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Jesus saw his sorrow, and said, "With how hard a struggle do the possessors of riches ever enter the Kingdom of God!
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.”
Why, it is easier for a camel to go through a needle's eye than for a rich man to enter the Kingdom of God."
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?”
"Who then can be saved?" exclaimed the hearers.
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.”
"Things impossible with man," He replied, "are possible with God."
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.”
Then Peter said, "See, we have given up our homes and have followed you."
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
"I solemnly tell you," replied Jesus, "that there is no one who has left house or wife, or brothers or parents or children, for the sake of God's Kingdom,
30 uden at han skal faa det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.” (aiōn , aiōnios )
who shall not certainly receive many times as much in this life, and in the age that is coming the Life of the Ages." (aiōn , aiōnios )
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
Then He drew the Twelve to Him and said, "See, we are going up to Jerusalem, and everything written in the Prophets which refers to the Son of Man will be fulfilled.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
For He will be given up to the Gentiles, and be mocked, outraged and spit upon.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.”
They will scourge Him and put Him to death, and on the third day He will rise to life again."
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Nothing of this did they understand. The words were a mystery to them, nor could they see what He meant.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
As Jesus came near to Jericho, there was a blind man sitting by the way-side begging.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
He heard a crowd of people going past, and inquired what it all meant.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
"Jesus the Nazarene is passing by," they told him.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
Then, at the top of his voice, he cried out, "Jesus, son of David, take pity on me."
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
Those in front reproved him and tried to silence him; but he continued shouting, louder than ever, "Son of David, take pity on me."
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
At length Jesus stopped and desired them to bring the man to Him; and when he had come close to Him He asked him,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.”
"What shall I do for you?" "Sir," he replied, "let me recover my sight."
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.”
"Recover your sight," said Jesus: "your faith has cured you."
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
No sooner were the words spoken than the man regained his sight and followed Jesus, giving glory to God; and all the people, seeing it, gave praise to God.