< Lukas 17 >

1 Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
ইতঃ পরং যীশুঃ শিষ্যান্ উৱাচ, ৱিঘ্নৈরৱশ্যম্ আগন্তৱ্যং কিন্তু ৱিঘ্না যেন ঘটিষ্যন্তে তস্য দুর্গতি র্ভৱিষ্যতি|
2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
এতেষাং ক্ষুদ্রপ্রাণিনাম্ একস্যাপি ৱিঘ্নজননাৎ কণ্ঠবদ্ধপেষণীকস্য তস্য সাগরাগাধজলে মজ্জনং ভদ্রং|
3 Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
যূযং স্ৱেষু সাৱধানাস্তিষ্ঠত; তৱ ভ্রাতা যদি তৱ কিঞ্চিদ্ অপরাধ্যতি তর্হি তং তর্জয, তেন যদি মনঃ পরিৱর্ত্তযতি তর্হি তং ক্ষমস্ৱ|
4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.‟
পুনরেকদিনমধ্যে যদি স তৱ সপ্তকৃৎৱোঽপরাধ্যতি কিন্তু সপ্তকৃৎৱ আগত্য মনঃ পরিৱর্ত্য মযাপরাদ্ধম্ ইতি ৱদতি তর্হি তং ক্ষমস্ৱ|
5 Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!‟
তদা প্রেরিতাঃ প্রভুম্ অৱদন্ অস্মাকং ৱিশ্ৱাসং ৱর্দ্ধয|
6 Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
প্রভুরুৱাচ, যদি যুষ্মাকং সর্ষপৈকপ্রমাণো ৱিশ্ৱাসোস্তি তর্হি ৎৱং সমূলমুৎপাটিতো ভূৎৱা সমুদ্রে রোপিতো ভৱ কথাযাম্ এতস্যাম্ এতদুডুম্বরায কথিতাযাং স যুষ্মাকমাজ্ঞাৱহো ভৱিষ্যতি|
7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
অপরং স্ৱদাসে হলং ৱাহযিৎৱা ৱা পশূন্ চারযিৎৱা ক্ষেত্রাদ্ আগতে সতি তং ৱদতি, এহি ভোক্তুমুপৱিশ, যুষ্মাকম্ এতাদৃশঃ কোস্তি?
8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
ৱরঞ্চ পূর্ৱ্ৱং মম খাদ্যমাসাদ্য যাৱদ্ ভুঞ্জে পিৱামি চ তাৱদ্ বদ্ধকটিঃ পরিচর পশ্চাৎ ৎৱমপি ভোক্ষ্যসে পাস্যসি চ কথামীদৃশীং কিং ন ৱক্ষ্যতি?
9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
তেন দাসেন প্রভোরাজ্ঞানুরূপে কর্ম্মণি কৃতে প্রভুঃ কিং তস্মিন্ বাধিতো জাতঃ? নেত্থং বুধ্যতে মযা|
10 Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.‟
১০ইত্থং নিরূপিতেষু সর্ৱ্ৱকর্ম্মসু কৃতেষু সত্মু যূযমপীদং ৱাক্যং ৱদথ, ৱযম্ অনুপকারিণো দাসা অস্মাভির্যদ্যৎকর্ত্তৱ্যং তন্মাত্রমেৱ কৃতং|
11 Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
১১স যিরূশালমি যাত্রাং কুর্ৱ্ৱন্ শোমিরোণ্গালীল্প্রদেশমধ্যেন গচ্ছতি,
12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
১২এতর্হি কুত্রচিদ্ গ্রামে প্রৱেশমাত্রে দশকুষ্ঠিনস্তং সাক্ষাৎ কৃৎৱা
13 og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟
১৩দূরে তিষ্ঠনত উচ্চৈ র্ৱক্তুমারেভিরে, হে প্রভো যীশো দযস্ৱাস্মান্|
14 Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
১৪ততঃ স তান্ দৃষ্ট্ৱা জগাদ, যূযং যাজকানাং সমীপে স্ৱান্ দর্শযত, ততস্তে গচ্ছন্তো রোগাৎ পরিষ্কৃতাঃ|
15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
১৫তদা তেষামেকঃ স্ৱং স্ৱস্থং দৃষ্ট্ৱা প্রোচ্চৈরীশ্ৱরং ধন্যং ৱদন্ ৱ্যাঘুট্যাযাতো যীশো র্গুণাননুৱদন্ তচ্চরণাধোভূমৌ পপাত;
16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
১৬স চাসীৎ শোমিরোণী|
17 Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
১৭তদা যীশুরৱদৎ, দশজনাঃ কিং ন পরিষ্কৃতাঃ? তহ্যন্যে নৱজনাঃ কুত্র?
18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟
১৮ঈশ্ৱরং ধন্যং ৱদন্তম্ এনং ৱিদেশিনং ৱিনা কোপ্যন্যো ন প্রাপ্যত|
19 Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟
১৯তদা স তমুৱাচ, ৎৱমুত্থায যাহি ৱিশ্ৱাসস্তে ৎৱাং স্ৱস্থং কৃতৱান্|
20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
২০অথ কদেশ্ৱরস্য রাজৎৱং ভৱিষ্যতীতি ফিরূশিভিঃ পৃষ্টে স প্রত্যুৱাচ, ঈশ্ৱরস্য রাজৎৱম্ ঐশ্ৱর্য্যদর্শনেন ন ভৱিষ্যতি|
21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.‟
২১অত এতস্মিন্ পশ্য তস্মিন্ ৱা পশ্য, ইতি ৱাক্যং লোকা ৱক্তুং ন শক্ষ্যন্তি, ঈশ্ৱরস্য রাজৎৱং যুষ্মাকম্ অন্তরেৱাস্তে|
22 Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
২২ততঃ স শিষ্যান্ জগাদ, যদা যুষ্মাভি র্মনুজসুতস্য দিনমেকং দ্রষ্টুম্ ৱাঞ্ছিষ্যতে কিন্তু ন দর্শিষ্যতে, ঈদৃক্কাল আযাতি|
23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
২৩তদাত্র পশ্য ৱা তত্র পশ্যেতি ৱাক্যং লোকা ৱক্ষ্যন্তি, কিন্তু তেষাং পশ্চাৎ মা যাত, মানুগচ্ছত চ|
24 Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
২৪যতস্তডিদ্ যথাকাশৈকদিশ্যুদিয তদন্যামপি দিশং ৱ্যাপ্য প্রকাশতে তদ্ৱৎ নিজদিনে মনুজসূনুঃ প্রকাশিষ্যতে|
25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
২৫কিন্তু তৎপূর্ৱ্ৱং তেনানেকানি দুঃখানি ভোক্তৱ্যান্যেতদ্ৱর্ত্তমানলোকৈশ্চ সোঽৱজ্ঞাতৱ্যঃ|
26 Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
২৬নোহস্য ৱিদ্যমানকালে যথাভৱৎ মনুষ্যসূনোঃ কালেপি তথা ভৱিষ্যতি|
27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
২৭যাৱৎকালং নোহো মহাপোতং নারোহদ্ আপ্লাৱিৱার্য্যেত্য সর্ৱ্ৱং নানাশযচ্চ তাৱৎকালং যথা লোকা অভুঞ্জতাপিৱন্ ৱ্যৱহন্ ৱ্যৱাহযংশ্চ;
28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
২৮ইত্থং লোটো ৱর্ত্তমানকালেপি যথা লোকা ভোজনপানক্রযৱিক্রযরোপণগৃহনির্ম্মাণকর্ম্মসু প্রাৱর্ত্তন্ত,
29 men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
২৯কিন্তু যদা লোট্ সিদোমো নির্জগাম তদা নভসঃ সগন্ধকাগ্নিৱৃষ্টি র্ভূৎৱা সর্ৱ্ৱং ৱ্যনাশযৎ
30 paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
৩০তদ্ৱন্ মানৱপুত্রপ্রকাশদিনেপি ভৱিষ্যতি|
31 Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
৩১তদা যদি কশ্চিদ্ গৃহোপরি তিষ্ঠতি তর্হি স গৃহমধ্যাৎ কিমপি দ্রৱ্যমানেতুম্ অৱরুহ্য নৈতু; যশ্চ ক্ষেত্রে তিষ্ঠতি সোপি ৱ্যাঘুট্য নাযাতু|
32 Kommer Loths Hustru i Hu!
৩২লোটঃ পত্নীং স্মরত|
33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
৩৩যঃ প্রাণান্ রক্ষিতুং চেষ্টিষ্যতে স প্রাণান্ হারযিষ্যতি যস্তু প্রাণান্ হারযিষ্যতি সএৱ প্রাণান্ রক্ষিষ্যতি|
34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
৩৪যুষ্মানহং ৱচ্মি তস্যাং রাত্রৌ শয্যৈকগতযো র্লোকযোরেকো ধারিষ্যতে পরস্ত্যক্ষ্যতে|
35 To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
৩৫স্ত্রিযৌ যুগপৎ পেষণীং ৱ্যাৱর্ত্তযিষ্যতস্তযোরেকা ধারিষ্যতে পরাত্যক্ষ্যতে|
36 [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.‟]
৩৬পুরুষৌ ক্ষেত্রে স্থাস্যতস্তযোরেকো ধারিষ্যতে পরস্ত্যক্ষ্যতে|
37 Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?‟ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.‟
৩৭তদা তে পপ্রচ্ছুঃ, হে প্রভো কুত্রেত্থং ভৱিষ্যতি? ততঃ স উৱাচ, যত্র শৱস্তিষ্ঠতি তত্র গৃধ্রা মিলন্তি|

< Lukas 17 >