Lukas 17
1 Men han sagde til sine Disciple: \x{201c}Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
Nongma Jisuna mahakki tung-inbasingda hairak-i, “Misingbu papta tahanba athembasingdi adumak lakkani, adubu masi thok-halliba mahak adudi awabanida!
2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
Mahakna apikpa angangsing asigi maraktagi amabu papta tahallabadi, mahakki mangakta achouba chakri nung ama yansillaga achouba ipakta thadabana mahakkidamak henna phei.
3 Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
Maram aduna nasamak cheksillu. “Karigumba nahakki nachin nanaona pap tourabadi mahakpu warak watembiyu. Aduga mahakna pukning honglabadi mahakpu kokpiyu.
4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.\x{201d}
Mahakna nahakki nathakta nongmada pap taretlak touraba aduga atouba khudingmakta mahakna nagonda laktuna, ‘Ei pukning hongjare’ haijarabadi nahakna mahakpu kokpigadabani.”
5 Og Apostlene sagde til Herren: \x{201c}Giv os mere Tro!\x{201d}
Pakhonchatpasing aduna Ibungoda hairak-i, “Eikhoigi thajaba hengathanbiyu.”
6 Men Herren sagde: \x{201c}Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
Maduda Ibungona khumlak-i, “Nakhoida hangam marumuk chaoba thajaba leirabadi nakhoina kabrangchak pambi asida nasana maru phukchaduna achouba ipakta houru haibada pambi asina nakhoigi yathang ingani.”
7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
“Nakhoigi maraktagi amagi lou khoiba nattraga yao senba minai ama lei haina khallasi. Aduga minai aduna loubuktagi halakpa matamda nahakna minai aduda thuna laktuna chak chananaba phamlo haigadra?
8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
Hairoi nattra! Madugi mahutta mahakna minai aduda haigani, ‘Eigi chaklen thourang tou, aduga thourang toujaduna eina chari thaklingeida eibu thougal tou; aduga madu loiraga nahak amuk chaba yagani.’
9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
Aduga minai aduna mangonda tounaba haibasing adu inbagidamak mapu aduna mahakpu thagatkadra? Thagatkani haina eina khande.
10 Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.\x{201d}
Maram aduna, matou asigumduna nakhoida tounanaba haikhiba pumnamaksing adu pangthokpa matamda nakhoinasu haiyu, ‘Eikhoi matik chadaba minaisingni, eikhoina eikhoigi ithoudangsing adu pangthokchaba khaktani.’”
11 Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
Adudagi Jisuna Jerusalem tamna asum lakpada Samaria amadi Galilee-gi tainapham maphamdu phaoduna chatlammi.
12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
Aduga mahakna khunggang amada changlakpa matamda tamthiba unsagi leinana naba makhoi taraga thengnarammi. Amasung makhoina lapna lepladuna,
13 og de opløftede Røsten og sagde: \x{201c}Jesus, Mester, forbarm dig over os!\x{201d}
khonjel houna kouraduna hairak-i, “Jisu! Ibungo! Eikhoibu nungsibiyu!”
14 Og da han saa dem, sagde han til dem: \x{201c}Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!\x{201d} Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
Aduga Ibungona makhoibu ubada makhoida hairak-i, “Chatlu aduga nakhoi nasamakpu purohitta utcharu.” Amasung makhoina lambida asum chatlingeida makhoigi anaba adu sengjare.
15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
Aduga makhoigi maraktagi amana mahakki anabadu Jisuna phahanbire haibadu ujabada mahakna Ibungogi manakta halaktuna khonjel houna Tengban Mapubu thagatlak-i.
16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
Mahakna Jisugi khuyakhada tuthajaduna mahakpu thagatcharammi. Amasung nupa adu Samaria-gi mi oirammi.
17 Men Jesus svarede og sagde: \x{201c}Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
Maduda Jisuna hairak-i, “Eina makhoi taramakpu senghanbikhiba nattra? Aduga atoppa mapan adudi kadai?
18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?\x{201d}
Atoppa phurupki nupa asi nattana Tengban Mapubu thagatnanaba atei kana amata halaktrabra?”
19 Og han sagde til ham: \x{201c}Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!\x{201d}
Adudagi Jisuna nupa aduda hairak-i, “Hougattuna chatcharo, nahakki thajabana nahakpu phahanbire.”
20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: \x{201c}Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
Nongma pharisee kharana Tengban Mapugi leibak adu karamba matamda lakkadage haina hangbada Jisuna khumlak-i, “Tengban Mapugi Leibak adu uba ngamba phibamsingga loinana lakte.
21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.\x{201d}
Aduga mi kana amatana ‘Yengu, asisa leire nattraga maduda leire’ haina haiba ngamloi; maramdi Tengban Mapugi leibak adu nakhoigi nungda lei.”
22 Men han sagde til Disciplene: \x{201c}Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
Adudagi Ibungona mahakki tung-inbasing aduda hairak-i, “Migi Machanupa adugi numitsing adudagi numit amabu nakhoina yamna ujaningba matam ama lakkani, adubu nakhoina madu uroi.
23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
Amasung misingna nakhoida haigani, ‘Yengu mahak asida leire, nattraga yengu mahak aduda leire!’ Adubu nakhoina madu yengnabagidamak chatthokkanu, makhoigi matung inganu.
24 Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
Maramdi atiyagi nakal amada nongthang kuppada nakal adudagi atoppa nakal amagi ngamkhei phaoba nganbagumna Migi Machanupa adugi numit adusu matou adugumna oigani.”
25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
Adubu ahanbada mahakna awa-anang kaya khangba tai amasung miron asina mahakpu inthokpa tai.
26 Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
Noah-gi haktakta oikhiba adugumna migi Machanupa adugi numit adusu adugumna oigani.
27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
Noah-na hijao adugi manungda changdringei matam adu phaoba misingna cha-thaktuna, luhongduna amadi luhongnabagidamak piduna leirammi. Adudagi ising ichao laktuna makhoi pumnamakpu manghankhi.
28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
Matou adugumduna Lotki matamdasu thokkhi. Misingna cha-thaktuna, lei-yonduna, mahei-marong thaduna amadi yum saduna leirammi.
29 men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
Aduga Lot-na Sodom thadokpa numit aduda atiyadagi mei amadi kantrukki nong taraktuna makhoi pumnamakpu manghankhi.
30 paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
Asumna Migi Machanupa adubu phongdokpa numit adudasu oigani.
31 Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
“Numit aduda yumthakta leiba mahakna mapot-machei lounanaba imungda amuk kumthadasanu; matou asigumduna loubukta leiba mahakna yumda amuk halaktasanu.
32 Kommer Loths Hustru i Hu!
Lot-ki nupibu ningsingu!
33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
Kanagumba mathawai kanjaningba mahak aduna madubu mangjagani, aduga mathawai mangjaba mahak aduna madubu phangjagani.
34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
Eina nakhoida hairibasini, ahing aduda phamung amada mi ani hipminnagani, aduga mi amabu pukhigani aduga amabuna thanamgani.
35 To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
Nupi ani chakkri takminnagani, amasung nupi amabu pukhigani aduga amabuna thanamgani.”
36 [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.\x{201d}]
Mi ani loubukta thabak suminnagani; amabu pukhigani, aduga atoppa amabu thanamgani.
37 Og de svare og sige til ham: \x{201c}Hvor, Herre?\x{201d} Men han sagde til dem: \x{201c}Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.\x{201d}
Maduda tung-inbasingduna hanglak-i, “Masi kadaida thokkadabano, Ibungo?” Jisuna khumlak-i, “Asiba hakchang leiba mapham aduda langjasingna tingani.”
