Lukas 17
1 Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
Jésus dit encore à ses disciples: « Il est impossible qu’il n’arrive pas des scandales; mais malheur à celui par qui ils arrivent!
2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
Il vaudrait mieux pour lui qu’on lui mit au cou une meule de moulin, et qu’on le jetât dans la mer, que de scandaliser un seul de ces petits.
3 Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
Prenez garde à vous-mêmes. Si ton frère a péché contre toi reprends-le, et s’il se repent, pardonne-lui.
4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.‟
Et quand il pécherait contre toi sept fois le jour, s’il revient sept fois [le jour] te dire: Je me repens, tu lui pardonneras. »
5 Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!‟
Les apôtres dirent au Seigneur: « Augmentez notre foi. »
6 Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
Le Seigneur répondit: « Si vous aviez de la foi comme un grain de sénevé, vous diriez à ce mûrier: Déracine-toi, et te transplante dans la mer; et il vous obéirait.
7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
Qui de vous, ayant un serviteur au labourage ou à la garde des troupeaux, lui dira, à son retour des champs: Viens vite, et mets-toi à table?
8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
Ne lui dira-t-il pas, au contraire: Prépare-moi à souper, ceins-toi, et me sers, jusqu’à ce que j’aie mangé et bu; après cela, toi, tu mangeras et boiras?
9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
A-t-il de la reconnaissance à ce serviteur, parce qu’il a fait ce qui lui était ordonné?
10 Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.‟
Je ne le pense pas. De même vous, quand vous aurez fait ce qui vous était commandé, dites: Nous sommes des serviteurs inutiles; nous avons fait ce que nous devions faire. »
11 Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
En se rendant à Jérusalem, Jésus côtoyait la frontière de la Samarie et de la Galilée.
12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
Comme il entrait dans un village, dix lépreux vinrent à sa rencontre, et se tenant à distance,
13 og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟
ils élevèrent la voix en disant: « Jésus, Maître, ayez pitié de nous. »
14 Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
Dès qu’il les eut aperçus: « Allez, leur dit-il, montrez-vous aux prêtres. « Et en y allant, ils furent guéris.
15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
L’un d’eux, lorsqu’il se vit guéri, revint sur ses pas, glorifiant Dieu à haute voix,
16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
et tombant le visage contre terre aux pieds de Jésus, il lui rendit grâces. Or c’était un Samaritain.
17 Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
Prenant alors la parole, Jésus dit: « Est-ce que les dix n’ont pas été guéris? Et les neuf, où sont-ils?
18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟
Il ne s’est trouvé parmi eux que cet étranger pour revenir et rendre gloire à Dieu?
19 Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟
Et il lui dit: Lève-toi, va; ta foi t’a sauvé. »
20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
Les Pharisiens lui ayant demandé quand viendrait le royaume de Dieu, il leur répondit: « Le royaume de Dieu ne vient pas de manière à frapper les regards.
21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.‟
On ne dira point: Il est ici, ou: Il est là; car voyez, le royaume de Dieu est au milieu de vous. »
22 Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
Il dit encore à ses disciples: « Viendra un temps où vous désirerez voir un seul des jours du Fils de l’homme, et vous ne le verrez point.
23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
On vous dira: Il est ici, et: Il est là; gardez-vous d’y aller et de courir après.
24 Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
Car, comme la lueur de l’éclair brille d’un bout du ciel à l’autre, ainsi en sera-t-il du Fils de l’homme en son jour.
25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
Mais il faut auparavant qu’il souffre beaucoup, et qu’il soit rejeté par cette génération.
26 Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
Et comme il arriva aux jours de Noé, ainsi arrivera-t-il aux jours du Fils de l’homme.
27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
Les hommes mangeaient et buvaient, ils se mariaient et mariaient leur filles, jusqu’au jour où Noé entra dans l’arche; et le déluge vint qui les fit périr tous.
28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
Et comme il arriva aux jours de Loth: les hommes mangeaient et buvaient, ils achetaient et vendaient, ils plantaient et bâtissaient;
29 men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
mais le jour où Loth sortit de Sodome, une pluie de feu et de soufre tomba du ciel, et les fit périr tous:
30 paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
ainsi en sera-t-il au jour où le Fils de l’homme paraîtra.
31 Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
En ce jour, que celui qui sera sur le toit, et dont les effets seront dans la maison, ne descende point pour les prendre; et que celui qui sera aux champs ne revienne pas non plus en arrière.
32 Kommer Loths Hustru i Hu!
Souvenez-vous de la femme de Loth.
33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
Quiconque cherchera à sauver sa vie, la perdra, et quiconque l’aura perdu, la régénérera.
34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
Je vous le dis: en cette nuit-là, de deux personnes qui seront dans le même lit, l’une sera prise et l’autre laissée;
35 To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
de deux femmes qui moudront ensemble, l’une sera prise et l’autre laissée; [de deux hommes qui seront dans un champ, l’un sera pris et l’autre laissé]. »
36 [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.‟]
Ils lui dirent: « Où sera-ce, Seigneur? »
37 Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?‟ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.‟
Il répondit: « Où sera le corps, là s’assembleront les aigles. »
