Lukas 16
1 Men han sagde ogsaa til Disciplene: „Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
Yesussay bena kaallizaytas hiz gides “issi dure adde daysas iza keeththa ayssiza issi assi dees, izi he dure addezza miishsha ogey bayndda lalizayssa worey ha dure addezza haythan wodhides.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
Dure addezzi uraa xeeygidi (hayso ta siyizaysi aazzee? Haysafe doomada ne ta keethas ayssizadde gidanas dandda7ontagish ne alafetetha garsan diza miishsha oykkida mazgaba zaara)” gides.
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formaar ikke at grave, jeg skammer mig ved at tigge.
Keetha ayssizaddezzi ba wozinara ta Goday tana ta alafetethafe goodana gees goya maanas taas wolqay baa, woossanas yeelatays, hessa gididagish ay ootho gides.
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at de skulle modtage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat fra Husholdningen.
Tani alafetethafe kezikko asay tana mokki ekkana mala oothanna oge ta erays.
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
Hessa gish iza Goda acoy ista bolla diza asata issi issi ura xeeygides. Koyro yidaysa ne bolla Goda acoy aapunee? gides.
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
Issi xeetu xaaro kumetha zayitey ta bolla dees gides. Alafezi zaaridi kase ne faramida woraqqata hey ekka uttada elle ichachu tamu xaaro gaada xaafa gides.
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Maal Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Kaalidi hankkoysa nech ne bolla aappun dizee? gides. Ichachu tamu il7o gisttey dees gides. Alafezi zaaridi kase ne tal7ashe faramida waraqqata hey oyddu tamu il7o gaada xaafa gides.
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
Godazikka shocechiza alafezi oothida cincatetha gish nashides. Ha alame nayti bena milatizaytara diza gaagotethan poo7o naytappe aadhdhidi cincca. (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, naar det er forbi med den, maa modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
Hessa gish tani intena gizay ha biitta miishshay wurida wode medhina keeththan inte ekettana mala ha7i intes diza miishshaara intes lagge medhdhite gays gides. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget.
Guutha miishshan amanetizza uray daro miishshan amanettanna, guutha miishshan amanettonttaddey daro miishshan amanettenna.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
Histikko inte ha biitta miishshan amanettenna ixxikko tuma miishsha hadara oykkite giidi ooni intes immanee?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
Asa miishshan inte amanettontta ixxikko intes buzu7a gidana miish ooni immanee?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.”
Nam77u Godas issi to issi bolla azazettana dandda7iza uray oonikka deenna woy issa dosidi issa ixxees woykko issakko shiiqidi hankkoysa leqqes. Xoossasine miishasinne haaristanas dandda7ekkista.
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Miishsha darisi siiqiza Farsaweti hessa wursi siyidi Yesussa qidhida.
15 Og han sagde til dem: „I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
Yesussaykka istas inte intena asa achchan xilisista gido attin Xoossi inte wozina erees. Asa achchan bonchettidda uray Xoossa sinthan tuna giidi istas yoottides.
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
Muse wogayne nabeti Yanisay yaana gakanas haasa7ishe gam77ida. Hessa kaallidi qasse Xoossa kawotethas miishrachchoy sabbakketides, asi wurikka hee gelanaas wadhetes.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaa, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
Gido attin Muse wogappe issi qeerina kundda atanaysafe saloynne biittaynne aadhanaysi kawisha gidana.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
Be machcho anjji yedidi hara machcho ekkiza assi wurikka laymates ba addefe anjetta bidaro ekkidayskka laymatees.
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
Qassekka Yesussay istas lo7o mayo mayidi gallas gallas lo7o duussa ufayssan diza issi dure assi dees gides.
20 Men en fattig, ved Navn Lazarus, var lagt ved hans Port, fuld af Saar.
He addezza pengeni kumetha bollay madunth xalla gidida issi Alaazaaree geetettiza manqo adde dizaysi zin7idi dees.
21 Og han attraaede at mættes af det, som faldt fra den riges Bord; men ogsaa Hundene kom og slikkede hans Saar.
Izikka he dure addezza keeththan asay kath miishni maaddafe hugen wodhiza duuxxeth maxi maanaas amotees. Kanatikka iza maduntha laacetees.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde ogsaa og blev begraven.
Ha manqo addezzikka hayqqin salo kiitanchati Abrame ki7o ekki bida dure addezzikka hayqqidi moogetides.
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
Si77olen wayetishe dhoqqu giidi haahon Abrame xellides, Alaazaareekka ba ki77n oykk dishin be7ides. (Hadēs g86)
24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
Dre addezzi aawa Abrame hayssan wayetiza taas michcharki Alaazaarey ba biradhdhe xeera irxx haathan bochchidi ta inxxrs irxisana mala yedarki giii wassides.
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har faaet dit gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
Gdo attin Abramey ta nazo neni biitta bolla dashe lo7o duus deyida mala Alaazaarey kase waye beydyss ne qopp gido attin ha7i izi ufa7etishn neni waaistassa gides.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
Hessi wuri hanshin haan diza assi haappe hee intekko aadhdhontta mala qassekka intekkon dizay haa nukko aadhdhana koyiza uray haa aadhdhontta mala intesine nuus giddon gita aafoy giiggetides gides.
27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus —
Dure addezzi qasse aabo hessi hessagidikko neni Alaazaare duge ta aawasso yedanamala nena woossays, taas ichachu ishati deetes, hayti hayssa waayeso yontamala biidi istas lo7ethi yootana mala Alaazaare yedarkki gides.
28 thi jeg har fem Brødre — for at han kan vidne for dem, for at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinested.
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
Abramey izas zaaridi Museynne nabeti heen ista achchan diza gish istafe siyeto gides.
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
Izika zaaridi aawa Abrame hessamala gidenna hayqqida asappe issi uray hayqoppe dendi biikko isti Xoossa maaretethan gelana gides.
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstaar fra de døde.”
Abrameykka zaaridi Museynne nabeti gizayssa siyonta ixxikko hayqqida asappe issi uray dendidakkokka isti amanettenna gides.
