< Lukas 15 >

1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
And all the publicans and sinners were drawing nigh to Him to hear Him.
2 Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
And the Pharisees and scribes were murmuring, saying, that, He receives sinners, and eats with them.
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
And He spoke this parable to them, saying,
4 „Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
What man of you, having a hundred sheep, and having lost one of them, does not leave the ninety and nine in the desert, and go after the lost one, until he may find it?
5 Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
And having found it, places it on his shoulders, rejoicing:
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
and having come into the house, calls together the friends and neighbors, saying to them, Rejoice with me, because I have found my sheep which was lost.
7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
I say unto you that so there will be joy in heaven over one sinner that repenteth, rather than ninety and nine just persons who have not need of repentance.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
Or what woman having ten drachmae, if she may lose one drachma, does she not light a candle, and sweep the house, and seek diligently till she may find it?
9 Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
And having found it, she calls together her friends and neighbors, saying, Rejoice with me, because I have found the drachma which I lost.
10 Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
So, I say unto you, there is joy in the presence of the angels of God over one sinner that repenteth.
11 Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
And He said, A certain man had two sons.
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
And the younger of them said to the father, Father, give to me the portion of the estate that falls to me. And he immediately divided unto them his living.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
And not many days afterward the younger son gathering all together, departed into a far-off country; and there wasted his substance living riotously.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
And he having expended all, a severe famine came into that country; and he began to be in want.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
And having gone he joined himself to one of the citizens of that country: and he sent him into his fields to feed swine:
16 Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
and he was desiring to fill his stomach from the pods, which the swine were eating: and no one gave unto him:
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
and having come to himself he said, How many hired servants of my father have bread in abundance, but here I perish with hunger!
18 Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
Having risen I will go to my father, and say to him, Father, I have sinned against heaven, and in thy sight:
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
and I am no more worthy to be called thy son: make me as one of thy hired servants.
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
And having risen, he came to his father. And he being yet a great way off, his father saw him, and was moved with compassion, and having run, fell upon his neck, and kissed him copiously.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
And the son said to him, Father, I have sinned against heaven, and in thy sight: and I am no more worthy to be called thy son.
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
And the father said to his servants, Bring hither the first robe, and put it on him; and give a ring to his hand, and sandals to his feet:
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
and bring hither the fatted calf, slay him, and eating, let us be merry:
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
because this my son was dead, and is alive again; was lost, and is found. And they began to be merry.
25 Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
And his elder son was in the field: and while coming he drew near to the house, he heard music and dancing.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
And calling one of the servants, asked him what these things might be.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
And he said to him, Because thy brother has come; and thy father has slain the fatted calf, because he received him sound.
28 Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
And he was angry, and did not wish to come in: and his father having gone out, continued to intreat him. And responding he said to the father,
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
Behold, I serve thee so many years, and have never transgressed thy commandment: and thou hast never given me a kid, that I may rejoice with my friends:
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
but when this thy son, the one devouring thy living with harlots came, thou hast slain for him the fatted calf.
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
And he said to him, Child, thou art always with me, and all mine are thine:
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟
and it behooved me to be glad and rejoice; because this thy brother was dead, and is alive; was lost, and is found.

< Lukas 15 >