< Lukas 15 >
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Now all the tax collectors and sinners were gathering around to listen to Jesus.
2 Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.”
So the Pharisees and scribes began to grumble: “This man welcomes sinners and eats with them.”
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
Then Jesus told them this parable:
4 „Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
“What man among you, if he has a hundred sheep and loses one of them, does not leave the ninety-nine in the pasture and go after the one that is lost, until he finds it?
5 Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
And when he finds it, he joyfully puts it on his shoulders,
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
comes home, and calls together his friends and neighbors to tell them, ‘Rejoice with me, for I have found my lost sheep!’
7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
In the same way, I tell you that there will be more joy in heaven over one sinner who repents than over ninety-nine righteous ones who do not need to repent.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
Or what woman who has ten silver coins and loses one of them does not light a lamp, sweep her house, and search carefully until she finds it?
9 Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
And when she finds it, she calls together her friends and neighbors to say, ‘Rejoice with me, for I have found my lost coin.’
10 Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.”
In the same way, I tell you, there is joy in the presence of God’s angels over one sinner who repents.”
11 Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
Then Jesus said, “There was a man who had two sons.
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
The younger son said to him, ‘Father, give me my share of the estate.’ So he divided his property between them.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
After a few days, the younger son got everything together and journeyed to a distant country, where he squandered his wealth in wild living.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
After he had spent all he had, a severe famine swept through that country, and he began to be in need.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
So he went and hired himself out to a citizen of that country, who sent him into his fields to feed the pigs.
16 Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
He longed to fill his belly with the pods the pigs were eating, but no one would give him a thing.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
Finally he came to his senses and said, ‘How many of my father’s hired servants have plenty of food? But here I am, starving to death!
18 Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
I will get up and go back to my father and say to him, “Father, I have sinned against heaven and against you.
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
I am no longer worthy to be called your son. Make me like one of your hired servants.”’
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
So he got up and went to his father. But while he was still in the distance, his father saw him and was filled with compassion. He ran to his son, embraced him, and kissed him.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
The son declared, ‘Father, I have sinned against heaven and against you. I am no longer worthy to be called your son.’
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
But the father said to his servants, ‘Quick! Bring the best robe and put it on him. Put a ring on his finger and sandals on his feet.
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
Bring the fattened calf and kill it. Let us feast and celebrate.
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
For this son of mine was dead and is alive again! He was lost and is found!’ So they began to celebrate.
25 Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
Meanwhile the older son was in the field, and as he approached the house, he heard music and dancing.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
So he called one of the servants and asked what was going on.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
‘Your brother has returned,’ he said, ‘and your father has killed the fattened calf, because he has him back safe and sound.’
28 Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
The older son became angry and refused to go in. So his father came out and pleaded with him.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
But he answered his father, ‘Look, all these years I have served you and never disobeyed a commandment of yours. Yet you never gave me even a young goat so I could celebrate with my friends.
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
But when this son of yours returns from squandering your wealth with prostitutes, you kill the fattened calf for him!’
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
‘Son, you are always with me,’ the father said, ‘and all that is mine is yours.
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.”
But it was fitting to celebrate and be glad, because this brother of yours was dead and is alive again; he was lost and is found.’”