Lukas 13
1 Men paa den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
Ho hoka nyi mego dooto bunu Jisu nyi minjito Pilot gv Galili nyi vdwa Pwknvyarnvnyi kumla erin rijila rimu gvrila mvki namgv lvga nga.
2 Og han svarede og sagde til dem: „Mene I, at disse Galilæere vare Syndere fremfor alle Galilæere, fordi de have lidt dette?
Jisu bunua mirwkto. “Ogulvgavbolo ho Galilian vdwa vbv mvkito, hum nonu bunua kvvbi Galilian vdwa kaiyabv rimur morya nvnga kaatam dubv ripv vla mvngdunvre?
3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.
Ma vbvmare, Okv ngo nonua mindu nonu vdwlo nonugv rimur lokv linku mabolo, nonu mvnwngngv bunugv sinam aingbv sire.
4 Eller hine atten, som Taarnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?
Nyi vring gula pinw go Siloam lo aokoko dubv rakchanam naam hv vdwlo darlula darki nama ogubv mvngpv? Um nonu bunua Jerusalem gv nyi mvnwngnga kaiyabv rimur murnv go vla kaatamnam gubv ripv vla mvngdure?
5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.‟
Ma vbvmare! Okv ngo nonua mindu, vdwlo nonu nonugv rimur lokv linku maridw nonu mvnwngngv vbvrila sire.”
6 Men han sagde denne Lignelse: „En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa og fandt ingen.
Vbvrikunamv Jisu so minchisinam sum bunua minjito: “Ho hoka nyi ako dooto nw ninyigv nayamlo koksitkokrik singnv vkv soto. Nw vngtoku hoka apw kaakarla vbvritola kaapa kuma toku.
7 Men han sagde til Vingaardsmanden: Se, i tre Aar er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?
Vkvlvgabv nw ninyigv nayam kaaya nvnga minto, ‘Kaatoka, so gv koksitkokrik singnv so ngo apw lvgabv anying nyinghom go kaalwkto, okv ngo ogu goka kaapa ma. Um tvnglwkto! vlam oguaingbv kvdw lo doomu dubv?’
8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staa endnu dette Aar, indtil jeg faar gravet om det og gødet det;
Vbvritola nayam kaayanv angv mirwkto, atu, anying goda akinbv vlam doomuto; ngo vlam kvdwa dugo gvrila naya-naka lo lwkbum kwnvpv.
9 maaske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!‟
Aarinv anying tolo singnv ngv apw charlin bolo, v alvyachok namv; vbv maloka, no um tvngnga toku mabv.”
10 Men han lærte i en af Synagogerne paa Sabbaten.
Jius Doonualu golo Jisu Jius kumkunaamlo japjila dooto.
11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Aand i atten Aar, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
Hoka nyimv nvgo nyingring gola nyingpinw go alvmanv dow hv ninyia lvvmala doodubv mvkunam go dooto; nw pookung toku okv achukguka gudung nyuku matoku.
12 Men da Jesus saa hende, kaldte han paa hende og sagde til hende: „Kvinde! du er løst fra din Svaghed.‟
Vdwlo Jisu nyimv nvnga kaapa tokudw nw nyimv nvnga goklinto, “Nyimv angv, no noogv lvvma lokv adu dukunv!”
13 Og han lagde Hænderne paa hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.
Nw ninyigv laak v nyimv nvngv gv aolo lakpvto, okv vjakgobv nyimv nvngv adinabia dakunv gudung toku okv Pwknvyarnvnyi hartv toku.
14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: „Der er seks Dage, paa hvilke man bør arbejde; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen!‟
Jius kumkunaam gv rigvdogvnv haachi toku Jisunyi doonualu lo mvpu nvgobv vla, vkvlvgabv nw gamtv rungbv gokla, okv nyi vdwa minto, “Ngonu kudungkua ridubv alu lookv go doodunv; vkvlvgabv ho alulo aatoka okv mvpu kotoka, vbvritola doonualu loma!”
15 Men Herren svarede ham og sagde: „I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands?
Ahtu ninyia mirwkto, “Kaakudubvrinv nonu! Nonu gv lokv akonv ninyigv svv vmalo siak ka Jius Doonualu lo oso nga pakyak laila isi tvngmu dubv naam lokv vnglin madunvre?
16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten Aar, burde hun ikke løses fra dette Baand paa Sabbatsdagen?‟
Vjak so si Abraham gv husi v ninyia Uyu nyingring gola nyingpinw go tumla vvpvpv; sum Jius Doonualu lo limu madu kubvri?”
17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.
Ninyigv mirwksinamv nyirunv vdwa hinying simudubv minto, nyi vdwv ninyigv lamrwpadubv mvnam rinam lokv himpu nyatoku.
18 Han sagde da: „Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?
Jisu tvvkato, “Pwknvyarnv gv Karv ngv oguaingbv ridunv? Um ngo ogu-am lvkobv mintak nvdubv?
19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene.‟
Hv svbv ridu. Nyi ako yingmw naala okv ninyigv rongolo paklwkdo. Agar hv garlinla okv singnv gubv ritoku, okv pvta vdwv ho aala bunugv asup a vkvgv hakbv vdwlo suplwk toku.”
20 Og atter sagde han: „Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
Jisu lvkodv minto, “Pwknvyarnv gv Karv nga ngo ogu gonyi lvkobv mintak nvdubv?
21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.‟
Hv svbv ridu. Nyimv nvgonv vpap mego naala okv hum kainv pvchwng gulo vtwng nga mvyomvchila nyakma dvdvlobv vvpvnam aing bv rido.”
22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.
Jisu banggu vdwlo okv nampum vdwlo vnggoto nyi vdwa japgo jila okv ninyigv lamtv nga Jerusalem takbv vngdula.
23 Men en sagde til ham: „Herre! mon de ere faa, som blive frelste?‟ Da sagde han til dem:
Nyi gonv ninyi tvkato, “Tamsarnv, nyi miang gonv mvngchik ringnam a paamwng redw?” Jisu bunua mirwkto,
24 „Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formaa det.
“No vdwgo rilapvdw agi takching kolo vngpit dvbv rilaka; ogulvgavbolo nyi mvnwngngv hoka vngpit rungdubv rikwre vbvritola rinyu mare.
25 Fra den Stund Husbonden er staaet op og har lukket Døren, og I begynde at staa udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;
Naam atu v gudung reku okv agi a koktum reku; vbvrikubolo vdwlo no agumlo daktola okv agi a takdin reku okv minre, ‘Ngonugv lvgabv agi a kokda jilabv, Ahtu!’ nw nonua mirwksire, ‘Nonu ogolokv aapvnv ngo chima!’
26 da skulle I begynde at sige: Vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte paa vore Gader,
Vbvrikunamv nonu mirwksire, ‘Ngonu nam lvkobv dvbamto okv tvngbumto; no ngonugv banggu lo tamsarto!’
27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
Vbvritola nw lvkodv mindvre, ‘Ngo nonua chimakv nonu ogo lokv aapvnv. Ngoogv lokv vngroto, nonu alvmanv nyi vdwv!’
28 Der skal der være Graad og Tænders Gnidsel, naar I maa se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.
Nonu Abraham, Isaak, okv Jakob okv nyijwk mvnwngnga Pwknvyarnv gv Karv lo doodubv kaapa rikunyi, hoka nonua orlinla ora rikulo, nonu kapla, hijung nga kotwkkrwkla rire!
29 Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.
Nyi vdwv doonyi chaagu lokv okv aagia lokv, yordum okv yorko lokv aakumla Pwknvyarnv gv Karv lo dootung tokula dvpam pamminre.
30 Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste.‟
Vbvrikunamv yvv bunu vjak koching dunv vngcho reku okv vjak yvvbunudw vngcho dunv kochingreku.”
31 I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: „Gaa bort, og drag herfra; thi Herodes vil slaa dig ihjel.‟
Ho gv dw akin hoka Parisis mego Jisu gvlo aato okv ninyia minto, “No sokv linro lakuka okv dooku kvvbiv gulo vngnyikuka, ogulvgavbolo Herod nam mvki nvpv mvngdu.”
32 Og han sagde til dem: „Gaar hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Aander og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og paa den tredje Dag fuldendes jeg.
Jisu bunua mirwkto, “Vngnyila haaringpaksar a minpa tvka: ‘Ngo uyuvram vdwa charkakdu okv silu okv aaru kaatamre mvpuripu nama, okv loum nvnvlo ngo ngoogv kudungkua nga rinya reku.’
33 Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.
Ogubvrijeka ngo silu ngoogv lamtvlo vngrung rikunv, aarunyi, okv logo nvnga so si nyijwk ka kvvbi mookulo mvki dubv riku mare Jerusalem mvngchiklo.
34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
“Jerusalem, Jerusalem! nonu nyijwk vdwa mvki do, nonu gvlo Pwnvyarnvgv gindungpingko vngmunama nonu vlwng kungpv! Vdwnvgo ngo noogv nyi vdwa laak kv lakyum nwngdu kubv, roknv gv ruu vdwa laap lokv lapyumnam aingbv, vbvritola nonu nga vbv rimuma!
35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟
Okv vkvlvgabv nonugv Pwknvyarnvnaam arochoko reku. Ngo nonua jvjvbv milv jidunv nonu nga vdwloka kaapa mare vdwlo nonu ‘Pwknvyarnv aya laka yvvdw Ahtu gv amin lo aanv nga vla mindw v aama dvdvlo.’”
