Lukas 13
1 Men paa den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
En ce même temps, quelques personnes, qui se trouvaient là, racontèrent à Jésus ce qui était arrivé aux Galiléens, dont Pilate avait mêlé le sang à celui de leurs sacrifices.
2 Og han svarede og sagde til dem: „Mene I, at disse Galilæere vare Syndere fremfor alle Galilæere, fordi de have lidt dette?
Jésus, prenant la parole, leur dit: Pensez-vous que ces Galiléens fussent de plus grands pécheurs que tous les autres Galiléens, parce qu'ils ont souffert ainsi?
3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.
Non? vous dis-je; mais si vous ne vous repentez, vous périrez tous pareillement.
4 Eller hine atten, som Taarnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?
Ou bien, ces dix-huit personnes, sur qui la tour de Siloé est tombée et qu'elle a tuées, pensez-vous qu'elles fussent plus coupables que tous les autres habitants de Jérusalem?
5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.”
Non, vous dis-je; mais si vous ne vous repentez, vous périrez tous également.
6 Men han sagde denne Lignelse: „En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa og fandt ingen.
Il disait aussi cette parabole: Un homme avait un figuier planté dans sa vigne; il vint y chercher du fruit et n'en trouva point.
7 Men han sagde til Vingaardsmanden: Se, i tre Aar er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?
Alors il dit au vigneron: Voilà trois ans que je viens chercher du fruit à ce figuier et que je n'en trouve pas. Coupe-le; pourquoi occupe-t-il la terre inutilement?
8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staa endnu dette Aar, indtil jeg faar gravet om det og gødet det;
Le vigneron lui répondit: Seigneur, laisse-le encore cette année; je creuserai tout autour et j'y mettrai du fumier.
9 maaske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!”
Peut-être qu'à l'avenir il portera du fruit; sinon tu le feras couper.
10 Men han lærte i en af Synagogerne paa Sabbaten.
Jésus enseignait dans une synagogue un jour de sabbat.
11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Aand i atten Aar, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
Or, il y avait là une femme possédée d'un esprit qui la rendait infirme depuis dix-huit ans; elle était courbée et ne pouvait pas du tout se redresser.
12 Men da Jesus saa hende, kaldte han paa hende og sagde til hende: „Kvinde! du er løst fra din Svaghed.”
Jésus, la voyant, l'appela et lui dit: Femme, tu es délivrée de ton infirmité;
13 Og han lagde Hænderne paa hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.
et il lui imposa les mains. A l'instant, elle se redressa, et elle se mit à rendre gloire à Dieu.
14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: „Der er seks Dage, paa hvilke man bør arbejde; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen!”
Alors le chef de la synagogue, indigné de ce que Jésus avait fait cette guérison un jour de sabbat, prit la parole et, dit à la foule: Il y a six jours pendant lesquels on doit travailler venez donc ces jours-là pour être guéris, et non pas le jour du sabbat.
15 Men Herren svarede ham og sagde: „I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands?
Mais le Seigneur lui répondit: Hypocrites, chacun de vous, le jour du sabbat, ne détache-t-il pas de la crèche son boeuf ou son âne pour le mener boire?
16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten Aar, burde hun ikke løses fra dette Baand paa Sabbatsdagen?”
Et cette fille d'Abraham, que Satan tenait liée depuis dix-huit ans, ne fallait-il pas la délivrer de ce lien le jour du sabbat?
17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.
Comme il parlait ainsi, tons ses adversaires étaient confus, et tout le peuple se réjouissait de toutes les choses glorieuses qu'il accomplissait.
18 Han sagde da: „Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?
Et Jésus disait donc: A quoi ressemble le royaume de Dieu, et à quoi le comparerai-je?
19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene.”
Il est semblable à un grain de moutarde, qu'un homme a pris et a jeté dans son jardin; il a poussé, il est devenu un arbre et les oiseaux du ciel ont fait leurs nids dans ses branches.
20 Og atter sagde han: „Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
Il dit encore: A quoi comparerai-je le royaume de Dieu?
21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.”
Il est semblable à du levain qu'une femme prend, et qu'elle mêle à trois mesures de farine, pour faire lever toute la pâte.
22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.
Jésus traversait les villes et les villages, en enseignant, tandis qu'il se dirigeait vers Jérusalem.
23 Men en sagde til ham: „Herre! mon de ere faa, som blive frelste?” Da sagde han til dem:
Quelqu'un lui demanda: Seigneur, n'y a-t-il qu'un petit nombre de gens qui soient sauvés? Il leur répondit:
24 „Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formaa det.
Efforcez-vous d'entrer par la porte étroite; car je vous le déclare, il y en a beaucoup qui chercheront à entrer, et ils ne le pourront pas.
25 Fra den Stund Husbonden er staaet op og har lukket Døren, og I begynde at staa udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;
Et quand le maître de la maison se sera levé et aura fermé la porte, et que vous, qui serez restés dehors, vous vous mettrez à frapper et à dire: Seigneur, ouvre-nous! — il vous répondra: Je ne sais d'où vous êtes.
26 da skulle I begynde at sige: Vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte paa vore Gader,
Alors vous vous mettrez à dire: Nous avons mangé et bu en ta présence, et tu as enseigné sur nos places publiques.
27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
Et il répondra: Je vous le dis, je ne sais d'où vous êtes; retirez-vous de moi, vous tous, ouvriers d'iniquité!
28 Der skal der være Graad og Tænders Gnidsel, naar I maa se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.
C'est là qu'il y aura des pleurs et, des grincements de dents, quand vous verrez Abraham, Isaac et Jacob, et tous les prophètes, dans le royaume de Dieu, et que vous serez jetés dehors.
29 Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.
Il en viendra de l'Orient et de l'Occident, du Nord et du Midi, qui se mettront à table dans le royaume de Dieu.
30 Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste.”
Et voici qu'il y en a des derniers qui seront les premiers; et il y en a des premiers qui seront les derniers.
31 I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: „Gaa bort, og drag herfra; thi Herodes vil slaa dig ihjel.”
A ce moment-là, quelques pharisiens vinrent lui dire: Pars, éloigne-toi d'ici Hérode veut te faire mourir.
32 Og han sagde til dem: „Gaar hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Aander og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og paa den tredje Dag fuldendes jeg.
Il leur répondit: Allez dire à ce renard que je chasse les démons. J'opère des guérisons aujourd'hui et demain, et le troisième jour j'achève ma vie.
33 Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.
Mais il faut que je marche aujourd'hui, demain, et le jour suivant, parce qu'il ne convient pas qu'un prophète périsse hors de Jérusalem.
34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Jérusalem, Jérusalem, toi qui tues les prophètes et qui lapides ceux qui te sont envoyés, combien de fois j'ai voulu rassembler tes enfants, comme une poule rassemble sa couvée sous ses ailes, et vous ne l'avez pas voulu!
35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!”
Voici que votre demeure vous sera laissée dans l'abandon. Et je vous déclare que vous ne me verrez plus, jusqu'à ce que vous disiez: «Béni soit celui qui vient au nom du Seigneur!»
