Lukas 13
1 Men paa den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
Vers cette même époque, quelques-uns vinrent lui raconter ce qui s'était passé au sujet des Galiléens dont Pilate avait mêlé le sang à celui de leurs sacrifices.
2 Og han svarede og sagde til dem: „Mene I, at disse Galilæere vare Syndere fremfor alle Galilæere, fordi de have lidt dette?
Voici ce qu'il leur répondit: «Croyez-vous que ces Galiléens fussent de plus grands pécheurs que tous leurs compatriotes, parce qu'il leur est arrivé ce malheur?
3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.
Non, je vous le déclare; mais si vous ne vous repentez pas, vous périrez tous semblablement.
4 Eller hine atten, som Taarnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?
Comme ces dix-huit personnes sur qui s'écroula la tour près du Siloam, et qui furent tuées, croyez-vous que leur dette dépassât celle de tous les autres habitants de Jérusalem?
5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.‟
non, je vous le déclare, mais si vous ne vous repentez pas, vous périrez tous pareillement.»
6 Men han sagde denne Lignelse: „En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa og fandt ingen.
Il leur raconta cette parabole: «Un homme avait un figuier planté dans sa vigne; il vint y chercher du fruit, mais n'en trouva point.
7 Men han sagde til Vingaardsmanden: Se, i tre Aar er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?
Voilà trois ans, dit-il alors au vigneron, que je, viens chercher du fruit sur ce figuier, et que je n'en trouve point; coupe-le; pourquoi épuise-t-il la terre inutilement?» —
8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staa endnu dette Aar, indtil jeg faar gravet om det og gødet det;
«Seigneur, lui répondit le vigneron, laisse-le encore cette année; je bêcherai tout autour, je mettrai du fumier;
9 maaske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!‟
peut-être portera-t-il du fruit dans l'avenir; sinon, tu le couperas.»
10 Men han lærte i en af Synagogerne paa Sabbaten.
Un jour de sabbat, il enseignait dans une des synagogues.
11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Aand i atten Aar, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
Une femme était là, possédée d'un Esprit qui la tenait infirme depuis dix-huit ans. Elle était toute courbée, et ne pouvait absolument pas se redresser.
12 Men da Jesus saa hende, kaldte han paa hende og sagde til hende: „Kvinde! du er løst fra din Svaghed.‟
Quand Jésus la vit, il l'appela et lui dit: «Femme, tu es délivrée de ton infirmité», et il lui imposa les mains.
13 Og han lagde Hænderne paa hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.
Immédiatement elle redevint droite. Cette femme rendait gloire à Dieu,
14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: „Der er seks Dage, paa hvilke man bør arbejde; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen!‟
lorsque le chef de la synagogue se mit à parler avec indignation de ce que Jésus guérissait pendant le sabbat. Il y a six jours pendant lesquels on doit travailler, disait-il à la foule: «Venez, ces jours-là, vous faire guérir; mais le jour du sabbat, non point.» —
15 Men Herren svarede ham og sagde: „I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands?
«Hypocrites, dit le Seigneur en lui répondant, est-ce que chacun de vous, le jour du sabbat, ne détache pas du râtelier son boeuf ou son âne pour les mener boire?
16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten Aar, burde hun ikke løses fra dette Baand paa Sabbatsdagen?‟
Et cette femme, qui est une fille d'Abraham, que, depuis dix-huit années, Satan tenait garrottée, ne fallait-il pas, le jour du sabbat, la délivrer de sa chaîne?»
17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.
Ces paroles couvrirent de confusion tous ses adversaires. Quant à la foule, elle était dans la joie de toutes les choses glorieuses qu'il accomplissait.
18 Han sagde da: „Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?
Alors il disait: «A quoi est semblable le Royaume de Dieu, et à quoi le comparerai-je?
19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene.‟
Il est semblable à un grain de sénevé qu'un homme a pris et a jeté dans son jardin; il a crû, il est devenu un arbre et les oiseaux du ciel ont fait leurs nids dans ses branches.»
20 Og atter sagde han: „Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
Il dit encore: «A quoi comparerai-je le Royaume de Dieu?
21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.‟
Il est semblable à du levain qu'une femme prend, et qu'elle cache dans trois mesures de farine, jusqu'à ce que le levain ait partout pénétré.»
22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.
Il traversait villes et villages en enseignant, et s'avançait vers Jérusalem.
23 Men en sagde til ham: „Herre! mon de ere faa, som blive frelste?‟ Da sagde han til dem:
Quelqu'un lui dit: «Seigneur, sera-ce un petit nombre seulement qui sera sauvé?» Il répondit à lui et aux autres:
24 „Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formaa det.
«Efforcez-vous d'entrer par la porte étroite, car beaucoup, je vous le déclare, chercheront à entrer et n'y parviendront pas.
25 Fra den Stund Husbonden er staaet op og har lukket Døren, og I begynde at staa udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;
Quand le maître de maison se sera levé et aura fermé la porte, quand vous, restés dehors, vous vous mettrez à frapper et à dire: «Seigneur, ouvre-nous», quand il vous répondra: «Je ne sais d'où vous êtes»,
26 da skulle I begynde at sige: Vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte paa vore Gader,
alors vous vous mettrez à dire: «Nous avons mangé et bu devant toi, et c'est sur nos places publiques que tu as enseigné.»
27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
Et il dira: «Je vous déclare que je ne sais d'où vous êtes: Éloignez-vous de moi, vous tous, ouvriers d'iniquité.»
28 Der skal der være Graad og Tænders Gnidsel, naar I maa se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.
«C'est là que seront les pleurs et le grincement des dents, alors que vous verrez dans le Royaume de Dieu et Abraham, et Isaac, et Jacob, et tous les prophètes, et que, vous-mêmes, vous vous verrez chassés dehors.
29 Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.
De l'Orient, de l'Occident, du Nord, du Midi, on viendra et on se mettra à table dans le Royaume de Dieu.
30 Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste.‟
Et il se trouvera des derniers qui seront premiers, et il se trouvera des premiers qui seront derniers.»
31 I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: „Gaa bort, og drag herfra; thi Herodes vil slaa dig ihjel.‟
A ce moment-là quelques Pharisiens vinrent lui dire: «Éloigne-toi, pars d'ici, Hérode veut te mettre à mort.»
32 Og han sagde til dem: „Gaar hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Aander og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og paa den tredje Dag fuldendes jeg.
Il leur répondit: «Allez dire à ce renard, qu'aujourd'hui et demain je chasserai des démons et guérirai des malades, et que le troisième jour tout pour moi se terminera.
33 Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.
Mais il faut qu'aujourd'hui, demain et le jour suivant je sois en marche, car il n'est pas admissible qu'un prophète périsse hors de Jérusalem.»
34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
«Jérusalem! Jérusalem! qui tues les prophètes et qui lapides ceux qui te sont envoyés, combien de fois ai-je voulu rassembler tes enfants comme la poule rassemble sa couvée sous ses ailes, et tu ne l'as pas voulu!
35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟
Eh bien, votre demeure vous est laissée! Je vous déclare que vous ne me verrez pas jusqu'à ce qu'il arrive que vous disiez: «Béni soit celui qui vient au nom du Seigneur!»
