Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
Кад се на њих скупише хиљаде народа да стадоше газити један другог, онда поче најпре говорити ученицима својим: Чувајте се квасца фарисејског, који је лицемерје.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Јер ништа није сакривено што се неће открити, ни тајно што се неће дознати;
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
Јер шта у мраку рекосте, чуће се на виделу; и шта на ухо шаптасте у клетима, проповедаће се на крововима.
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
Али вам кажем, пријатељима својим: не бојте се од оних који убијају тело и потом не могу ништа више учинити.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Него ћу вам казати кога да се бојите: бојте се Оног који има власт пошто убије бацити у пакао; да, кажем вам, Оног се бојте. (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Не продаје ли се пет врабаца за два динара? И ниједан од њих није заборављен пред Богом.
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
А у вас је и коса на глави избројана. Не бојте се дакле; ви сте бољи од много врабаца.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
Него вам кажем: који год призна мене пред људима признаће и Син човечији њега пред анђелима Божијим;
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
А који се одрече мене пред људима њега ће се одрећи пред анђелима Божијим.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
И сваки који рече реч на Сина човечијег опростиће му се, а који хули на Светог Духа неће му се опростити.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
А кад вас доведу у зборнице и на судове и пред поглаваре, не брините се како ћете или шта одговорити, или шта ћете казати;
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.”
Јер ће вас Свети Дух научити у онај час шта треба рећи.
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.”
Рече Му пак неки из народа: Учитељу! Реци брату мом да подели са мном достојање.
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?”
А Он му рече: Човече! Ко је мене поставио судијом или кметом над вама?
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.”
А њима рече: Гледајте и чувајте се од лакомства; јер нико не живи оним што је сувише богат.
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
Каза им, пак, причу говорећи: У једног богатог човека роди њива.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
И мишљаше у себи говорећи: Шта ћу чинити? Немам у шта сабрати своју летину.
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
И рече: Ево ово ћу чинити: покварићу житнице своје и начинићу веће; и онде ћу сабрати сва своја жита и добро своје;
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
И казаћу души својој: Душо! Имаш много имање на много година; почивај, једи, пиј, весели се.
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
А Бог њему рече: Безумниче! Ову ноћ узеће душу твоју од тебе; а шта си приправио чије ће бити?
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.”
Тако бива ономе који себи тече благо, а не богати се у Бога.
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
А ученицима својим рече: Зато вам кажем: не брините се душом својом шта ћете јести; ни телом у шта ћете се обући:
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Душа је претежнија од јела и тело од одела.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Погледајте гавране како не сеју ни жању, који немају подруме ни житнице, и Бог их храни: а колико сте ви претежнији од птица?
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
А ко од вас бринући се може примакнути расту свом лакат један?
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
А кад ни најмање шта не можете, зашто се бринете за остало?
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Погледајте љиљане како расту: не труде се, нити преду; али ја вам кажем да ни Соломун у свој слави својој не обуче се као један од њих.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
А кад траву по пољу, која данас јесте, а сутра се у пећ баца, Бог тако одева, а камоли вас, маловерни!
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
И ви не иштите шта ћете јести или шта ћете пити, и не брините се;
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
Јер ово све ишту и незнабошци овог света; а Отац ваш зна да вама треба ово.
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Него иштите царство Божије, и ово ће вам се све додати.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Не бој се мало стадо! Јер би воља вашег Оца да вам да царство.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Продајте шта имате и дајте милостињу; начините себи торбе које неће оветшати, хазну која се никад неће испразнити, на небесима, где се лупеж не прикучује нити мољац једе.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
Јер где је ваше благо онде ће бити и срце ваше.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
Нека буду ваша бедра запрегнута и свеће запаљене;
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
И ви као људи који чекају господара свог кад се врати са свадбе да му одмах отворе како дође и куцне.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Благо оним слугама које нађе господар кад дође, а они страже. Заиста вам кажем да ће се запрегнути, и посадиће их, и приступиће, те ће им служити.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
И ако дође у другу стражу, и у трећу стражу дође, и нађе их тако, благо оним слугама.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Али ово знајте: кад би знао домаћин у који ће час доћи лупеж, чувао би и не би дао поткопати кућу своју.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.”
И ви, дакле, будите готови: јер у који час не мислите доћи ће Син човечији.
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?”
А Петар Му рече: Господе! Говориш ли нама ову причу или свима?
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
А Господ рече: Ко је дакле тај верни и мудри пристав ког постави господар над чељади својом да им даје храну на оброк?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Благо том слузи ког дошавши господар његов нађе да извршује тако.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Заиста вам кажем: над свим својим имањем поставиће га.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme” og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Ако ли каже слуга у срцу свом: Неће мој господар још задуго доћи; и стане бити слуге и слушкиње, и јести и пити, и опијати се;
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
Доћи ће господар тога слуге у дан кад се не нада, и у час кад не мисли, и расећи ће га, и део његов метнуће с невернима.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
А онај слуга који зна вољу господара свог, и није се приправио, нити учинио по вољи његовој, биће врло бијен;
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
А који не зна па заслужи бој, биће мало бијен. Коме је год много дано много ће се искати од њега; а коме предаше највише највише ће искати од њега.
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
Ја сам дошао да бацим огањ на земљу; и како би ми се хтело да се већ запалио!
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
Али се мени ваља крстити крштењем, и како ми је тешко док се не сврши!
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Мислите ли да сам ја дошао да дам мир на земљу? Не, кажем вам, него раздор.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
Јер ће, одселе, пет у једној кући бити раздељени, устаће три на два, и два на три.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.”
Устаће отац на сина и син на оца; мати на кћер и кћи на матер; свекрва на снаху своју и снаха на свекрву своју.
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
А народу говораше: Кад видите облак где се диже од запада одмах кажете: Биће дажд; и бива тако.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
И кад видите југ где дува кажете: Биће врућина; и бива.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Лицемери! Лице неба и земље умете познавати, а време ово како не познајете?
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
Зашто пак и сами од себе не судите праведно?
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
Јер кад идеш са својим супарником кнезу, гледај не би ли се на путу с њим поравнао да те не притегне судији, и судија да те не преда слузи, и слуга да те не баци у тамницу.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.”
Кажем ти: нећеш оданде изићи док не даш и последњи динар.
