< Lukas 12 >

1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
Askal ćida pes majbut milje manuša, gajda kaj jek avrešće uštavenas e pungre. Ali o Isus prvo phendas pire učenikonenđe: “Len tumen sama kaj o farisejsko licemerje buljol sago o kvasco savo šukljarel sasto humer.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Kaj avel e vrjama kana sa so si garado avela arakhado thaj sa so si tajno ašundola angle savorende.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
Zato, sa so phendine ande tama ašundola po svetlo thaj sa so phendine varekašće po kan ande sobe, katar e krovurja propovedila pe.”
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
O Isus nastavisarda: “Phenav tumenđe mungre drugarenđe na daran katar okola save šaj te mudaren samo o telo, a pale godova našti ćeren tumenđe khanči.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Ali phenava tumenđe kastar trubun te daran: daran katar o Del savo, šaj lel o trajo thaj askal čhudel les ando pakao. Lestar daran! (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Pa či li bićinen pe pandž čiriklja pale samo duj lovora? Pa palem ni jećhe lendar o Del či bistrel.
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
A tumenđe si svako bal po šoro đinado. Zato na daran! Kaj sen e Devlešće majvredne nego but e čiriklja!”
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
“Ko akate pe phuv anglo them priznail kaj pripadil manđe, pale leste me o Čhavo e Manušesko phenava, angle anđelurja e Devlešće kaj pripadil manđe.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
Ali okova savo odreknil pe mandar angle manuša akate pe phuv, gajda vi me odrekniva man lestar angle anđelurja e Devlešće.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
Ali phenav tumenđe ko mothol vareso protiv o Čhavo e Manušesko, jartola pe lešće. Ali okolešće ko hulil po Sveto Duho, či jartola pe lešće.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
A kana anena tumen po sudo thaj ande sinagoge, angle poglavarja thaj angle vlast, na vodin briga so phenena te branin tumen!
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.”
Kaj o Sveto Duho ande godova časo sikavela tumen so te phenen.”
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.”
Vareko maškar o them phendas lešće: “Sikavneja, phen mungre phralešće te podelil manca so mukla amenđe amaro dad.”
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?”
Pe godova o Isus phendas lešće: “Manušeja, ko čhuta man te avav tumaro sudco ili deliv maškar tumende?”
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.”
Askal phendas savorenđe: “Len tumen majdur katar svako pohlepa, kaj o čačo trajo či avel katar okova so si tumen.”
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
Askal o Isus phendas lenđe akaja usporedba: “Varesave barvale manušešće e phuv but bijanda
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
thaj ačhilo te gndil ande peste: ‘So te ćerav? Kaj naj man kaj te čhav sa akava so bijanda manđe e phuv.’
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
Thaj phendas: ‘Ake so ćerava! Haravava mungre žitnice thaj vazdava majbare thaj okote čhava sa mungro điv thaj mungro lačhipe.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
Askal phenava korkoro manđe ake situ ande zalihe but lačhipe pale but e brš kaj aven. Dušo mungrije, akana odmori tut, ha, pi thaj veselitu!’
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
Ali o Del phendas lešće: ‘Bigođavereja! Već arjat mereja! A sa so ćidan, kasko avela?’
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.”
Gajda avela okoleja kaj ćidel pešće barvalipe, a či ćidel o barvalipe savo si vredno ande Devlešće jakha.”
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Askal o Isus phendas pire učenikonenđe: “Zato phenav tumenđe, na daran pale tumaro trajo so hana, ni palo telo so lena pe tumende.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Kaj o trajo si majvredno katar o habe, a o telo katar e drze.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Dićhen pe gavranurja! Niti sadin niti ćiden, najlen spremište ni žitnice, thaj tumaro Dad nebesko pravarel len. Kozom sen tumen majvredne nego e čiriklja!
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
A ko tumendar šaj e brigenca te lunđarel piro trajo samo pale jek đes?
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Dakle, ako tumen našti ćeren ni okova so si majcara, sostar askal stalno han holji pale sa aver?
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Lačhe dićhen e divlje luluđa sar barjon! Či trudin pe niti suven pešće drze. A phenav tumenđe kaj ni o caro Solomon ande sa piro barvalipe či inđarelas pe peste gajda šukar drze sago akala divlje luluđa.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
Ako o Del gajda šukar furjarel e poljsko čar, savi ađes si, a već thejara čhudel pe ando bov te phabon, kozom majbut šukar furjarela tumen. Tumen cara paćivalen!
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
Zato vi tumen na samo gndisaren pe godova dali si tumen dosta te han thaj te pijen. Na uznemirin tumen zbog godova!
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
Sa godova roden e manuša save či pindžaren e Devles. Tumaro nebesko Dad džanel kaj sa godova trubul tumen.
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Nego roden e Devlesko carstvo, a sa godova nadodaila pe tumenđe!
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Na dara mungro cikno stado! Kaj si e volja tumare Dadešći te del tumen o Carstvo.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Bićinen okova so si tumen thaj e love den e čorenđe! Gajda ćidena tumenđe trjaste save či phurjon thaj barvalipe savo či propadnila, večno blago savo si ando nebo kaj o čor či avel thaj kaj o moljco či hala les.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
Zato, kaj si ćiro barvalipe, okote avela vi ćiro ilo.”
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
O Isus phendas lenđe vi akava: “Aven spremne te služin thaj tumare stenkurja neka phabon.
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
Aven sago okola kaj ažućaren pire gospodare kana boldel pe andar e svaturja te odma putren lešće čim aresel thaj marel po vudar,
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Blago okole slugonenđe saven o gospodari, kana avela, araćhel džungade! Čače phenav tumenđe, kaj korkoro o gospodari čhola len pale sinija te bešen thaj čhola pe peste o keceljko, te poslužil len.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
O gospodari šaj te boldel pe ande opaš e rjat ili ande zora a blago e slugenđe saven o gospodari araćhela kaj si još džungade thaj ažućaren les.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Ali akava džanen: te o domaćino džanglasas ande savo časo avela o čor, či muklasas te o čor provalil ande lesko ćher.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.”
Vi tumen aven spremne, kaj me, o Čhavo e Manušesko, avava ando časo kana či očekuina man.”
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?”
Pe godova o Petar phendas: “Gospode, phenes li godoja usporedba samo pale amende ili vi pale savorende?”
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
A o Gospod Isus phendas: “Ko si okova verno thaj razumno upravniko saves o gospodari čhola te vladil pe lešće sluge thaj te del len habe ande pravo vrjama?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Blago godole slugašće saves lesko gospodari, kana avela, araćhel kaj ćerel gajda.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Čače, phenav tumenđe, o gospodari čhola godole slugone te upravljil lešće saste barvalipeja.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme” og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Ali ako godova sluga phenel ande piro ilo: ‘Mungro gospodari či avela gajda sigo’ thaj ačhel te marel e slugonen thaj e sluškinjen, te hal, te pijel thaj te matol,
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
avela lesko gospodari ande godova đes kana vo či očekuil thaj ando časo kana vo či ni džanel, thaj strogo kaznila les thaj odredila lesko than maškar okola save či paćan,
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
O sluga savo pindžarel e volja pire gospodarešći, a khanči či ćerda te pripremil pe pale vrjama kana boldela pe lesko gospodari, avela strogo kaznime.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
A okova sluga kaj či džanglas e gospodarešći volja, a ćerda vareso so zaslužil kazna, cara avela mardo. A katar okola kašće but dijas lendar majbut vi rodela. Okolestar kašće si but poverime lestar but vi rodela pe.”
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
Askal o Isus phendas: “Me avilem te čhudav jag e sudošći pe phuv! Sar volisardemas te već počnisarda te phabol!
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
Ali majsigo trubul te pretrpiv e muke thaj o smrto, zurale si manđe pharo dok godova či avel gata!
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Gndisaren kaj me avilem te anav miro pe phuv maškar o them? Nisar. Avilem te anav razdor.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
Kaj katar akana e familija rspila pe: trin džene avena pe mungri rig, a aver duj protiv ili duj pe mungri rig, a trin protiv mande.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.”
Boldela pe o dad protiv o čhavo, thaj o čhavo protiv o dad, e dej protiv e čhej, thaj e čhej protiv e dej, e sokra protiv e bori thaj e bori protiv e sokra.”
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
A e bute themešće o Isus phendas: “Kana dićhen kaj o kalo oblako avel katar o zapad, odma phenen: ‘Dela o bršnd!’ Thaj gajda si.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
Kana dićhen kaj phurdel e balval katar e pustinja po jugo, phenen: ‘Avela tati vrjama’, thaj gajda avela.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Licemerja! Džanen te prosudin o izgled e nebesko thaj e phuvjako. Sar askal či pindžaren mungre znakurja save trubuinesas te pindžaren!
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
Tumen korkoro trubuinesas te pindžaren so si ispravno!
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
Sago vi ako vareko prl tumen zbog o dugo savo či poćindine thaj kamel te inđarel tumen po sudo, još e dromesa den sa tumendar te e nagodbasa rešin tumen lestar, te či inkalel tumen anglo sudo. O sudco dela tumen ko stražari, a o stražari čhudela tumen ande tamnica.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.”
Phenav tuće: či inkljeja okotar dok či poćines sa so san udžile dži ko poslednjo lovoro.”

< Lukas 12 >