Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
Ie amy zao, naho nivorigidiñe añ’aleale t’indaty vaho nifandialia, le nanoe’ Iesoà ty hoe hey o mpiama’eo: Itaò ty lalivai’ o Fariseoo, amy t’ie hasoa-fiatreke.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Toe tsy ao ty linomboke ze tsy haboake ndra ty nakafitse ze tsy haborake;
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
aa ndra inoñ’ inoñe volañe’ areo añ’ieñe ao, ty ho janjiñeñe an-kazavàñe ey; vaho ze tsikoe’ areo an-dravembia añ’anjomba ao ho tseizeñe an-tampenake ey.
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
Taroñeko ama’areo roàñeko ty hoe, ko marimarihañe ze mahay mamono ty sandriñe, fe tsy mahalefe mandikoatse.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Hatahataeko ty hañeveña’ areo: irevendreveño i fa namonoy ro mbe aman-dily hampijoroboñ’ azo an-tsikeokeok’ ao; eka hoe iraho, Añeveño! (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Tsy drala roe hao ty vili’ ty tsikisoisoy lime? Fa ndra raik’ ama’e tsy andikòfan’ Añahare.
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
Ndra ty maroi’ ty añambone’areo, fa fonga niaheñe. Aa le ko mahimahiñe, fa mandikoatse ty tsikisoisoy maro nahareo.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
Itaroñako: Ndra iaia miantok’ ahy añatrefa’ ondatio, ro hiantofa’ i Ana’ondatiy añatrefa’ o anjelin’Añahareo.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
Fe ze mitety ahy añatrefa’ ondatio, ro hitetiako añatrefa’ o anjelin’Añahareo.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
Ndra iaia mitsiko i Ana’ondatiy ro mbe hiheveañe; fe tsy hiheveañe ka ze miteratera i Arofo Masiñey.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
Lehe asese’ iereo am-pitontonañ’ ao nahareo naho amo zizio ndra amo mpifeheo, ko tsòtsek’ ami’ty hatoi’ areo naho amy ze ho saontsie’areo;
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟
Fa hanare’ i Arofon-kamasiñañey ze ho saontsie’areo amy ora zay.
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟
Tamy lahialeñey ty nanao ama’e ty hoe: O Talè, saontsio ty rahalahiko ty hifanjara i lovay amako.
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟
Tinoi’e ty hoe: O korahe, ia ty nanendre ahy ho mpizaka ndra mpizara ama’areo?
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟
Le hoe re tam’ iereo: Mitaoa naho mitomira tsy ho azo’ ty fihañañe, fa tsy miato ami’ty fanaña’e ty havelo’ ondaty.
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
Le hoe ty nirazañe’e: Namokatse soa ty tetem-pañaleale.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
Le hoe ty safirin-tro’e: Hanao akore iraho henaneo, tsy eo ty hanontonako o hanekoo.
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
Aa le hoe ty asa’e: Zao arè ty hanoeko: Ho rotsaheko o rihakoo naho ho tratrañàheko, vaho ho tamirieko ao ze hene haneko naho varako.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
Le hatàko ty hoe ty troko: O ry troko, nivandroñe’o vara tsifotofoto an-driha ao, ie tsy ho ritse an-taoñ’ an-taoñe; aa le mitofà, mikamà, migenoha, vaho mifalea.
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
Fe hoe ty nitsaran’ Añahare aze: Ty dagola tia! ampañavaheñe azo anito haleñe ty tro’o, aa le ho an’ ia v’o nahaja’oo?’
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟
Hambañe amy zay ty ho amy ze mitamiry vara ho am-bata’e, f’ie tsy mpañaleale aman’ Añahare.
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Le nanao ty hoe re amo mpiama’eo: Zao ty volako ama’areo: ko tsimboetse ami’ty haveloñe toy, ty ho kamae’ areo; ndra ami’ty sandriñe, ze hisaroña’areo.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Zoke’ ty mahakama ty haveloñe, naho ty saroñe i sandriñey.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Haraharao o koàkeo: tsy mitongy, tsy mandrofotse, tsy aman-jahetse, tsy aman-driha, fe fahanan’ Añahare; tsy ambone’ o voroñeo hao ty fiai’areo?
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
Aa vaho ia ama’areo te mahimahiñe ro mahatovoñe ty andro hiveloma’e ndra kede?
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Aa naho tsy mete’ areo i raha kedekedey inoñe ty iveobeoha’ areo o raha ila’eo?
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Rendreho o voñeo, ty fitiri’e; ie tsy mitoroñe, tsy manenoñe; Eka, itaroñako te, ndra i Solomona amy ze hene enge’e tsy nañirinkiriñe ty fisafora’ ty raik’ ama’e.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
Aa naho izay ty ampisikinan’ Añahare o ahetseo, ie amoka añe androany vaho ahifik’ an-toñak’ ao te hamaray, àntsake ty hanafora’e anahareo, ry kede fatokisañe!
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
Ko mitsoeke ty ho kamae’areo ndra hinome’ areo, le ko marimarike.
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
Fonga paiae’ o kilakila’ondatio irezay vaho arofoanan-dRae’areo te ipaia’areo ka.
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Fe hotsohotsò heik’ i Fifehea’ey le hatovoñe ama’areo ze he’e.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Ko hembañe, ry mpirai-lia kedeo fa non-dRae’areo ty hanolotse anahareo i Fifeheañey.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Aletaho ty vara’ areo le añomeo o rarakeo. Añentseño horoñe tsy mete voroke naho vara andindìñe ao tsy ho ritse, tsy harivoa’ ty malaso, tsy ho vorohe’ ty oletse.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
Fa ami’ty nampipohañe o fanaña’ areoo, le ao ka ty arofo’areo.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
Midiaña vania, le ampireheto o failo’ areoo,
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
vaho mihambaña am’ ondaty mandiñe ty talè’e himpoly boak’ añ’ engavao añeo: ie pok’ eo naho mitrehentreheñe, le ho sokafe’ iereo ami’ ty manao zao.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Haha o mpitoroñe ho zoe’ i talè’ iareoy mitao amy fiavi’eio! Eka! to t’itaroñako t’ie hidiañe vaho hampiambesatse iareo hikama, le homb’eo re hitoroñe iareo.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
He t’ie avy petsakaleñe ke mielizava, vaho zoe’e manahake izay, le ho haha i mpitoroñe rezay.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Arendreho zao te, ie napota’ ty tompon-traño ty ora ho niloneahe’ o malasoo, tsy ho nado’e ho foieñe i akiba’ey.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟
Aa le mitaoa, fa ami’ty ora mahatondreñe anahareo ty hitotsaha’ i Ana’ondatiy.
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟
Hoe t’i Petera: O Talè, tsinara’o ama’ay v’i ohatsey, ke amy màroy?
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
Le hoe t’i Talè: Ia arè ty mpamandroñe migahiñe naho mahihitse, tinendre’ ty bei’e hifeleke o añ’anjomba’eo hanonkantsonkañe mahakama ami’ty andro’e?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Haha ty mpitoroñe, t’ie zoe’ i talè’ey mifanehake hoe izay amy fibali’ey.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Eka! to t’itaroñako t’ie horiza’e ho mpamandroñe o vara’e iabio.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Fe naho zao ka ty fitsakorea’ i mpitoroñey, te: Tambatse añe i talèkoy. Ie miorotse mamangovango o mpitoroñeo, ndra lahy ndra ampela naho mitolon-tsorake vaho mitríke ho jike,
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
ie pok’ao i talèm-pitoroñey ami’ty andro tsy itama’e naho ami’ty ora tsy apota’e; le ho trabotrabohe’e i mpamandroñey vaho hatrao’e fitobohañe amo tsereheñeo.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
I mpitoroñe nahafohiñe ty satrin’arofo’ i bei’ey, fe tsy nañalankañe, naho tsy nanao i satri’eiy ro ho kimokimohen-doda.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
Fa ze tsy naharendreke, ndra t’ie nanao ty mañeva fofoke, ro mone ho filopiloreñe. Ze nimeam-bey, bey ka ty ipaiañe; ze nampañajarieñe bey le bey ka ty hampañondrohañe aze.
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
Ty hametsahako afo an-tane atoy ty nivotrahako, le hàmake t’ie niviàñeñe!
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
fe am-piliporañe hiliporako, aa le malovilovy ampara’ t’ie tondroke.
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Atao’ areo ho ninday fifampilongoañe amy Taney hao ty fiaviko? Tsie, hoe iraho, te mone fifampiriàñe.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
Henane zao, hifandietse ty lime mpitraok’ anjomba, ho liere’ ty telo ty roe naho ho liere’ ty roe ty telo.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟
Hifampiria aman-drae’e ty anadahy naho i anadahiy aman-drae’e; ty rene am’ty anak-ampela’e naho i anak-ampelay aman-drene’e; ty rafozan’ ampela ami’ty vinanto’e ampela, le i vinantoy aman-drafoza’e.
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
Hoe re amy lahialeñey: Ie tendreke rahoñe mionjoñe boak’ ahandrefañe añe, ro manao ty hoe: Ho avy ty orañe; le toe avy.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
Ie mitiok’ atimo, le hoe ty asa’areo: Hatrovoke te anito, le eo izay.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
O soamiatrekeo! Mahafitsikarake ty tarehe’ i likerañey naho ty tane toy nahareo; fe manao akore te tsy mahatsikarake ty vinta’ o sa zao?
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
Akore te tsy safirie’areo ty lala-mahity horiheñe.
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
Ie indreza’o lia i rafelahi’oy mb’ amy ziziy mb’eo, ihe mbe an-dalañey, imaneo filongoañe, tsy mone ho kororohe’e mb’an-jizy mb’eo naho hatolo’ i ziziy amo mpandrohio, vaho hafetsa’ i mpandrohiy am-balabey ao.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.‟
Ataliliko azo te tsy hiboak’ ao irehe ampara-pandroroña’o ze drala honka’e.
