Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
I A manawa, ka akoakoa lehulehu loa ana mai o ka ahakanaka, a hehi kekahi maluna o kekahi, olelo mua mai la ia i kana mau haumana, I nui ko oukou malama ia oukou iho i ka mea hu a ka poe Parisaio; o ka hookamani no ia.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
No ka mea, aohe mea i uhiia e pau ole i ka weheia; aole hoi mea i hunaia e pau ole i ka ikeia.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
O ka mea a oukou i olelo ai ma ka pouli, e loheia auanei ia ma ka malamalama, a o ka mea a oukou i olelo ai i na pepeiao, maloko o na keena mehameha, e haiia auanei ia maluna iho o na hale.
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
Ke olelo aku hoi au ia oukou, e kuu mau hoaaloha, Mai makau oukou i ka poe pepehi i ke kino, a mahope aku, aole o lakou mea e hiki ke hana.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Aka, ke hoike aku nei au ia oukou i ka oukou mea e makau ai; e makau aku oukou i ka mea nona ka mana e hoolei aku iloko o ka luaahi, mahope iho o kana pepehi ana. Oia, o ka'u olelo no ia ia oukou, e makau oukou ia ia. (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Aole anei i kuaiia na manu liilii elima i na asario elua? Aole hoi kekahi o lakou i hoopoinaia e ke Akua.
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
Ua pau no hoi i ka heluia na lauoho o ko oukou mau poo. Nolaila hoi, mai makau oukou; na oi loa aku ko oukou maikai mamua o ko na manu liilii.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
A ke olelo aku nei au ia oukou, o ka mea e hooiaio ia'u imua i ke alo o kanaka, oia ka ke Keiki a ke kanaka e hooiaio ai imua i ke alo o ka poe anela o ko Akua.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
Aka, o ka mea e hoole ia'u imua i kealo a na kanaka, oia ke hooleia imua i ke alo o ka poe anela o ke Akua.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
O ka mea e olelo ku e i ke Keiki a ke kanaka, e hiki no ia i ke kalaia; aka, o ka mea e olelo hoino wale i ka Uhane Hemolele, aole loa ia e kalaia.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
A i ka wa e alakaiia'i oukou i na halehalawai, a i na kiaaina, a me na'lii, mai manao nui oukou i ka oukou mea o kamailio ai, a i ka oukou mea e olelo ai;
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟
No ka mea, na ka Uhane Hemolele no e ao mai ia oukou, ia hora, i ka mea e pono ai oukou ke olelo aku.
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟
Alaila olelo aku la kekahi o ka ahakanaka ia ia, E ke Kumu, e olelo ae oe i kuu hoahanau e mahele mai i ka waiwai no'u.
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟
I mai la ia, E ke kanaka, nawai au i hoolilo i lunakanawai, a i mea mahele waiwai no oukou?
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟
A olelo mai la oia ia lakou, E manao, a e malama ia oukou iho i ka puniwaiwai; no ka mea, aole no ka nui o ko ke kanaka waiwai kona ola ana.
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
A olelo mai la oia i ka olelonane ia lakou, i mai la, O kekahi kanaka ua hoohua nui mai la kona aina;
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
A nalu iho la ia iloko ona, i iho la, Pehea la wau e hana'i? no ka mea, aole o'u wahi e hoahu ai i ka'u ai.
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
I iho la hoi oia, Penei au e hana'i; e wawahi au i ko'u mau halepapaa, a e kukulu hou i mahuahua'e; a malaila au e hoahu ai i ka'u ai, a me kuu waiwai a pau.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
A e olelo iho au i kuu uhane, E ka uhane, ua nui kou waiwai i hoahuia no na makahiki he nui wale; e noho nanea oe; e ai no, a e inu no me ka lealea.
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
Aka, olelo mai la ke Akua ia ia, E ke kanaka naaupo! i keia po, e kiiia'ku ai kou uhane; alaila no wai la ia mau mea au i hoomakaukau ai?
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟
Pela hoi ka mea i hoolakolako waiwai nona iho, a i lako ole i ko ke Akua.
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Alaila olelo mai la i kana mau haumana, No ia mea, ke olelo aku nei au ia oukou, Mai manao nui ma ko oukou ola ana, i ka mea e ai ai oukou; aole hoi ma ke kino, i ka mea e aahu ai oukou.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Ua oi aku ke ola mamua o ka ai, a o ke kino hoi mamua o ke kapa.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
E hoomanao i na manu koraka; aole lakou lulu anoano, aole hoi hoahu ai, aole hoi o lakou hale waiwai, aole hoi hale papaa; na ke Akua hoi lakou i hanai: aole anei i oi nui aku oukou mamua o na manu?
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
Owai kekahi mea o oukou e hiki i kona manao nui ana ke hooloihi i kona kiekie i hookahi kubita?
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
A i ole hoi e hiki ia oukou ke hana i ka mea uuku loa, no ke aha la e manao nui ai no na mea e ae?
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
E hoomanao i na lilia i ko lakou ulu ana; aole lakou i hana, aole hoi i milo; ke olelo aku nei hoi au ia oukou, o Solomona i kona nani a pau, aole ia i kahiko like ia me kekahi o ia mau mea.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
A ina pela ke Akua i kahiko mai ai i ka nahelehele e waiho ana ma ke kula i keia la a i ka la apopo e hooloiia'i iloko o ka umu; aole anei ia e kahiko io mai ia oukou, e ka poe paulele kapekepeke?
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
Mai hoopapau oukou ma ka mea e ai ai oukou, a ma ka mea e inu ai oukou. Mai noho hoi a kanalua.
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
No ka mea, na na lahuikanaka o keia ao i hoopapau ma ia mau mea a pau; a he maopopo no i ko oukou Makua, o na mea ia e pono ai oukou.
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Aka, e hoopapau nui oukou ma ke aupuni o ke Akua; alaila o ua mea la kekahi e haawiia no ia oukou.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Mai makau oukou, e ka ohana uuku; no ka mea, o ka makemake o ko oukou Makua e haawi i ke aupuni ia oukou.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
E kuai lilo aku i ko oukou waiwai, a e haawi manawalea aku. E hoolakolako ia oukou iho i mau aa moni nahaehae ole, i waiwai pau ole ma ka lani, kahi hiki ole ai i ka aihue, kahi e ino ole ai i ka mu.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
No ka mea, ma kahi e waiho ai ko oukou waiwai, malaila pu no hoi ko oukou naau.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
E kakooia ko oukou mau puhaka, i aa hoi ko oukou mau kukui;
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
A e hoolike hoi oukou me ka poe kanaka e kali ana i ko lakou naku, ke hoi mai ia mai ka ahaaina mare mai, e hiki ia lakou ke wehe koke ia ia i kona hiki ana mai a kikeke.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Pomaikai ka poe kauwa a ka haku e ike ai e kiai ana i kona wa e hiki mai ai. He oiaio ka'u e olelo aku nei ia oukou, e kakoo no oia ia ia iho, a e hoonoho oia ia lakou e ai; a e hele mai ia e lawelawe na lakou.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
A i hiki mai ia i ka lua paha o ka wati, a i hiki mai ia i ke kolu paha o ka wati, a ike mai ia lakou pela na pomaikai ua poe kauwa la.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
I ike hoi oukou i keia, ina i ike ka mea hale i ka hore e hiki mai ai ka aihue, ina ua kiai no ia, aole ia e kuu aku i kona hale e wawahiia mai.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟
Nolaila, e noho makaukau hoi oukou, no ka mea, e hiki mai ana ke Keiki a ke kanaka, i ka hora e manao ole ia e oukou.
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟
Alaila ninau aku la o Petero ia ia, E ka Haku, no makou anei kau e olelo nei i keia olelonane? no na mea a pau anei?
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
A olelo mai la ka Haku, Owai la hoi ka puuku malama pono me ke akamai e hooliloia'e e kona Haku i luna no kona poe ohua, e haawi ma ka manawa pono, i kauwahi ai na lakou?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Pomaikai na kauwa la ke ike mai kona haku ia ia e hana ana pela i kona hiki ana mai.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Ke olelo aku nei au ia oukou, E hoolilo oia ia ia i mea nana e malama i kana mau mea a pau.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Aka, i olelo kela kauwa iloko o kona naau, Ua hoopanee kuu haku i kona hoi ana mai; a i hoomaka hoi e pepehi i na kauwa kane a me na kauwa wahine, e ai ana hoi, a e inu ana a ona;
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
E hoi mai no ka haku o ua kauwa la, i ka la e kiai ole ai ia, a i ka hora e manao ole ai ia, a e t hahau ia ia a moku, a e haawi i kona uku me ka poe manaoio ole.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
A o ke kauwa i ike i ka makemake o kona haku, aole hoi i hoomakaukau, aole hoi i hana mamuli o kona makemake, oia ke hahau nui ia.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
A o ka mea i ike ole, a hana hoi i na mea e pono ai ka hahau ana, oia ke hahau uuku ia. O ka mea ua haawiia ia ia ka mea nui, ia ia hoi e kii hou ia mai ai ka mea nui; a i nui ka mea i waihoia i ke kanaka, he nui no hoi ka mea e noi hou ia mai ia ia.
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
Ua hele mai nei au e hoolei i ke ahi ma ka honua, heaha hoi ko'u makemake e, ina i hoaia.
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
He bapetizo ko'u e hapetizoia'i; a ua pilikia hoi au a pau ia!
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Ke manao nei anei oukou ua hele mai nei au e haawi i ke kuikahi ma ka honua! Ke olelo aku nei au ia oukou, Aole; aka i ke ku e.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
No ka mea ma neia hope aku, e ku e ana na mea elima iloko o ka hale hookahi, o ke kokookolu i ke kokoolua, a o ke kokoolua i ke kokookolu.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟
E ku e mai ka makuakane i ke keikikane, a o ke keikikane i ka makuakane; a o ka makuwahine i ke kaikamahine, a o ke kaikamahine i ka makuwahine; a o ka makuahonoaiwahine i kana hunonawahine, a o ka hunonawahine i kona makuahonoai wahine.
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
A olelo mai la ia i ka ahakanaka, A ike oukou i kekahi ao e hoea mai ana mai ke komohana mai, olelo oukou, E ua auanei; a pela io no.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
A i ka wa e pa mai ai ka makani kukuluhema, olelo oukou, E wela auanei; a pela io no.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
E ka poe hookamani! E hiki no ia oukou ke hoomaopopo i na mea i ikea ma ka lani a ma ka honua; pehea la i maopopo ole ai keia manawa ia oukou?
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
No ke aha la hoi i hoomaopopo ole ai oukou nei i ka pono?
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
A i kou hele pn ana i ke alii me kou mea i lawehala ai, e hooikaika oe ma ke alanui i weheia'i oe e ia, o kai kela ia oe i ka lunakanawai, a na ka lunakanawai oe e haawi i ka ilamuku, a na ka ilamuku hoi oe e hahao iloko o ka halepaahao.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.‟
Ke olelo aku nei au ia oe, aole loa oe e puka e mai, aia pau loa ia mea ia oe i ka ukuia.
