Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
Hatnavah, taminaw touklek thai hoeh lah a kamkhueng awh teh, a kâ katin kâ ka awi awh. Jisuh ni a hnukkâbangnaw koe a dei pouh e teh tami kahawi lah kâsaknae Farasinaw e ton hmaloe pasuek lah roun awh.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Ramuk lah kaawm e naw pueng a kamawng han. Hro lah kaawm e naw pueng a kamphawng han.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
A hmonae koe nangmouh ni na dei e naw pueng angnae dawk a thai awh han. Nangmouh ni cawngket vah arulahoi hnâ koe lawknaw na dei e pueng lemphu hoi pathang lah o han.
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
Ka huinaw, nangmouh koe ka dei e teh, tak ka thet ni teh alouke hno bout ka thet thai hoeh e taket awh hanh.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Bangpatet e tami maw na taki han tetpawiteh tak ka thet thai ni teh hell dawk ka tâkhawng thai e hah taket awh. Atangcalah na dei pouh awh. Hote tami hah taket awh. (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Pusu panga touh e hah tangka kahni touh hoi na ran awh nahoehmaw. Hote pusu buet touh boehai Cathut ni pahnim hoeh.
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
Nangmae na sam hai abuemlahoi koung a touk. Hatdawkvah taket awh hanh. Nangmanaw teh pusunaw hlak aphu hoe na o awh.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
Kai ni na dei pouh e teh apihai thoseh, taminaw e hmalah kai na kampangkhai. Cathut e kalvantami e hmalah tami Capa ni hote tami teh ka kampangkhai van han.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
Apihai thoseh, taminaw e hmalah kai na hnoun, Cathut e kalvantami e hmalah kai ni ka hnoun van han.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
Tami Capa pahni hoi ka dudam e tami teh ngaithoum lah ao thai rah. Kathoung Muitha ka dudam e tami teh nâtuek hai ngaithoumnae hmawt thai mahoeh toe.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
Sinakok dawk hai thoseh, ka ukkungnaw hoi kâ katawnnaw koe hai thoseh, nangmanaw hah na hrawi awh navah, bangmaw ka dei han tie kângai awh hanh.
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟
Bangkongtetpawiteh, bangtelamaw ka dei han tie hah atueng pha torei teh Kathoung Muitha ni na cangkhai han telah atipouh.
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟
Tamimaya thung dawk e tami buet touh ni yah, Bawipa ka hmau ni râw kai hai na rei hanelah dei pouh haw telah atipouh navah,
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟
Bawipa ni apinimaw nangmanaw râw rei hanelah kai na rawi a vaw telah a pacei.
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟
Hathnukkhu hoi hounlounnae hah kâhruetcuet nateh roun awh. Bangkongtetpawiteh, hnopai tawn nakunghai hnopai dawk hringnae awmhoeh telah ti pouh.
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
Bangnuenae lahoi bout a dei pouh e teh, ka tangreng e tami buet touh ni a paw moikapap ka tâcawt e talai kahawi buet touh a tawn.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
Hote tangreng ni, cakang ka ta nahan hmuen awmhoeh toe, bangtelamaw ka ti han toung telah a lung thung a pouk.
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
Ka tâsongnaw ka raphoe vaiteh tâsong kalenpoung lah ka sak hnukkhu cakang hoi hno kahawinaw teh hote hmuen dawk ka pâtung han.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
Ka muitha hanelah, nang ni kum moi kasawlah na hno hane hnopainaw koung ka pâtung toe. Duem kâhat lawih, cat net nateh nawm lawih telah ka ti pouh awh han.
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
Telah a pouk lahun navah Cathut ni tamipathu atu tangduem, nange muitha oun ka lat pawiteh, hnopai na kuem e naw apinimaw a pang han vaw telah tangreng koe atipouh.
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟
Hot patetvanlah ma hanelah hnopai ka pâtung ni teh Cathut hmalah ka mathoe e tami teh hote tangreng bawi hoi doeh a kâvan telah a ti.
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Hnukkâbangnaw koe bout a dei pouh e teh, hatdawkvah nangmouh ni bangtelamaw ka canei han telah hring nahanelah ngaihri awh hanh. Bangtelamaw ka khohna han telah na tak hanelah ngaihri awh hanh.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Rawca hlak hringnae aphu awm hoeh na maw. Khohna hlak na tak heh phu awm hoeh na maw.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Vonganaw khenhaw! Hote tavanaw ni cati hai patûe awh hoeh. Cang hai a awh hoeh. A pâtung nahane capainaw hai tawn awh hoeh. Hatei Cathut ni doeh koung a kawkhik. Nangmanaw teh hote tavanaw hlak aphu moi na o awh nahoehmaw.
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
Apini maw a ngaihri laihoi amae hringnae dong touh a pasaw thai han maw.
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Telah kathoengpounge hnoca pateng na sak thai awh hoehpawiteh alouke hnonaw dawk bangkongmaw na ngaihri
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Kahrawngum e apeikungnaw bangtelah hoi maw a roung awh, tie khenhaw. Thaw hai tawk awh hoeh, hnicu hai kawng awh hoeh. Hateiteh Solomon siangpahrang e bawilennae ni hote apeikung buet touh boehai phat hoeh.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
Yuemnae koe lah tha kayounnaw atu kahring ni teh tangtho takhuen koe ka phat e kahrawng e pho pateng Cathut ni hottelah a khohnat sak pawiteh, hot hlak nangmanaw teh na khohnat sak mahoeh maw.
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
Hatdawkvah bangtelamaw ka canei awh han tie pouk awh hanh. Na lung hai puen sak awh hanh.
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
Hote hnonaw teh talaivan miphun pueng ni ouk a tawng e doeh. Hote hnonaw, nangmouh ni na panki e hah nangmae na Pa ni a panue.
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Nangmouh teh Cathut uknaeram ma hah tawng awh. Hahoi hote hnonaw teh na thap pouh awh han.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Tuhunaw, taket awh hanh. Nangmae na Pa ni nangmanaw koe ram na poe hane a ngai.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Nangmae hnopainaw yawt awh nateh mathoenaw hah poe awh. Ka pawn thai hoeh e yawngya namamouh hanelah sak awh. Tamru ni a paruhoehnae koe, ahri ni a raphoehoehnae koe kalvan kho vah, ka pout thai hoeh e râw kuem awh.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
Bangkongtetpawiteh, nangmae râw onae koe nangmae lungthin pouknae hai poe ao han.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
Taisawm kacaklah kâyeng nateh hmaiim sut paang awh.
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
Yuvâ kâpaluennae pawi koehoi a bawipa a tho toteh, tho takhawng navah tang paawng pouh thai nahanelah sut ka ring e san patetlah awm awh.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Bawipa bout a tho toteh, kâhruetcuet laihoi a ring tie bawipa ni a hmu e san teh a yawhawi. Kai ni lawkkatang na dei pouh e teh, a bawipa ni taisawm a kâyeng teh a sannaw a tahung sak teh, ama ni rawca a paca han.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
Apâhni e tueng, hoi apâthum e tueng nah Bawipa a tho nah hottelah ka ring e sannaw hah hmawt pawiteh, ahnimouh teh a yawhawi awh.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Imkung ni tamru a tho nahane atueng panuek pawiteh ama im a muk thai hoeh na hanelah a ring han tie hah nangmouh ni na panue awh.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟
Hatdawkvah nangmouh ni coungkacoe lah ring awh. Bangkongtetpawiteh nangmanaw ni na poukhoehnae atueng dawk tami Capa teh a tho han telah atipouh.
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟
Piter ni Bawipa hete bangnuenae heh kaimouh hane dueng maw na dei, taminaw pueng hanelah maw na dei telah a pacei.
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
Jisuh ni imkung ni a imthungnaw hanlah atueng pha toteh canei ka rei hanelah a rawi e tami yuemkamcu e hoi a lungkaang niteh, ka kuepcing e san teh apimaw.
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Bawipa bout a tho navah hottelah kaawm e san teh a yawhawi.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Lawkkatang na dei pouh e teh bawi ni amae hnopai a tawn e naw pueng a san koe a kuem sak han.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Hateiteh, hote san ni Bawipa tho hnai mahoeh telah a pouk teh amae a san huinaw napui tongpanaw hoi a kâhem awh teh a canei awh teh a parui awh.
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
Hote san ni a poukhoehnae hnin, a panuehoehnae tueng dawk Bawipa tho pawiteh hote san teh puenghoi yonphu a khang vaiteh yuemkamcu hoeh e taminaw hoi cungtalah ao sak han.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
Ama e a bawipa ngainae a panue nahlangva vah, kâhruetcuet lah kaawm hoeh e san teh avai moikapap hem lah ao han.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
Hatei, ka panuek hoeh e teh younca doeh hem khai han. Moikapap poe e ni moikapap a patho han. Moikapap kuem sak e koe moikapap hei lah ao han.
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
Talai van hmai kak sak han doeh ka tho. Hmai ka kang tangcoung e lah o han ka ngainae hoe ao.
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
Hatei, ka coe hane baptisma buet touh ao rah. Hote Baptisma ka hmu hoehroukrak banghloimaw ka lungrei a thai.
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Talai dawk roumnae poe hanelah kai teh ka tho telah na pouk awh maw. Hottelah nahoeh. Buet touh hoi buet touh kâkapek sak hanelah doeh ka tho telah a ti.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
Bangtelamaw tetpawiteh, atu hoi teh tami panga touh kaawm e im dawkvah, kathum touh ni kahni touh e a taran vaiteh, kahni touh ni kathum touh e hah a taran han.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟
A na pa ni a capa, a capa ni a napa, a manu ni a canu, a canu ni a manu, a mani ni a langa, a langa ni a mani a taran vaiteh a kâkapek awh han.
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
Tamimaya koe bout a dei pouh e teh nangmouh ni kanîloum lah tâmai a tho e na hmu awh navah khorak han doeh telah na ti awh. Na dei awh e patetlah a rak.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
Aka lahoi kahlî tho e na hmu navah khumbei a thoe han doeh na ti awh. Na dei awh e patetlah bokheiyah.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Tamikahawi lah ka kâsaknaw nangmouh ni talai hoi kalvanlae mitnoutnae na kapek awh teh na panue thai awh. Bangkongmaw a tue na kapekkaboe thai awh hoeh vaw.
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
Hothloilah bangkongmaw katang e hno hah namamouh lungpouk na panue thai awh hoeh vaw.
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
Nang na ka toe e hoi lawkcengkung koe reirei na cei navah, lam vah ahni hoi hnâbonae na sak thai nahanelah panki awh. Telah na sak hoehpawiteh ahni ni nang teh lawkcengkung bawi koe na hrawi vaiteh lawkcengkung ni karingkungnaw kut dawk na poe vaiteh karingkungnaw ni thongim na pabo han.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.‟
Tangka pueng koung na patho hoehroukrak thongim thung hoi na tâcawt mahoeh telah kai ni ka dei.
