Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
Dunu bagohamedafa gilisili guba: le, dunu eno dunu enoma osa: le heda: mu: agoai galu, Yesu da Ea ado ba: su dunu ilima hidadea sia: i, “Fa: lisi dunu ilia ogogosu hou da yisidi agoane. Liligi huluane da ilia hou amoga wadela: sa: besa: le, dawa: ma: i.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Be liligi dedeboi galea da hobea bu ba: mu. Dunu ilia da wamolegei hou huluane hobea dawa: mu.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
Dilia da gasi ganodini sia: su, hobea dunu ilia da hadigi ganodini bu nabimu. Dilia diasu ganodini sadoga sia: su, dunu ilia hobea diasu da: iyamogoa amoga heda: le, wele sia: nanumu.”
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
“Na na: iyado dunu! Na dilima dafawane sia: sa! Da: i hodo fane legesu dunu ilima mae beda: ma. Da: i hodo medole legebeba: le, ilia eno wadela: i hou dilima hamomu hame dawa: mu.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Be afadafa fawane beda: ma! Dunu afadafa esala. E da dunu ea da: i hodo medole legele, ea a: silibu Helo sogega galadigimu dawa: Dafawane! Amo dunuma beda: ma! (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Dunu ilia da diogonabo biyale gala amo doea aduna amoga bidi lasa. Be Gode da diogonabo afadafa huluane hame gogolesa.
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
Be, dilia! Dilia dialuma hinabo huluanedafa afae afae Gode da idisa. Amaiba: le mae beda: ma! Dilia lasu defei da diogonabo bagohame ilia lasu defei baligisa.”
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
“Na da dilima sia: sa. Nowa dunu da eno dunu nabima: ne, ‘Na da Gelesu dunu,’ sia: sea, amo dunu Na, Dunu Egefe, Na da Gode Ea a: igele dunu nabima: ne, amo dunu da Na fi dunu sia: mu.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
Be nowa dunu e da eno dunu nabima: ne, ‘Na da Yesu higasa,’ sia: sea, Na da Gode Ea a: igele dunu nabima: ne, amo dunu da Na fi dunu hame sia: mu.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
Nowa da Dunu Egefema lasogole sia: sea, Gode da ea hou gogolema: ne olofomu dawa: Be nowa da Gode Ea A: silibu Hadigidafa Ema lasogole sia: sea, e da gogolema: ne olofosu hamedafa ba: mu.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
Ilia da dili sinagoge diasu ganodini fofada: sea amola ouligisu hina dunuma ilima fofada: musa: hiouginana ahoasea, dilia da sia: bu adole imunu dawa: beba: le, mae da: i dioma.
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟
Bai amo esoga, Gode Ea A: silibu Hadigidafa da dilia bu adole iasu dilima olelemu.”
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟
Dunu gilisisu amo ganodini, dunu afae da Yesuma amane sia: i, “Olelesu! Na olama sia: ma. E da ania ada ea muni amola liligi mogili, la: idi nama ima: ne ema sia: ma.”
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟
Be Yesu E bu adole i, “Na da di amola dia ola alima osobo bagade liligi hahamomusa: fofada: su dunu hame ilegei.”
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟
Amalalu, E da dunu huluane ilima amane sia: i, “Dawa: ma! Uasu hou da dilia hou wadela: sa: besa: le dawa: ma! Dunu da liligi bagadedafa gaguiba: le, amo da ea esalusu bai hame gala.”
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
Amalalu, Yesu E da fedege sia: ilima olelei, “Bagade gagui dunu afadafa ea ifabi da ha: i manu noga: le legesu.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
Amalalu, e da ea asigi dawa: su ganodini agoane dawa: i, ‘Na da adi hamoma: bela: ? Na liligi legesu diasu da nabaiba: le, na ha: i manu salimu da hamedei galebe.’
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
Amalalu, ea asigi dawa: su ganodini e da bu dawa: i, ‘Defea! Na liligi legesu diasu huluane na da mugululi, diasu eno bagadedafa bu gaguli, na liligi amola gagoma huluane amo ganodini salimu.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
Amasea, na asigi dawa: su ganodini na da agoane sia: mu, ‘Defea! Di da liligi bagadewane ode bagohamega manusa: defelewane legei diala. Hawa: mae hamone, ha: i nawane, adini nawane, hahawane esaloma,’ amo na da sia: mu,’
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
Be Gode da ema amane sia: i, ‘Gagaoui dunu di! Wali gasia dia a: silibu Na da lamu. Amasea, dia liligi dina: fidimusa: gilisi, nowa lama: bela: ?’”
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟
Yesu da sia: dagomusa: amane sia: i, “Nowa dunu da liligi bagade gagusia, be Gode Ea hou hame lalegagusia, da amo gagaoui dunu agoane ba: mu.”
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Amalalu, Yesu da Ea ado ba: su dunu ilima amane sia: i, “Amaiba: le, Na da dilima sia: sa. Dilia ha: i manusa: , da: i dioiwane mae dawa: ma. Dilia abula salimusa: , bagadewane mae dawa: ma.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Dunu ea esalusu da ha: i nasu baligi dagoi, amola da: i hodo da abula baligi dagoi.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Muagado sio fi ba: ma. Ha: i manu ilia mae bugili da, udigili faisa. Ilia da ha: i manu legesu diasu hame gagusa. Be Gode da ilima ha: i manu iaha! Be dilia esalusu labe defei da ilia labe defei bagadewane baligisa.
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
Dilia da: i dioiwane dawa: beba: le, dilia esalusu eso da eso afaewane sedagima: bela: ? Hame mabu!
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Amaiba: le, amo hou fonobahadi dilia hamomu hame dawa: beba: le, abuliba: le eno liligi hamomusa: gini dilia da: i dioiwane dawa: ma: bela: ?
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Sogea ilia heda: su hou ba: ma. Hawa: hamosu amola amunasu hou ilia hame dawa: Be ilia ba: su da Soloumane ea hadigi abula ba: su baligisa.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
Sogea gisi da wali diala be ayawane gobele nasu laluga gobesi dagoi ba: mu. Amaiba: le, Gode da amo gisi abula ida: iwane amoga idiniginisiba: le, Ea dilima imunu hou da amo hou bagadewane baligimu. Dilia dafawaneyale dawa: su hou da fonobahadi!
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
Amaiba: le, dilia ha: i manu logo amola dilia hano manu logo da: i dioiwane mae dawa: ma!
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
(Bai Gode Ea hou hame lalegagui fifi asi gala dunu amo liligima bagadewane dawa: lala.) Dilia Ada Gode da dilia wali esaloma: ne liligi lamu huluane dawa:
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Be dilia Gode Ea Hinadafa Hou hidadea hogoi helema. Fa: no E da musa: sia: i liligi dilima imunu.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Sibi fi fonobahadi! Dilia mae beda: ma! Gode da Ea Hinadafa Hou, dilima imunusa: bagadewane hanai gala.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Dilia liligi huluane bidi lale, muni lai hame gagui dunuma ima. Muni salasu, mae heane dialumu liligi lama. Gobolo liligi ida: iwane Hebene diasu ganodini hame ebelemuba: le, amo liligi lama. Agoai liligi, wamolasu dunu da hame wamolamu amola aowaba da hame wadela: lesimu.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
Bai adi sogebiga dilia dogolegei liligi da momagei dialea, amogawi dilia asigi dawa: su da dialumu.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
Dilia abula salawane, gamali wa: le momagele ha: esaloma!
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
Hawa: hamosu dunu, ilia hina da uda lasu lolo Nasu amoga asili, e da bu misunu dawa: beba: le, ouesalumu. Dilia amo dunu ilia hou agoane hamoma. E da bu misini, logoga lulufigisia, ilia da logo hedolowane doasimu.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Ilia hina da bu doaga: sea, e da ea hawa: hamosu dunu mae golale, momagele, ouesalebe ba: mu. Na dilima sia: sa. Ilia hina da ea abula idiniginisili, ilima fili, ha: i manusa: sia: beba: le, hi fawane da ha: i manu ilima imunu.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
E da gasimogoa o fa: no agoane doaga: sea, amola ilia mae golale momagele, ha: esalebe ba: sea, ilia da hahawane bagade ba: mu.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Be dawa: ma! Diasu hina da wamolasu ea misunu eso hidadea dawa: i ganiaba, e da wamolasu ea diasuga mae misa: ne ea logo ga: la: loba.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟
Dilia mae golale momagele esaloma! Dilia hame dawa: i eso amoga Dunu Egefe da doaga: muba: le, mae golale esaloma.”
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟
Bida e amane sia: i, “Di da amo fedege sia: niniamusu dawa: ma: ne olelebela: ? Ma dunu huluane dawa: ma: ne olelebela: ?”
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
Hina Yesu E bu adole i, “Moloidafa amola bagade dawa: su hawa: hamosu dunu da nowala: ? Diasu hina dunu da agoaiwane bagade dawa: su amola nabasu dunu ema ouligisu hawa: hamosu iaha. Amasea, amo dunu da ea hina ea sia: nababeba: le, e da eno hawa: hamosu dunu ilima ilia ha: i manu defelewane iaha.
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Ea hina da bu masea, e da amo hawa: ida: iwane hamonanebe ba: beba: le, hahawane bagade ba: mu.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Na da dilima sia: sa. Ema hahawaneba: le, ea hina da ema ea liligi amola soge huluane amoma ouligisu hou imunu.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Be amo hawa: hamosu dunu da ea asigi dawa: su ganodini ea hina da hedolo hame misunu dawa: beba: le, e da hawa: hamosu dunu amola uda bagadewane fasea, amola e da ha: i bagade nasea amola waini hano bagade nasea, feloasa,
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
amo dunu ea hina da ea hame dawa: i eso amoga hedolowane doaga: mu. Amasea, hina dunu da amo wadela: i ouligisu dunu amo gegesu gobiheiga hedofale, fofonobone salimu. E da hame nabasu dunu ilia se dabe iasu amo defele lamu.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
Amasea, amo hawa: hamosu dunu da ea hina ea hanai dawa: be amo hame hamosu, e da fegasuga bagadewane fananebe ba: mu.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
Be eno hawa: hamosu dunu, e da hame dawa: beba: le hame nabasu hou hamosea, e da fegasuga se dabe iasu fonobahadi fawane lamu. Nowa dunu da Godema bagadewane lai galea, Gode da ema bagadewane lamu. Gode da nowa dunu ema baligili bagadewane ia dagoiba: le, E da ema baligiliwane lamu.
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
Na da osobo bagadega lalu galagudumusa: misi. Be Na da osobo bagade wahadafa lalu agoane ulagisi ganea: ba.
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
Na da ba: bodaise hou lalu agoane hamomu galebe, be amo hou da hame dagoiba: le, Na da se naba.
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Na da osobo bagadega olofosu hou olelemusa: misibayale dilia dawa: bela: ? Hame mabu! Olofosu hame be afafasa hou na da olelela misi.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
Wahawinini, sosogo fi ganodini, dunu biyale ilia da ha lamu. Nasubu na: iyado udiana ilia da eno nasubu na: iyado aduna elama gegemu. Amola aduna da eno udiana ilima gegemu.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟
Eda da egefema gegene, egefe da edama bu gegemu. Eme da idiwima gegene, idiwi da emema bu gegemu. Awa da ea awama gegene, amola ea awa da ema bu dabe gegemu.”
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
E da dunu huluanema eno sia: olelei agoane, “Dilia da guma: goe mu mobi heda: lebe ba: sea, dilia da hedolo, ‘Gibu sa: imu galebe,’ sia: sa. Amasea, gibu da sa: imu.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
Dilia da gagoe (south) amodili fo manebe ba: sea, dilia da ‘Eso bagade da gia: mu!’ sia: sa. Amasea, eso da gia: sa.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Dilia ogogosu dunu! Osobo dawa: digima: ne olelesu amola mu dawa: digima: ne olelesu amo ba: beba: le, dilia fa: no misunu liligi bagade dawa: Amaiba: le, abuliba: le wali eso ea hou dili hame dawa: bela: ?”
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
“Dilia da abuliba: le hou ida: iwane amola wadela: i hou amo afafamusa: hame dawa: bela: ?
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
Dilima ha lai dunu da dilima fofada: musa: dawa: sea, defea, alia logoga ahoasea, fofada: su dunuma mae doaga: le, amo liligi hedolowane hahamoma. Agoane hame hamosea, e da fofada: su dunu ema dili gasawane hiougili, fofada: lalu, dadi gagui dunuma imunu. Amasea, dilia da se iasu diasu ganodini sali dagoi ba: mu.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.‟
Amo ganodini di ouesalu, dia dabe huluane ia dagoiba: le fawane, se iasu diasu logo bu doasibi ba: mu.”
