Lukas 11
1 Og det skete, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: „Herre! lær os at bede, som ogsaa Johannes lærte sine Disciple.‟
And it fortuned as he was prayinge in a certayne place: when he ceased one of his disciples sayde vnto him: Master teache vs to praye as Iohn taught his disciples.
2 Da sagde han til dem: „Naar I bede, da siger: Fader, helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
And he sayd vnto the: When ye praye saye: O oure father which arte in heave halowed be thy name. Thy kyngdome come. Thy will be fulfilled even in erth as it is in heaven.
3 giv os hver Dag vort daglige Brød;
Oure dayly breed geve vs evermore.
4 og forlad os vore Synder, thi ogsaa vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!‟
And forgeve vs oure synnes: For eve we forgeve every man yt treaspaseth vs. And ledde vs not into teptacio. But deliver vs fro evill.
5 Og han sagde til dem: „Om nogen af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! laan mig tre Brød,
And he sayde vnto them: if any of you shuld have a frede and shuld goo to him at mid nyght and saye vnto him: frende lende me thre loves
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
for a frende of myne is come out of the waye to me and I have nothinge to set before him:
7 og hin saa svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke staa op og give dig det:
and he within shuld answere and saye trouble me not the dore is now sheet and my servautes are with me in the chamber I canot ryse and geve them to the.
8 da, siger jeg eder, om han end ikke staar op og giver ham det, fordi han er hans Ven, saa staar han dog op for hans Paatrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
I saye vnto you though he wold not aryse and geve him because he is his frede: yet because of his importunite he wold rise and geve him as many as he neded.
9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
And I saye vnto you: axe and it shalbe geven you. Seke and ye shall fynde. knocke and it shalbe opened vnto you.
10 Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
For every one that axeth receaveth: and he that seketh fyndeth: and to him that knocketh shall it be openned.
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
Yf the sonne shall axe breed of eny of you that is a father: wyll he geve him a stone? Or yf he axe fisshe wyll he for a fysshe geve him a serpent?
12 Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
Or yf he axe an egge: wyll he offer him a scorpion?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!‟
Yf ye then which are evyll canne geve good giftes vnto youre chyldren how moche more shall the father of heaven geve an holy sprete to them that desyre it of him?
14 Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skarerne forundrede sig.
And he was a castynge out a devyll which was dome. And it folowed when the devyll was gone out the domme spake and the people wondred.
15 Men nogle af dem sagde: „Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.‟
But some of the sayde: he casteth out devyls by the power of Belzebub the chefe of the devyls.
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
And other tempted him sekinge of him a signe fro heave.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
But he knewe their thoughtes and sayde vnto them: Every kingdome devided with in it silfe shalbe desolate: and one housse shall fall vpon another.
18 Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
So if Satan be devided with in him silfe: how shall his kyngdome endure? Because ye saye that I cast out devyls by the power of Belzebub.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Yf I by the power of Belzebub caste oute devyls: by whome do youre chyldren cast them out? Therfore shall they be youre iudges.
20 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
But if I with ye finger of God cast out devyls noo doute the kyngdome of God is come vpon you.
21 Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred.
When a stronge man armed watcheth his housse: yt he possesseth is in peace.
22 Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.
But when a stronger then he cometh vpo him and overcometh him: he taketh from him his harnes wherin he trusted and devideth his gooddes.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
He that is not with me is agaynst me. And he that gadereth not with me scattereth.
24 Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
When the vnclene sprete is gone out of a man he walketh through waterlesse places sekinge reest. And when he fyndeth none he sayeth: I will returne agayne vnto my housse whence I came out.
25 Og naar den kommer, finder den det fejet og prydet.
And when he cometh he fyndeth it swept and garnissed.
26 Da gaar den bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første.‟
Then goeth he and taketh to him seve other spretes worsse then himsilfe: and they enter in and dwell there. And the ende of that man is worsse then the begynninge.
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: „Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.‟
And it fortuned as he spake those thinges a certayne woman of the copany lyfte vp her voyce and sayde vnto him: Happy is the wombe that bare the and the pappes which gave the sucke.
28 Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.‟
But he sayde: Ye happy are they that heare the worde of God and kepe it.
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: „Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
When the people were gadered thicke to geder: he began to saye. This is an evyll nacion: they seke a signe and ther shall no signe be geven them but the signe of Ionas the Prophet.
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.
For as Ionas was a signe to the Ninivites so shall ye sonne of ma be to this nacio.
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
The quene of the southe shall ryse at iudgement with the men of this generacio and condempne them: for she came fro the ende of the worlde to heare the wysdome of Salomon. And beholde a greater then Salomon is here.
32 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
The men of Ninive shall ryse at the iudgement wt this generacio and shall condepne the: for they repented at the preachinge of Ionas. And beholde a greater then Ionas is here.
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
Noo man lighteth a candell and putteth it in a previe place nether vnder a busshell: But on a candelsticke that they that come in maye se ye light.
34 Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
The light of thy body is the eye. Therfore when thine eye is single: then is all thy body full of light. But if thine eye be evyll: then shall thy body also be full of darknes.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
Take hede therfore that the light which is in the be not darknes.
36 Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.‟
For if all thy body shalbe light havynge noo parte darke: then shall all be full of light even as when a candell doeth light the with his brightnes.
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
And as he spake a certayne Pharise besought him to dyne with him: and he went in and sate doune to meate.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
When the Pharise sawe that he marveylled yt he had not fyrst wesshed before dyner.
39 Men Herren sagde til ham: „I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
And ye Lorde sayde to him: Now do ye Pharises make clene the out side of the cup and of the platter: but youre inwarde parties are full of raveninge and wickednes.
40 I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
Ye foles dyd not he that made that which is without: make that which is within also?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
Neverthelesse geve almose of that ye have and beholde all is clene to you.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
But wo be to you Pharises for ye tithe the mynt and rewe and all manner erbes and passe over iudgment and the love of God. These ought ye to have done and yet not to have left the other vndone.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
Wo be to you Pharises: for ye love the vppermost seates in the synagoges and gretinges in the markets.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.‟
Wo be to you scribes and pharises ypocrites for ye are as graves which appere not and the men yt walke over the are not ware of the.
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: „Mester! idet du siger dette, forhaaner du ogsaa os.‟
Then answered one of the lawears and sayd vnto him: Master thus sayinge thou puttest vs to rebuke also.
46 Men han sagde: „Ve ogsaa eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder paa, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
Then he sayde: Wo be to you also ye lawears: for ye lade men with burthens greveous to be borne and ye youre selves touche not ye packes wt one of youre fyngers.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
Wo be to you: ye bylde the sepulchres of the Prophetes and youre fathers killed the:
48 Altsaa ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
truly ye beare witnes that ye alowe the dedes of youre fathers for they kylled them and ye bylde their sepulchres.
49 Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slaa ihjel og forfølge,
Therfore sayde ye wisdome of God: I will send them Prophetes and Apostles and of them they shall slee and persecute:
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
that the bloude of all Prophetes which was sheed fro the beginninge of the worlde maye be requyred of this generacion
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
from the bloud of Abell vnto the bloud of zachary which perisshed bitwene the aulter and the temple. Verely I saye vnto you: it shalbe requyred of this nacion.
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gaaede ind, og dem, som vilde gaa ind, have I forhindret.‟
Wo be to you lawears: for ye have taken awaye ye keye of knowledge ye entred not in youre selves and them that came in ye forbade.
53 Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
When he thus spake vnto them the lawears and the Pharises began to wexe busye about him and to stop his mouth with many questions
54 thi de lurede paa ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
layinge wayte for him and sekinge to catche somethinge of his mought wherby they might accuse him.
