Lukas 11
1 Og det skete, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: „Herre! lær os at bede, som ogsaa Johannes lærte sine Disciple.”
Nau hethauwuu, henee, daunausuvevethahede haedaunanenee, hāejenedaude, hanesāhenith hethauguhādaune hathāhuk, Vahadāhene, jeechauhauthehāa hadnesevevethahee, waude Jaun jea neesechauhauthehaude hethauguhādaunau.
2 Da sagde han til dem: „Naar I bede, da siger: Fader, helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
Nau hanaāāedauwunaude, hāene nananena vanevethahenā jeenanesenehena, Hāsaunaunene Nananede hanedaude hejavaa, Vadanauha Nananene haneseede. Nananene hanajanede hanājaunauau. Nananene hathanavāane hadnaasedaunee hasauau hejavaa, nau jee nuu vedauauwuu.
3 giv os hver Dag vort daglige Brød;
Hejevenāa hadauchusenee hayauwusenee vethewau.
4 og forlad os vore Synder, thi ogsaa vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!”
Nau jejaegudanauwunāa hewauchudaudenedaunau hanau nechau nejaegudanauwunade haunauude hanesāde nethāesayānedanauwunāade. Nau jevaechauhāa nedauvasehadee; hau haugaunayauhāa hehethee hadau wausauau.
5 Og han sagde til dem: „Om nogen af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! laan mig tre Brød,
Nau hanaāāedauwunaude, hanaa nananena hadnenedaehahede, nau hadneyehaude thaudajaa, nau hadethaude, Va, jeehe hanasāe jauaujaunau;
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
Hanau nādae daunauujādaunānau, nau nananenau haeyauhuunee nauchauwaude?
7 og hin saa svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke staa op og give dig det:
Nau hehethee jedauwuu hadnauchuhanehede nau hadnenehede, Jevajanethajuhu: dajanau wauwu haugauhude, nau nanesaunauau nanejauwu naudauvaa; nananenau nāhauwuneethauwauthe nau hajeneevenathane.
8 da, siger jeg eder, om han end ikke staar op og giver ham det, fordi han er hans Ven, saa staar han dog op for hans Paatrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
Nananenau hāedauwunathana, hadnehauwuthauwauthene nau hadvenāde hanau dauhunedaehāwaude, auhanau dauneenāhede hadthauwauthenith nau hadvenāde daun hadauchuvathehāthe.
9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
Nau nananenau hāedauwunathana, Henedauwauau, nau hadnevenana; henaudethāe, nau hadneveedena; hewaudāhee (dajanau), nau hadnegaunedanauwunana.
10 Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
Hanau haunauude hanesāde nethāenedauwaude neneaudauwaude; nau henee nenaudethāde neveenauau; nau henee newaudāhaude (dajanaune) hadgaunanauwunade.
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
Hith hāahenau nedauwunānagu jauaujaunau jasaa nananena henesaunaune, gauhadvenaa hauunaugane? wauāthe nedauwunāhuk nauwu, gauhadvena hauchuhanee gauhadnanene nauwunenith seseyāne?
12 Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
Wauāthe nedauwunāhuk naunau, gauhadvena hauwauhaudanethe?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!”
Hith nananena, hauhauganenagu, hadaenava hadnesevenauna hethadenee venadedaunau nananena hadāeyaunevenau: duthāee nananena hejavaa Hāsaunaunenau hadvenāva Vadanauwauthauwu nethāenedauwunauna?
14 Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skarerne forundrede sig.
Nau neausāguthaude haujaun, nau heehauwanadene. Nau hethauwuu hāejathāaude haujau, hanaāejaanadede; nau henanedanede haegaugauuthajaudene.
15 Men nogle af dem sagde: „Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.”
Hau jasaa hahagu, Nausāguthaude haujaunau heee Beelzehub najane haujaunaa.
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
Nau hauthauau, haenaudayādaunaa, haenehethaa hadnauhauthaudenenee hehethee hejavaa.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
Hau haeaene hedenethajaudenene, haeāedauwuna, Hadauchaa najanede nanayāsenauaugu nehayau hadneyauhuu; nau hauauwuu hasānavadenaugu hauauwuu hadjanesaa.
18 Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
Hith, Haujau jea hasānavadagu, hauddusetheaugune henajanede? hanau nananena denehena nananenau deausāguthaugaunee haujaunauau hehethee Beelzebub.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Nau hith nananenau hausāguthaugaunee hehethee Beelzebub haujaunauau, hanaa hāahenau hadnausāguthaude? hadedauchuwuwuna.
20 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Hau hith nananenau hejadenethedaunaugu Hejavaneauthau hausāguthaugaunee haujaunauau, hethauwuu henajanede Hejavaneauthau hedasāna.
21 Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred.
Henane danāahethe hedauchuaunau haunaunedehuk hedauauwuu, hevatheyaunau nedādauyaunee:
22 Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.
Hau hāejavaādāāhenethe javaāhehuk hedasāhuk, nau veavehāhaugu, hadnedanauwunāde vahee hedauchuaunau heaanadauwaudenau, nau hadjaanenee hesehaudenau.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Daun najenethaunāde hasānavānau: nau daun najenethauāyāvāde naneāsauauwaude.
24 Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
Hāenauthauthe wauchāde haujau henanene, nehedesade hadaujenajenenee, denaudedede dauyānusenade; nau janeveedethe, naneenehede, nananenau hadjaesanau naudauauwuu needaujenauahenau.
25 Og naar den kommer, finder den det fejet og prydet.
Nau jaenauusathe, neveedede nesewaudeauhunee nau neyaudauthaunenee.
26 Da gaar den bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første.”
Naeneejathāaude, nau naneedanauwaude hanesaudauchunethe hauthauau haujaunau javaānauhauganenethe javaāhede; nau naneejedāthee, nau nanejanauguthee: nau waunee henee henane naeneejavaānauhauganede nedauaunejeethāde.
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: „Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.”
Nau hethauwuu, hajeseanadede nuu hayauhuhau, jasaa hesā hehethee henanedaa haevasanade, nau hathauhuk, Hauwunaunade henesaunehe hājanesauthāde Nananene, nau hethanau nedaunenane.
28 Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.”
Hau hahagu, Haa, nausunee, nauwunaunathee nethāejaathededuu hedanadedaunene Hejavaneauthu, nau naunaunedethee.
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: „Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
Nau henanedanede hāeneenanauthenanedauhuu, hanaāejasesenehede, Nuu nanaa wausauau henaedede: nevadaunauhauthāthee; nau hegau nauhauthaude hadvenaunauau, hau vavade nauhauthau nananede Jonas haeyāhe.
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.
Hanau Jonas neesenauhauthehaude Ninevites, nechau jea Heau henane hadnaathāde nuu henaedede.
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Nenauchuwusā janauhuu hadjaegauhāde naudedaunadenesee nauguu henanenau nuu henaedede, nau hadnauthauwuvāna: hanau dejewaunejaathehaude hehethee hāauauvadenee naunaudāhenith Solomon; nau naune, hejavaāhedaune Solomon hanedaunith.
32 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Henanenauau hehethee Nineveh hadjaegauhāthee naudedaunadenesee nauguu nuu henaedede, nau hadnauthauwuvāna: hanau dauaugauthethajauduu hedauthedaunene Jonas; nau, naune, hejavaāhedaune Jonas hanedaunith.
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
Hegau henane, hāesedeauchauuu nauauuthayau, hehauwujenane yauthee, daudause hehauwugaudauyauvasenaunaa, hau dasee nauauuthayauneetheaugunee, nethāejedāthee hadnenauhauduu naunauasādanee.
34 Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
Hanesenee vadanayannaa nanaa nevasesānee: nanaa hāenesadee hasesānenau nananena, nananene hadnaunauudauyauau hadanayau jea hanechauchaunaa hesee; hau hāene nananene hasesā wausuu, hadanayau jea hadnechauchaunaudene vaneeyauau.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
Haunauyauhaudauwauau hanau henee hesee hathāsadaude nananene jeva veeyauha.
36 Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.”
Hith nananene haunauudauyaugu hadanayau hanau hadnechauchaunaudene hesee, hadnehauwugauuveeyau haunauude hadnechauchaunaa hesee, waude naunauasādāe nauauuthayau nevenāna hesee.
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
Nau hajesanadede, jachau Nesethajauhu haeadethaa hadnethevethehewaude: nau haewaunejedā, nau haejanaugu dauvethede.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
Nau hāene Nesethajauhu nauhaudauau, haegaudauvanava daujaheseuhunith nedauau hajesejevethehenith.
39 Men Herren sagde til ham: „I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
Nau Vahadāhenith hathāhuk, Hewaunehaa nananena Nesethajauhuhauau neyauthahenauwuna jathee vāenaunau nau saenaunau; hau nananena hethauvaa hanechauchaunaudena vahedayaude nau hauhauganede.
40 I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
Nananena janethauvahena, gaujenane Hejavaneauthau nenesedede jathee gaujee henesede jedauwuu?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
Hau hevāe hauwuyau daun hanetheyaunenau; nau, naune, vahee hayauhuhau hadnesewaudeanauwunana?
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Hau naunauthauau hadnedasāna nananena Nesethajauhuhauau, hanau nananena hadvāna vadadauchu wauhaunauau nau naneujaudevejechau nau vahee hathāejajāesuu vejechau, nau hadjavechaudauwuna vavesauchuwude nau devechauthade Hejavaneauthau; nuu hāvachunaasedauna, nau hānanejenaudauwuna hauthauau nejesehee.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
Naunauthauau hadnedasāna nananena Nesethajauhuhauau, hanau nananena devechaudauwuna najatheaugudaunau jedauwuu vevethahenauauwuu, nau dejachauthana nedauaudaunauvadee.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.”
Naunauthauau hadnedasāna nananena, wauthaunauhāhehauau nau Nesethajauhuhauau, nanadaunahena, hanau nananena waude nedaugaudauyauhudaunee dejenauhauwuu, nau henanenauau nedasejavesathee hehauwaenaunā.
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: „Mester! idet du siger dette, forhaaner du ogsaa os.”
Hanaāauchuhananadede hanesāde nanavaavehe, nau hathauhuk, Hechauhauthethāhe, nuu dauhanadene nananene naunaunauthevāana jea.
46 Men han sagde: „Ve ogsaa eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder paa, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
Nau hathāhuk naunauthauau hadnedasāna nananena jea, nananena nanavaavehehauau, hanau nananena henenauchuna henanenauau nauguu henenauchude hehayaudee javechauhunee, nau nananena nehayau jevavasanauwuu henenauchudaunau heee hanesadee nananena hajadenenau.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
Naunauthauau hadnedasāna nananena, hanau nananena denesedaunauna gaujauaudahenauauwu haeyāhehauau, nau hāsaunaunenau denauauthee.
48 Altsaa ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
Hethauwuu nananena haeyāna henee nananena wauhaunee nanāsedauthee hāsaunaunenau: hanau denauauthee, nau nananena nenesedena hegaujauaudahenauauwunenau,
49 Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slaa ihjel og forfølge,
Naasauau jea hahagu hedaeyaude Hejavaneauthau, Hadjenanu haeyāhehauau nau vadauhanauau, nau hauthauau hadnenaathee nau hadnenaunaunauchauthehathee:
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
Henee hevaevenau vahee haeyāhehauau, hanedaunee hehethee davadeesehee vedauauwuu, hadneenaudedauwuhuu nuu henaedede;
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
Hehethee hevaevaa Abel nauuu hevaevaa Zacharias henee nenajaa nahethāe jaanaa nau vadannauauwuu: hethauwuu nananenau nehethathana nananena, hadneenaudedauwuhuu nuu heee henaedede.
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gaaede ind, og dem, som vilde gaa ind, have I forhindret.”
Naunauthauau hadnedasāna nananena nanavaavehehauau, hanau nananena dauhudanauwuna gaunaudauauha haeyaude: nananena hadnehauwujedāva nehayau, nau henee hathāejedāthee nananena najauaunauna.
53 Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
Nau daunenehedauau nuu hayauhuhau yesee, wauthaunauhāhehau nau Nesethajauhuhauau hanaāejaseseneenanaudedaunāde, nau haeneenadaunanauau hadnauthedaudauwunith hauwauhuu hayauhuhau;
54 thi de lurede paa ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
Haeaudenauthaa, nau hadnesedanauwunethe hayewhu hehethee hedenene, hadnāedauwauthauthee.
