Lukas 10
1 Men derefter udvalgte Herren ogsaa halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Panyuma pakendi Mwami Yesu walasala bambi batuloba makumi asanu ne abili ne bantu babili ne kubatuma nanshi kuntangu kuya muminshi ne misena yonse nkwalikuyanda kuyako.
2 Og han sagde til dem: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
Kufumapo walabambileti, “Kutebula kulafulu, lino beshikutebula balacepe. Lino sengani kuli mwine libala kwambeti atume bambi basebenshi beshikutebula.”
3 Gaar ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Kamuyani, nomba ndamutumunga mbuli bana bambelele pakati pabaumpe.
4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen paa Vejen!
Mutamanta mpotomona ya mali, cola nambi nkwabilo. Mutataya cindi ca kupana mutende ne bantu munshila.
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
Mung'anda muli monse momulengili mutangune kwambeti, Mube lumuno mung'anda muno.
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred hvile paa ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
Na mung'anda umo muli muntu layandanga lumuno, lumuno ulo nilukabe kuli endiye. Nsombi na muliya muntu wa mushoboyo, ekwambeti lumuno nilukabwelele kuli njamwe.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I maa ikke flytte fra Hus til Hus.
Mwakekala mung'anda yopeleyo kayi mukalye ne kunwa byonse byoti bakamupe pakwinga musebenshi uliwonse ukute kutambula malipilo akendi. Mutafumanga nkomulashikili nekuya kumanda ambi.
8 Og hvor I komme ind i en By, og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
Mwashika mumushi mweshi bakamutambule mukalye byonse mbyeti bakamupe.
9 og helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
Mukasengule bantu balwashi mumunshi umo kayi nekubambila bantu eti, Bwami bwa Lesa bulesa pepi nenjamwe.
10 Men hvor I komme ind i en By, og de ikke modtage eder, der skulle I gaa ud paa dens Gader og sige:
Mwakashika mumunshi umbi bantu bakabule kumutambula, kamuyani munshila sha mumunshi uyo nekwambeti,
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
nambi lusuko lwamuminshi iyi lulamatila kumyendo yetu nikulupampa nekwambeti lube kamboni. Lino inshibani kwambeti Bwami bwalesa Lesa buli pepi!
12 Men jeg siger eder, det skal gaa Sodoma taaleligere paa hin Dag end den By.
Ndamwambilinga cakubingeti pabusuba bwakubeteka, minshi iyo nikabe ne mulandu kupita munshi wa Sodomu!
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
“Ukute malele, obe Kolasini ne Betisaida! Pakwinga kuli incito yangofu yalenshika muli amwe, ne yalenshika kuminshi ya Tulo ne Sidoni, bantu bakusa, ne balasanduka kendi kuleka bwipishi nekufwala masaka kayi nekulinanika milota, kubonesheti balatembenuku kuleka bwipishi.
14 Men det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere ved Dommen end eder.
Ndamwambilinga cakubingeti pabusuba bwakubeteka Lesa nakamupeni mulandu unene kupita baku Tulo ne Sidoni.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs g86)
Nenjobe Kapelenawo, sena ulayeyengeti nibakakunyamune mpaka kwilu? Sobwe, nibakakuwale panshi pabusena bwa bafu!” (Hadēs g86)
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig.”
Yesu walambila beshikwiya bakendi eti. “Uyo lanyumfwili amwe ekwambeti lanyumfwili ame, uyo weshi kukana ame lakana ne Bata balantuma.”
17 Men de halvfjerdsindstyve vendte tilbage med Glæde og sagde: „Herre! ogsaa de onde Aander ere os lydige i dit Navn.”
Bantu bali makumi asanu ne abili ne bantu babili balabwelako kabalibakondwa balambeti, “Mwami, Lino ne mishimu yaipa ilatunyumfwilinga twayambila mulina lyenu.”
18 Men han sagde til dem: „Jeg saa Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
Yesu walabakumbuleti, “Ndamubona Satana nkalaka kwilu eti kubyasha kwamfula.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde paa Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
Lino kamunyufwani! Ndamupanga ngofu shakulyata injoka ne tupilili kayi ne kukoma ngofu shonse sha mulwani. Kuliya ceti cikamulinge.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.”
Nsombi mutakondwa kwambeti mishimu yaipa yamunyumfwilanga, nomba kondwani pakwinga mena enu alembwa kwilu.”
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligaand og sagde: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.
Pacindico Yesu walakondwa mu Mushimu Uswepa. Lino walambeti, “Ndalumbu Ta, amwe mwine kwilu ne cishi ca panshi pakwinga mulayubululu kubantu babula kwiya bintu mbyomwalasoleka kubantu ba mano ne baiya. Cakubinga Ta, mwalayanda kwinsa kwelana nekuyanda kwenu.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.”
“Ba Ta balabika bintu byonse mumakasa akame. Kuliya muntu winshi mwana, nsombi ba Ta bonka. Kayi kuliya muntu winshi ba Ta, nsombi Mwana enka kayi ne abo Mwana mbwalasaleti abayubulwile.”
23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: „Salige ere de Øjne, som se det, I se.
Popelapo walalanga kuli beshikwiya bakendi nekubambila kulubasu eti, “Bakute colwe abo balabononga bintu ibi mbyomulabononga.
24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have villet se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det.”
Ndamwambilingeti banshinshimi ne bami bangi bali kuyandishisha kubona mbyomulabononga, nomba baliya kubibonapo. Ni cakubinga bali kuyandishisha kunyumfwa bintu mbyomulayumfunga, nomba baliya kubinyumfwa.”
25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: „Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?” (aiōnios g166)
Popelapo kwalesa shikwiyisha Milawo kwambeti asunkwe Yesu ne kumwipusheti, “Amwe beshikwiyisha, nicani ncendela kwinsa kwambeti nkatambule buyumi butapu?” (aiōnios g166)
26 Men han sagde til ham: „Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?”
Yesu walamwipusheti, “Nomba mu Milawo mwalembwa cani? nomba mukute kubelengamo cani?”
27 Men han svarede og sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.”
Shikwiyisha Milawo walakumbuleti, “Suna Mwami Lesa wakobe ne moyo wakobe wonse, ne buyumi bwakobe bonse, nengofu shakobe shonse kayi ne miyeyo yakobe yonse, ‘Kayi kosuna munobe mbuli ncolisuni omwine.’”
28 Men han sagde til ham: „Du svarede ret; gør dette, saa skal du leve.”
Yesu wamwambileti, “Ulakumbulu cena, uye winseco, nukabe ne buyumi butapu.”
29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: „Hvem er da min Næste?”
Lino shikwiyisha pakuyanda kulibonesheti walulama, walepusha Yesu eti, “Nomba muname niyani?”
30 Men Jesus svarede og sagde: „Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød.
Yesu walakumbuleti, “Kwalikuba muntu ku Yelusalemu walikuya ku Yeliko. Mpwalikuya munshila, walakumanya kapondo balamwikata, balamufulula ne kumuma, nekumushiya nkali wawisuka.
31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han saa ham, gik han forbi.
Lino shimilumbo walikapita munshila yopeleyo, mpwalabona muntu uyo walomwa, walapitila kumbali.
32 Ligesaa ogsaa en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og saa ham og gik forbi.
Neye Mulevi walikapita munshila yopeleyo, mpwalashika palikuba muntu walomwa walamubona nomba neye walapitila kumbali.
33 Men en Samaritan, som var paa Rejse, kom til ham, og da han saa ham, ynkedes han inderligt.
Nsombi Musamaliya walikuba pabulwendo munshila yopeleyo mpwalamubona muntuyo walanyumfwa inkumbo.
34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Vin deri, løftede ham op paa sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
Walaya mpwalikuba wona waletila mafuta ne waini pabilonda byakendi nekusungapo bikwisa. Mpwalapwisha kwinseco walamumanta pambongolo yakendi ne kumutwala kung'anda ya bensu uko nkwalamubamba cena.
35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igen.
Bushiku bwalakonkapo mu Samaliya uyo walapa mali mwine ng'anda ya bensu nekumwambileti, ‘Mumusunge cena, na mukasebensenshe mali naambi ninkese nkalipile ndakabwelanga.’”
36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?”
Lino Yesu pakupwisha walepusha shikwiyisha milawo eti, “Lino mumuyeyo wakobe, niyani pabantu batatu aba welela kuba munendi wamuntu walomwa ne kapondo?”
37 Men han sagde: „Han, som øvede Barmhjertighed imod ham.” Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, og gør du ligesaa!”
Shikwiyisha milawo walakumbuleti, “Uyo walamunyumfwila inkumbo.” Lino Yesu walamwambileti, “koya lino winse mbuli copeleco.”
38 Men det skete, medens de vare paa Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
Lino Yesu nebeshikwiya bakendi mpobalikuba mulwendo lwabo, balashika mumunshi mwali kwikala Malita. Mutukashi uyo walabatambula ne makasa abili mung'anda yakendi.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte paa hans Tale.
Malita walikuba ne mukwabo Maliya uyo walikuba wekala panshi pepi ne Yesu kakutika kwiyisha kwakendi.
40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: „Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig.”
Lino pacindico Malita incito yalamufulila walaya kuli Yesu nekwambeti, “Mwami sena nkamubweni kwambeti kanike wakame landekelenga incito yonse? Kamumwambilani ese anyafwe.”
41 Men Herren svarede og sagde til hende: „Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
Mwami Yesu walamukumbuleti, “Malita obe! wasukamanga nekupeshewa pa bintu bingi,
42 men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende.”
nsombi kuli cintu cimo cisuniki, Maliya lasala cintu caina kayi kuliyeti akamulamunepo.”
