Lukas 10
1 Men derefter udvalgte Herren ogsaa halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Après cela, le Seigneur en désigna encore soixante-douze autres, et les envoya devant lui, deux à deux, dans toutes les villes et tous les lieux où lui-même devait aller.
2 Og han sagde til dem: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
Il leur dit: « La moisson est grande, mais les ouvriers sont en petit nombre. Priez donc le maître de la moisson d’envoyer des ouvriers à sa moisson.
3 Gaar ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Allez: voici que je vous envoie comme des agneaux au milieu des loups.
4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen paa Vejen!
Ne portez ni bourse, ni sac, ni souliers, et ne saluez personne en chemin.
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
Dans quelque maison que vous entriez, dites d’abord: Paix à cette maison!
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred hvile paa ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
Et s’il s’y trouve un enfant de paix, votre paix reposera sur lui; sinon, elle reviendra à vous.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I maa ikke flytte fra Hus til Hus.
Demeurez dans la même maison, mangeant et buvant de ce qu’il y aura chez eux; car l’ouvrier mérite son salaire. Ne passez pas d’une maison dans une autre.
8 Og hvor I komme ind i en By, og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
Dans quelque ville que vous entriez, si l’on vous reçoit, mangez ce qu’on vous présentera;
9 og helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
guérissez les malades qui s’y trouveront, et dites-leur: Le royaume de Dieu est proche de vous.
10 Men hvor I komme ind i en By, og de ikke modtage eder, der skulle I gaa ud paa dens Gader og sige:
Mais dans quelque ville que vous entriez, si l’on ne vous reçoit pas, allez sur les places publiques et dites:
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
La poussière même de votre ville, qui s’est attachée à nous, nous l’essuyons contre vous; sachez cependant ceci, c’est que le royaume de Dieu est proche.
12 Men jeg siger eder, det skal gaa Sodoma taaleligere paa hin Dag end den By.
Je vous le dis, il y aura, en ce jour-là, moins de rigueur pour Sodome que pour cette ville.
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
Malheur à toi, Corozaïn! Malheur à toi, Bethsaïde! Car si les miracles qui ont été faits au milieu de vous, l’avaient été dans Tyr et dans Sidon, elles auraient depuis longtemps fait pénitence, assises sous le cilice et la cendre.
14 Men det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere ved Dommen end eder.
C’est pourquoi, il y aura, au jugement, moins de rigueur pour Tyr et pour Sidon que pour vous.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs g86)
Et toi, Capharnaüm, qui t’élèves au ciel, tu seras abaissée jusqu’aux enfers. (Hadēs g86)
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig.‟
Celui qui vous écoute, m’écoute, et celui qui vous méprise, me méprise; or celui qui me méprise, méprise Celui qui m’a envoyé. »
17 Men de halvfjerdsindstyve vendte tilbage med Glæde og sagde: „Herre! ogsaa de onde Aander ere os lydige i dit Navn.‟
Les soixante-douze revinrent avec joie, disant: « Seigneur, les démons mêmes nous sont soumis en votre nom. »
18 Men han sagde til dem: „Jeg saa Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
Il leur répondit: « Je contemplais Satan tombant du ciel comme la foudre.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde paa Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
Voilà que je vous ai donné le pouvoir de fouler aux pieds les serpents et les scorpions, et toute la puissance de l’ennemi, et elle ne pourra vous nuire en rien.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.‟
Seulement ne vous réjouissez pas de ce que les esprits vous sont soumis; mais réjouissez-vous de ce que vos noms sont écrits dans les cieux. »
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligaand og sagde: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.
Au même moment, il tressaillit de joie sous l’action de l’Esprit-Saint, et il dit: « Je te bénis, ô Père, Seigneur du ciel et de la terre, de ce que tu as caché ces choses aux sages et aux prudents, et les avez révélées aux petits enfants. Oui, je te bénis, ô Père, de ce qu’il t’a plu ainsi.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.‟
Toutes choses m’ont été données par mon Père; et personne ne sait ce qu’est le Fils, si ce n’est le Père, et ce qu’est le Père, si ce n’est le Fils, et celui à qui le Fils veut bien le révéler. »
23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: „Salige ere de Øjne, som se det, I se.
Et se tournant vers ses disciples, il leur dit en particulier: « Heureux les yeux qui voient ce que vous voyez!
24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have villet se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det.‟
Car, je vous le dis, beaucoup de prophètes et de rois ont désiré voir ce que vous voyez, et ne l’ont pas vu, entendre ce que vous entendez, et ne l’ont pas entendu. »
25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: „Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Et voici qu’un docteur de la Loi, s’étant levé, lui dit pour l’éprouver: « Maître, que ferai-je pour posséder la vie éternelle? » (aiōnios g166)
26 Men han sagde til ham: „Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?‟
Jésus lui dit: « Qu’y a-t-il d’écrit dans la Loi? Qu’y lis-tu? »
27 Men han svarede og sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.‟
Il répondit: « Tu aimeras le Seigneur ton Dieu de tout cœur, de toute ton âme, de toute tes forces et de tout ton esprit, et ton prochain comme toi-même. »
28 Men han sagde til ham: „Du svarede ret; gør dette, saa skal du leve.‟
Jésus lui dit: « Tu as bien répondu, fais cela et tu vivras. »
29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: „Hvem er da min Næste?‟
Mais cet homme, voulant se justifier, dit à Jésus: « Et qui est mon prochain? »
30 Men Jesus svarede og sagde: „Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød.
Jésus reprit: « Un homme descendait de Jérusalem à Jéricho; il tomba entre les mains des brigands, qui le dépouillèrent, et l’ayant chargé de coups, se retirèrent, le laissant à demi-mort.
31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han saa ham, gik han forbi.
Or, il arriva qu’un prêtre descendait par le même chemin; il vit cet homme et passa outre.
32 Ligesaa ogsaa en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og saa ham og gik forbi.
De même un lévite, étant venu dans ce lieu, s’approcha, le vit et passa outre.
33 Men en Samaritan, som var paa Rejse, kom til ham, og da han saa ham, ynkedes han inderligt.
Mais un Samaritain, qui était en voyage, arriva près de lui, et, le voyant, fut touché de compassion.
34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Vin deri, løftede ham op paa sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
Il s’approcha, banda ses plaies, après y avoir versé de l’huile et du vin; puis il le mit sur sa propre monture, le mena dans une hôtellerie, et prit soin de lui.
35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igen.
Le lendemain, tirant deux deniers, il les donna à l’hôte et lui dit: Aie soin de cet homme, et tout ce que tu dépenseras de plus, je te le rendrai à mon retour.
36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?‟
Lequel de ces trois te semble avoir été le prochain de l’homme qui tomba entre les mains des brigands? »
37 Men han sagde: „Han, som øvede Barmhjertighed imod ham.‟ Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, og gør du ligesaa!‟
Le docteur répondit: « Celui qui a pratiqué la miséricorde envers lui. » Et Jésus lui dit: « Toi aussi, va et fais de même. »
38 Men det skete, medens de vare paa Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
Pendant qu’ils étaient en chemin, Jésus entra dans un village, et une femme, nommée Marthe, le reçut dans sa maison.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte paa hans Tale.
Elle avait une sœur, nommée Marie, qui, s’étant assise aux pieds du Seigneur, écoutait sa parole,
40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: „Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig.‟
tandis que Marthe s’empressait aux divers soins du service. S’étant donc arrêtée: « Seigneur, dit-elle, ne te mets-tu pas en peine que ma sœur m’ait laissée servir seule? Dites-lui donc de m’aider. »
41 Men Herren svarede og sagde til hende: „Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
Le Seigneur lui répondit: « Marthe, Marthe, tu t’inquiètes et tu t’agites pour beaucoup de choses.
42 men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende.‟
Une seule est nécessaire. Marie a choisi la bonne part, qui ne lui sera pas ôtée. »
