Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Poštuime Teofile, ramov tuće zbog godova kaj but džene line te ramon okola događajurja save o Del obećisarda majsigo prekal e prorokurja, a save dogodisajle maškar amende.
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
Von godova ramosardine prema okova so majanglal phendine e očevicurja thaj sluge e Alavešće.
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Zato vi me odlučisardem Teofile, te ramov tuće sa po redo, pošto pomno sa katar o početko istražisardem,
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
gajda aveja sigurno kaj si okova sikavipe savo primisardan pouzdano.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Ande vrjama kana vladilas o Judejsko caro o Irod, sas varesavo rašaj savo akhardolas Zaharije andar e Avijasko rašajesko redo. A lešći romnji sas isto andar e Aronosko pleme. Lako alav sas Jelisaveta.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
A liduj sas pravedne anglo Del, thaj trajinas sa po zakono thaj pe okova so sas odredime anglo Gospod, bi manako.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
A nas len čhavra, kaj e Jelisaveta našti ačhelas khamni, a liduj već phurile.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Jek đes kana o Zaharija služilas e Devlešće ando Hramo kaj po dužnost avilo o redo kana lešći grupa rašaja trubunas te služin,
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
prema e rašajengo običaj odabirisardine les gajda kaj čhudine e kocka te del ando Svetište e Gospodesko te kadil.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
Pale vrjama kana kadilas pe ando Hramo, sa o them sas avri thaj molinas pe.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
A e Zaharijašće sikadilo o anđelo e Gospodesko savo ačhelas pe desno rig e žrtvenikosko katar savo kadilas pe.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Kana dikhla les o Zaharije, zurale darajlo.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
A o anđelo phendas lešće: “Na dara, Zaharija! Kaj si ašundi ćiri molitva: ćiri romnji e Jelisaveta bijanela tuće čhave thaj tu de les alav Jovan.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Zbog leste aveja bahtalo thaj radosno thaj e buten raduila lesko bijandipe,
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
kaj avela baro anglo Gospod. Či pijela mol niti pimo savo matarel. Pherdola e Sveto Duhosa još ando đi pire dejako.
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
Vo boldela e but Izraelconen e Gospodešće lenđe Devlešće.
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
Džala anglo Gospod sago glasniko pherdo duho thaj sila, sago o proroko Ilija. Pomirila e daden lenđe čhavenca a e nepokorne umurja boldela gajda te prihvatin o razumnost okolengo save si pravedne. Pripremila e theme pale e vrjama kana o Gospod avela.”
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
A o Zaharija phendas e anđelošće: “Sar me džanava kaj godova avela čače? Kaj me sem purano thaj e romnji mungri dija ande pire purane brš.”
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
A o anđelo phendas lešće: “Me sem o anđelo Gavrilo, savo ačhav anglo Del te služiv thaj bičhaldo sem te ćerav svato tusa thaj te javiv tuće akaja bahtali nevimata.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
A akana andar godova kaj či paćajan zanemija thaj našti ćereja svato džiko đes dok či avel e vrjama pale godova thaj mungre alava či pherdon.”
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
A o them ažućarelas avri e Zaharija thaj začudisajle so gaći zadržisajlo ando svetište e Hramosko.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
A kana napokon inljisto, našti ćerelas svato, nego e znakonenca probisarda te phenel lenđe so sas ando Hramo thaj von haćardine kaj sas les viđenje ando svetište e Hramosko.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Thaj kana završisajle e đesa lešće službaće ando Hramo o Zaharije đelotar ćhere.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
A posle godola đesa, lešći romnji e Jelisaveta ačhili khamni thaj pandž čhon či inkljelas avri andar piro ćher thaj motholas:
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
“O Gospod milostivo dikhla pe mande kaj fuljardas mandar o ladžavo anglo them.”
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Kana e Jelisaveta sas khamni šov čhon, o Del bičhaldas e anđele Gavrilo ando cikno galilejsko gav savo akhardolas Nazaret,
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
ke Marija savi sas još čhej thaj sas mangli palo manuš, savo akhardolas Josif, savo sas potomko e carosko Davidosko.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
Kana o anđelo dijas late andre phendas laće: “Raduisar tut, kaj o Del si pherdo milosti prema tute! O Gospod si tusa.”
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Pe godola alava e Marija uznemirisajli thaj počnisarda te gndil so značil godova pozdrav.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
A o anđelo phendas laće: “Na dara Marija! Kaj o Del iskažisardas tuće piri ljubav.”
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
Ake ačheja khamni thaj bijaneja čhave saves deja alav Isus.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Vo avela baro thaj akhardola Čhavo e Majbare Devlesko thaj o Gospod Del dela les autoriteto te vladil sago o caro David savo sas lesko prapapo.
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn g165)
Vo vladila e Jakovešće plemenova džiko veko thaj lešće carstvošće či avela krajo. (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
A e Marija phendas e anđelošće: “Sar godova avela kana sem još čhej?”
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
A o anđelo phendas laće: “O Sveto Duho fuljela pe tute thaj e sila e Majbare Devlešći avela pe tute thaj zasenila tut. Zato vi okova savo bijandola avela sveto thaj akhardola o Čhavo e Devlesko.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Ake vi ćiri bibi e Jelisaveta, ačhili khamni ande piri purani vrjama thaj avela lat čhavo. Okoja isto manušnji pale savi phenenas kaj našti avel lat čhavra, već si šov čhon khamni.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
Kaj, e Devlešće khanči naj nemoguće!”
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
A e Marija phendas lešće: “Ake, sluškinja sem e Gospodešći, neka avel manđe pe ćire alava.” Thaj o anđelo đelotar latar.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Varesave đesa majposle e Marija siđardas ande gorsko krajo e Judejako.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
Kana aresli okote dija ande Zaharijasko ćher thaj pozdravisajli e Jelisavetava.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
Kana e Jelisaveta ašunda e Marijako pozdrav, o čhavro huklo ando lako đi, a e Jelisaveta pherdili e Sveto Duhosa.
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
Pale godova e bahtatar čhuta muj e bare glasosa: “Majblagoslovime san tu, Marijo, katar sa e manušnja thaj blagoslovime o čhavro ande ćiro đi.
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Savi čast si man, te tu e dej mungre Gospodešći aves mande!
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Kaj ake čim ćiro pozdrav avilo džike mungre kan, e bahtatar o čhavro huklas ande mungro đi.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
Blago tuće kaj paćajan kaj pherdola okova so phendas tuće o Gospod!”
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
E Marija askal phendas: “Barjarel e duša mungri e Gospode!
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
Thaj raduil pe o duho mungro e Devlešće mungre Spasitelješće.
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Kaj milostivo dikhla pe mande pe piri ponizno sluškinja, katar akana sa e manuša akharena man blagoslovime.
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Kaj o silno Del, savesko si alav sveto, ćerda manđe baro lačhipe.
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Kaj o Del si milostivo; e milost lešći si katar e čang džike čang okolenđe save daran lestar.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Pire moćno vastesa ćerel silne dela thaj odbacisardas pestar okolen save si barikane ande pire ile.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Čhudas tele katar o prestolje e vladaren, a vazdas e poniznen.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
E bokhalen čaljarda e lačhipeja, a e barvalen mukla čuče vastenca.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Huklo ando pomoć pire slugenđe e Izraelconenđe thaj či bistardas te avel milostivo
sago kaj obećisarda amare prapaponenđe, e Avramešće thaj lešće potomkonenđe dži ko veko.” (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
A e Marija ačhili ke Jelisaveta varekaj katar trin čhon thaj askal bolda pe ćhere.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
A e Jelisavetaće avili e vrjama te bijanel thaj bijanda čhaves.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Kana ašundine laće komšije thaj laći familija kaj o Gospod sas gajda lačho thaj milostivo prema late, raduisajle zajedno lasa.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
A kana e čhavres sas ohto đes o them ćida pes po obred te obrezin e čhavre. Thaj line te den les alav Zaharija, sago kaj bučhol lesko dad.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
Ali e Jelisaveta phendas: “Na! Lesko alava avela Jovan!”
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
A von phendine laće: “Pa khonik ande ćiri familija či bučhol gajda.”
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Zato e znakonenca phučline e čhavrešće dades sar vo kamel te del alav e čhavres.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
O Zaharija manglas e pločica pe savi šaj te ramol thaj ramosarda: “Jovan si lesko alav.” Thaj savora začudisajle.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Thaj odma o Del putardas lesko muj thaj oslobodisardas lešći čhib thaj o Zaharija počnisarda te ćerel svato thaj te slavil e Devle.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
A e Devlešći dar lija sa lenđe komšijen po gorsko krajo e judejako thaj ćerelas pe svato pale akala događaja.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
Thaj savora save ašundine pale akala događaja, gndinas thaj phučenas pe ande peste: “So avela katar akava čhavro? Čačes si o vas e Gospodesko pe leste.”
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
O Zaharije, o dad e čhavresko, pherdilo e Sveto Duhosa, thaj prorokuisardas alavenca:
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
“Blagoslovime o Gospod o Del e Izraelosko kaj avilo thaj izbavisarda pire theme!
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Vazdas amenđe silno spasitelje andar o potomstvo pire slugasko e Davidesko,
sago kaj dumut obećisarda po muj pire svete prorokonengo (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
kaj izbavila men katar amare dušmaja thaj andar e vas savorenđe save mrzin men.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Sas milostivo amare pradadenđe thaj ispunisardas piro sveto savezo,
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
e solah savi dija e Avramešće amare pradadešće.
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
Izbavisarda men andar amare dušmajenđe vas, te šaj služisaras lešće bi darako,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
ando svetost thaj ande pravda angle leste dokle god sam džude.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
A tu, Jovane čhaveja mungreja, akhardoja proroko e Majbare Devlesko kaj džaja anglo Gospod te lačhares lesko drom.
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Sikaveja e Devlešće theme sar te pindžaren o spasenje kroz o jartipe lenđe bezehendar.
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
Zbog e bari milost amare Devlešći, osvanila amenđe andar e visine e nevi detharin
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
te anel svetlo okolenđe save trajin ando tunjariko thaj ande dar katar o smrto thaj te upravisares amare korakurja po drom e mirosko.”
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
A o čhavro Jovano barjolas thaj zuravolas ando duho. Kana barjilo, trajilas ande pustinja sa dok či započnisardas e javno služba angle Izraelcurja.
