Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Cenimeja Teofile, but džene lelje te pisinen oto događaja save ule maškar amende.
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
On pisinde ađahar sar so vaćerde amenđe okola kola taro anglunipe dikhle adala događaja hem kola inele sluge zako e Devlesoro lafi.
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Ađahar hem me, palo adava so taro anglunipe šukar ispitujinđum sa adava, mangljum tuće sa palo redo te pisinav,
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
te šaj ove uverime dai čače sa adava so injan sikavdo.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Kad o Irod inele caro ani Judeja, nesavo manuš palo anav Zaharija inele svešteniko e izraelconengoro, oto redo e Avijasoro. E Zaharijasiri romni da inele oto pleme e Aaronesoro. Lakoro anav inele Jelisaveta.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
O Zaharija hem i Jelisaveta inele pravedna anglo Devel, adalese so živinde palo sa o naredbe hem o zakonja e Gospodesere.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Olen na ine čhave adalese so i Jelisaveta našti ine te ačhol khamni, a soduj džene već purandile.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Jekh dive kad e Zaharijasiri grupa oto sveštenici kandlja ano Hram, tegani hem o Zaharija ćerela ine pli buti sar svešteniko anglo Devel.
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
Ov, palo adeti e sveštenikonengoro, barbuteja inele izabirime te đerdini ko Hram e Gospodesoro hem te kadini.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
Sar o Zaharija kadini ine ano Hram, sa edobor narodo molini pe ine avri.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
A ano Hram e Zaharijase mothovđa pe o anđeo e Gospodesoro, kova terdino ki desno strana oto oltari kotar kadinđa pe.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Kad o Zaharija dikhlja le, uznemirinđa pe hem but darandilo.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
A o anđeo phenđa lese: “Ma dara, Zaharija! O Devel šunđa ti molitva. Ti romni i Jelisaveta ka bijani će čhave, i ka de le anav Jovan.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Ka ove but radosno zbog leste hem but džene ka radujinen pe so ov ka bijanđol,
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
adalese so ka ovel baro manuš anglo Gospod. Nikad naka pijel mol hem ništa sostar šaj te mačol pe. Ka ovel pherdo e Svetone Duhoja pana pe dajaće ano vođi.
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
Bute Izraelconen ka irini anglo Gospod, anglo lengoro Devel.
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
Ka džal anglo Gospod sar glasniko ano duho hem ano zoralipe e prorokosoro e Ilijasoro. Ka mirini e daden lengere čhavencar hem okolen so na šunena ka irini nakori mudrost e pravednikonengiri. Ka pripremini e narodo te oven spremna zako e Gospodesoro aviba.”
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
I o Zaharija pučlja e anđeo: “Sar me te džanav da čače ka ovel adava so phenđan? Me injum purano hem mli romni da beršali.”
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
A o anđeo phenđa lese: “Me injum o Gavrilo, o anđeo kova terđola anglo Devel. Ov bičhalđa man te vaćerav tuja hem te anav će akava šukar lafi.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
I ače, ka ove laloro, naka šaj te vaćere sa đi o dive kad adava ka ovel, adalese so na verujinđan mle lafenđe save ka pherđoven ano pravo vreme.”
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Sar o anđeo vaćeri ine e Zaharijaja, o narodo kova adžićerđa avri čudinđa pe so o Zaharija edobor ačhilo ano Hram.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
A kad o Zaharija iklilo, našti ine te vaćeri olencar. Ćerela ine nesar te mothoj lenđe vastencar, ali ačhilo laloro. O manuša halile da ole ine vizija ano Hram.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Kad pherdile o dive oti lesiri služba ano Hram, o Zaharija irinđa pe čhere.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
Na nakhlo but, i lesiri romni i Jelisaveta ačhili khamni hem pandž masek na iklili avri taro čher. Phenđa:
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
“O Gospod ćerđa te šaj ačhovav khamni. Akana mothovđa maje pli milost hem cidinđa mli lađ anglo manuša.”
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Kad i Jelisaveta inele šofto masek khamni, o Devel bičhalđa ple anđeo e Gavrilo ki diz Nazaret ani regija Galileja.
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
Adari valjanđa te legari o lafi e Marijaće koja pana inele čhaj. Oj inele mangli e muršese palo anav Josif, kova inele oto pleme e carosoro e Davidesoro.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
Kad alo o anđeo, phenđa e Marijaće: “Radujin tut! O Gospodi tuja! Ovi but milostivno premala tute!”
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
A i Marija but uznemirinđa pe zbog e anđeosere lafija, i pučlja pe so šaj te značini adava pozdrav.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
A o anđeo phenđa laće: “Ma dara, Marije! O Devel mothovđa će pli milost!
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
Ače, ka ačhove khamni hem ka bijane čhave, i ka de le anav Isus.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Ov ka ovel baro hem ka vičini pe Čhavo e Najbare Devlesoro. O Devel o Gospod ka del le o presto lesere pradadesoro e Davidesoro.
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn g165)
Ka carujini upro pleme e Jakovesoro zauvek; zako lesoro carstvo naka ovel kraj.” (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
Tegani i Marija pučlja e anđeo: “Sar šaj te ovel adava kad me pana injum čhaj?”
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
A o anđeo phenđa laće: “O Sveto Duho ka huljel upra tute hem o zoralipe e Najbare Devlesoro ka učhari tut. Adalese adava čhavo, kole ka bijane, ka ovel sveto hem ka vičini pe Čhavo e Devlesoro.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Eče, ti bibi i Jelisaveta da, ko purane berša, ačhili khamni hem ka bijani murše. I oj, kolaće sare džande da našti te ačhol khamni, akanai šov masek khamni.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
Adalese so o Devel sa šaj te ćerel!”
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
Tegani i Marija phenđa: “Ače, sluškinja e Gospodesiri injum. Nek ovel maje palo to lafi.” I o anđeo dželo olatar.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Adala dive i Marija spreminđa pe hem siđarđa ko bregalo krajo, ki jekh diz ani regija Judeja.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
Kad resli adari, đerdinđa ko čher e Zaharijasoro hem pozdravinđa e Jelisaveta.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
I kad i Jelisaveta šunđa e Marijakoro pozdrav, o čhavoro oti radost zorale mrdinđa olaće ano vođi, a oj pherdili e Svetone Duhoja.
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
I bare glasoja phenđa e Marijaće: “Najblagoslovime injan maškaro đuvlja hem blagoslovime o čhavoro kole akhareja ano vođi!
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Akavai bari čast maje so tu, mle Gospodesiri daj, aljan kora mande.
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Adalese so, kad šunđum to pozdrav, o čhavoro oti radost zorale mrdinđa maje ano vođi.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
Blago tuće so verujinđan da ka ovel adava so phenđa će o Gospod!”
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
Tegani i Marija phenđa: “Mli duša barjari e Gospode;
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
Mloi duho radosno ano Devel, ano mlo Spasitelj,
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
so ulo milostivno upri poniznost ple sluškinjakiri. I ače, od akana sa o generacije ka phenen da injum blagoslovime đuvli,
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
adalese so bare šukaripa ćerđa maje o Zoralo Devel kasoroi anav sveto!
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Ovi milostivno e manušenđe tari generacija ki generacija kola darana olestar.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Ple zorale vasteja ćerđa bare buća; rasfrdinđa e manušen kolai barikane ano pumare vile.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Peravđa e vladaren taro lengoro prestolje, a vazdinđa e poniznonen.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Čaljarđa e bokhalen šukaripnaja, a čučen muklja e barvalen.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Pomožinđa e Izraelconenđe, ple slugenđe. Na bisterđa te ovel milostivno
e Avraamese hem lesere potomkonenđe zauvek, sar so dinđa plo lafi amare pradadenđe.” (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
I Marija ačhili e Jelisavetaja đi sar trin masek, i tegani irinđa pe čhere.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
A kad alo o vreme i Jelisaveta te bijani, bijanđa murše.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Kad lakiri familija hem lakere komšije šunde so o Gospod mothovđa laće bari milost, radujinde pe olaja.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
A kad e čhavore inele ofto dive, koro Zaharija čedinde pe o manuša zako obreziba e čhavoresoro. I mangle te den le lesere dadesoro anav – Zaharija,
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
ali i Jelisaveta phenđa: “Na! Lesoro anav ka ovel Jovan!”
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
A on phende laće: “Niko te familijatar na vičini pe ađahar.”
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
I vastencar pučle e Zaharija savo anav mangela te del ple čhavore.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
Tegani o Zaharija rodinđa te den le jekh tikori phal zako pisiba hem pisinđa: “Lesoro anavi Jovan.” I sare začudinde pe.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
I otojekhvar e Zaharijasoro muj phravdilo hem šaj ine palem te vaćeri, i lelja te slavini e Devle.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
I uklinđa i dar sa lengere komšijen. Ko sa o bregalo krajo e Judejakoro vaćerđa pe adalestar so ulo.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
I sare kola šunde adava, razmislinde adalestar hem phende: “Akava čhavoro isi te ovel baro manuš. Čačei upro leste o vas e Gospodesoro.”
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
A o Zaharija, e Jovanesoro dad, pherdilo e Svetone Duhoja hem prorokujinđa:
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
“Slava e Gospodese e Izraelesere Devlese, adalese so alo hem otkupinđa ple narodo!
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Vazdinđa amenđe e zorale Spasitelje oto pleme e carosoro e Davidesoro, ple slugasoro,
sar so vaćerđa pana angleder prekalo muja ple svetone prorokonengere. (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
Vazdinđa amenđe zorale Spasitelje te spasini amen amare neprijateljendar hem sa e manušengere vastendar kola mrzinena amen.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Mothovđa milost amare pradadenđe hem ispuninđa plo sveto savez,
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
i sovli savi halja e Avraamese amare pradadese:
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
so ka ikali amen amare neprijateljengere vastendar te šaj služina lese bizi dar
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
ani svetost hem ani pravednost anglo leste sa đikote injam dživde.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
A tu Jovane, mlo čhavo, ka ove pendžardo sar proroko e Najbare Devlesoro, adalese so ka dža anglo Gospod te pripremine lese o drom.
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Ka sikave lesere narodo sar te pendžaren o spasenje prekalo oprostiba lengere grehija
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
zbog amare Devlesoro milosrdno vilo palo savo o svetlost odupral ka avel kora amende sar ikljojba e khamesoro,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
te svetlini okolenđe so bešena ani tomina hem ani senka e meribnasiri, te legari amen ko drom oto mir.”
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
A o čhavoro o Jovan barjola ine hem zoraljola ano duho. Kad barilo, živinđa ani pustinja sa đikote na iklilo anglo Izraelci te propovedini.
