< Lukas 1 >
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Ka talue poung e Theophilus, maimouh dawk kamnuek tangcoung e a konglamnaw hah,
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
apuengcue hoi kahmawt ni teh kapanuekkhainaw hoi lawk dawk thaw katawknaw ni maimouh koe a dei tangcoung e patetlah tami moikapap ni ca lahoi thut hanelah a panki awh.
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Kai ni hai apuengcue hoi ka kamtu e a konglamnaw pueng teh atang katang tie na panue thai nahanelah,
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
hote konglamnaw teh nang koe pou hruek hane kawi lah ao telah ka pouk.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Judah ram ka uk e Herod Siangpahrang kut rahim vah Abijah tie vaihma miphun dawk hoi e vaihma Zekhariah teh ao. Ahnie a yu teh Aron e catoun, a min teh Elizabeth,
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
ahnimouh roi teh kâpoelawknaw pueng a tarawi roi, tounhoehe lah ao teh, Cathut hmalah tamikalan lah ao roi.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Elizabeth teh carôe dawkvah ahnimouh roi teh ca tawn roi hoeh. A kum haiyah a cue poung roi toe.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Hatnavah, Zekhariah teh amae a huinaw hoi cungtalah atueng a pha toung dawkvah, Cathut hmalah vaihma thaw a tawk lahun nah,
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
vaihmanaw e singyoe patetlah cungpam a khoe. Cathut e bawkim thung a kâen teh hmuitui hmai sawinae a sak.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
Hottelah Cathut koe a sak lahun navah taminaw pueng teh alawilah a ratoum awh.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
Hatnavah Cathut e kalvantami teh Zekhariah hmalah a kamnue teh hmuitui hmaisawi thuengnae aranglah a kangdue.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Zekhariah ni a hmu navah a kalue teh a taki.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Kalvantami ni Zekhariah taket hanh, nange ratoumnae teh Cathut ni a thai toe. Na yu Elizabeth teh ca tongpa a khe han, a min teh Jawhan telah na phung han.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Nang teh na konawm vaiteh na lunghawi han, hote ca tongpa na khe kecu dawk taminaw pueng hai a konawm awh han.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
Bangkongtetpawiteh, ahni teh Cathut hmalah ka talue e tami lah ao han. Misurtui hoi parui kawinaw pueng net mahoeh. A manu e von thung ao nahoi Kathoung Muitha hoi akawi han.
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
Ahni ni Isarel catounnaw moikapap Cathut koe lah a kamlang sak han.
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
Ahni teh Cathut ni a tha e laicei lah ao vaiteh Profet Elijah patetlah muitha hnotithainae hoi kakawi e tami lah ao han. A napanaw hoi a capanaw kâpo sak vaiteh lawk ka ngai hoeh e taminaw hah tami kalannaw e lungangnae lam koe lah bout a hrawi han. Cathut e taminaw teh Bawipa hanelah coungkacoe lah ao thai nahan kârakueng awh telah a dei.
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
Zekhariah ni kalvantami koevah hote hno a coung thai han doeh telah bangtelah hoi maw ka panue thai han. Bangkongtetpawiteh, kai teh, ka matawng toe, ka yu hai a matawng toe telah atipouh.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Kalvantami ni kai teh Gabriel doeh, hete lunghawinae kamthang nang koe dei hanelah, na ka patoun e Cathut hmalah ka kangdout e doeh.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
Nang teh kaie lawk na tang hoeh dawkvah hete hno a kuep hoehnahlan totouh lawk dei thai laipalah, na lawk a a han. Kaie ka lawk teh atueng a pha toteh a kuep han telah a dei pouh.
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Taminaw ni Zekhariah teh ngaihawi laihoi a ring awh teh bangkongmaw bawkim thung atu sittouh a o vaw titeh a kângairukhai awh.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Ahni teh bawkim thung hoi a tâco navah lawk a dei thai hoeh dawkvah, kamnuenae a hmu telah a panue awh. Zekhariah teh a lawk a a dawkvah a kut khok hoi ahnimanaw koe a yavai pouh
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Vaihma thaw a tawk e atueng abaw hnukkhu Zekhariah teh im lah a ban.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
Hathnukkhu hoi a yu Elizabeth teh camo a neng dawkvah thapa yung panga touh imthungkhu a kamung.
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
Cathut ni taminaw e hmalah kaie yeiraiponae pueng na la pouh toe a ti.
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Thapa yung taruk navah Cathut ni kalvantami Gabriel koe, Galilee ram Nazareth kho dawk kaawm e tangla koe a patoun.
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
Hote tangla teh Devit miphun a min Joseph ka kâphung e tami hoi kâhâ tangcoung e lah ao. A min teh Meri doeh.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
Kalvantami ni Meri koe a tho teh na konawm haw, yawhawinae ka coe e napui nang teh Cathut ni na okhai telah atipouh.
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Meri ni hote lawk a thai navah a lungtâsue teh hote lawk teh bangpatet e lawk maw ati teh a kâpouk.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
Kalvantami ni hai Meri na lungpuen hanh. Nang teh Cathut koe minhmai kahawi na hmu toe.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
Nang teh camo na neng vaiteh ca tongpa na khe han, a min teh Jisuh telah na phung han.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Hote capa teh ka lentoe poung e tami lah ao vaiteh Lathueng Poung e Capa telah kaw lah ao han. Cathut ni ahni teh a na pa Devit e bawitungkhung a poe han.
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn )
Ahni ni Jakop catounnaw hah pout laipalah a uk han. Ahnie uknaeram teh poutnae awm mahoeh telah atipouh. (aiōn )
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
Meri ni kai teh tongpa hoi kâ panuenae awmhoeh rah, hete hno heh kai koe bangtelamaw a coung thai han telah kalvantami hah a pacei.
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Kalvantami ni Kathoung Muitha nang dawk a pha toteh Lathueng Poung e bahu nang dawk ao han. Hatdawkvah khe lah kaawm e kathounge camo hah Cathut capa telah kaw lah ao han.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Hothloilah cakaroe telah kaw e nange na hui Elizabeth teh camo a nengnae thapa yung taruk touh a pha toe.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
Cathut hanelah ka coung thai hoeh e hno buet touh hai awm hoeh telah bout a dei pouh.
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
Meri ni kai teh Cathut e a sannu doeh, Bawipa e lawk patetlah kai dawk kuep lawiseh telah a dei pouh hnukkhu kalvantami ni a ceitakhai.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Hathnukkhu Meri ni, Judah ram mon dawk kaawm e kho buet touh dawk karanglah a cei hnukkhu,
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
Zekhariah im dawk a kâen teh Elizabeth a pato.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
Meri ni a patonae lawk Elizabeth ni a thai navah a von thung e camo teh a kâroe. Elizabeth teh Kathoung Muitha hoi akawi teh,
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
nang teh napuinaw pueng hlak yawkahawipoung e lah na o. Nange na von thung kaawm e camo hai a yawkahawi e tami doeh.
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Ka Bawipa e a manu ni kai koe a pha navah yawhawinae bangkongmaw kai ni ka coe.
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Nange na lawk kai ni ka thai navah kaie ka von thung e camo teh a lunghawi teh a coukdouk.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
Bawipa ni a dei e lawk a kuep mingming han doeh telah ka yuem e napui teh a yawkahawi e doeh telah a hram laihoi a dei.
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
Meri nihai, ka lungthin ni Cathut a pholen teh,
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
ka muitha ni ka rungngangkung Cathut dawk a lunghawi.
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Bangkongtetpawiteh, amamae a sannu a kârahnoumnae na hmu pouh toe. Atu hoi hmalah ka tho hane a tami pueng ni a yawkahawi e tami telah na dei awh han.
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Athaonae hoi kakawi e Cathut ni hno kalen kai hanlah na sak pouh toe. A min teh thoung raw naseh.
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Cathut ka taket e taminaw teh Bawipa e pahrennae ahnimouh dawk pou a kangning.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
A kut hoi a hnotithainae teh a kamnue sak toe. Kâoupkâpawi e taminaw teh koung kathek kayak awh toe.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Bawitungkhungnaw dawk hoi khobawinaw a pabo teh, ka kârahnoum e taminaw a tawmdawm toe.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
A von kahlamnaw ka boum ca lah a paca vaiteh, katangrengnaw a kuthrawng lah a ban sak toe.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Maimae mintoenaw ni a dei e patetlah,
55 imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.‟ (aiōn )
Abraham koehoi a catounnaw koe pahrennae pou a sak hanelah a pouk teh, amae san Isarelnaw a tawmdawm toe telah atipouh. (aiōn )
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Meri teh Elizabeth koe thapa yung thum touh ao hnukkhu a ma im bout a ban.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Elizabeth teh a khenae hnin thapa a kuep navah ca tongpa teh a khe.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Cathut ni ka taluepoung e pahrennae Elizabeth koe a kamnue sak e hah imteng e a huikonaw ni a thai navah, ahni hoi cungtalah a konawm awh.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Ataroe hnin vah, camo e vuensoma hanelah, a tho awh teh, a na pa e a min Zekhariah patetlah phung hane a kâdei awh.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
A manu ni telah na phung mahoeh, Jawhan telah na phung han atipouh.
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
Ahnimouh ni hai, nangmae miphun dawk telah min phung e tami buet touh hai awmhoeh rah atipouh awh.
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Hathnukkhu, a na pa ni bangtelamaw phung han a ngai telah a pacei awh.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
A na pa ni hai calung a hei teh Jawhan telah a min a thut navah, taminaw pueng ni kângai a ru awh.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Telah a thut tahma vah Zekhariah teh lawk bout a dei thai teh Cathut a pholen.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Imteng kaawmnaw pueng ni a taki awh teh, hete a konglamnaw pueng teh Judah ram pueng koe koung a kamthang.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
Ka thai e naw pueng ni a lung thung a pâkuem awh teh, hete camo teh bangpatet e tami lah maw ao han titeh a kâpankhai awh. Bangkongtetpawiteh Bawipa e hnotithainae teh camo hoi cungtalah ao.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
Camo e a na pa Zekhariah teh, Kathoung Muitha hoi akawi teh profet lawk a dei,
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
Isarelnaw e kahring Cathut teh yawhawinae awmseh. Bangkongtetpawiteh Bawipa ni amae a taminaw na kountouk teh ratangnae na sak pouh toe.
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Talaivan pek kamtawng hoi amae profet kathoungnaw ni a dei e patetlah,
70 saaledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, (aiōn )
maimouh hanelah rungngangnae ki teh a sanpa Devit e catoun dawk hoi a tho sak toe. (aiōn )
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
Hete hloutnae teh maimouh na ka taran e naw hoi ka maithoe e naw pueng, kut dawk hoi hloutnae doeh.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Maimae mintoenaw koe lung na patawnae kamnue sak hane hoi,
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
maimanaw taran kut dawk hoi na rungngang vaiteh,
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
hringyung lam lungpuennae tawn laipalah thoungnae, lannae lahoi Cathut bawk thai nahan,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
maimae na pa Abraham koe thoungnae lawk a kam e hah pahnim hoeh nahanelah doeh.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
Camo nang, nang hai Lathueng Poung e profet telah na kaw awh han.
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Bangkongtetpawiteh, maimae Cathut ni yonnae a ngaithoum teh rungngangnae dawk pha thainae a kong hah, amae taminaw koe pâpho vaiteh, Cathut e lamthung rakueng hanelah, nang teh hmalah na cei han.
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
Hote pahrennae lahoi kalvan hoi kanî raeng maimouh dawk a pha teh,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
hmonae hoi duenae tâhlip dawk kaawm e naw koe a ang vaiteh, maimouh koe roumnae lamthung na patue awh han telah a dei.
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
Hote camo teh, a roung takhang teh muitha thaonae hoi akawi. Isarel miphunnaw koe a kamnue hoehroukrak thingyeiyawn vah ao.