< 3 Mosebog 6 >

1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Andin Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
2 Naar nogen synder og forgriber sig saare imod Herren, ved at han lyver for sin Næste, angaaende det ham betroede eller det i hans Værge nedlagte, eller angaaende det røvede eller det, han har taget med Vold fra sin Næste;
Əgǝr birsi gunaⱨ ⱪilip Pǝrwǝrdigarning aldida wapasizliⱪ ⱪilip, ⱪoxnisi ɵzigǝ amanǝt yaki kapalǝtkǝ bǝrgǝn bir nǝrsǝ yaki ⱪoxnisidin zorawanliⱪ bilǝn buluwalƣan mǝlum bir nǝrsǝ toƣrisida yalƣan gǝp ⱪilƣan bolsa yaki ⱪoxnisidin naⱨǝⱪliⱪ bilǝn mǝlum nǝrsini tartiwalƣan bolsa,
3 eller ved at han har fundet noget, som var tabt, og lyver om det og sværger paa Løgn i hvilken som helst Ting, et Menneske gør, og synder deri:
yaki yitip kǝtkǝn bir nǝrsini tepiwelip uningdin tansa yaki kixilǝrning gunaⱨ sadir ⱪilƣan ⱨǝrⱪandaⱪ bir Ixi toƣrisida yalƣan ⱪǝsǝm iqsǝ,
4 Da skal det ske, naar han saa synder og bliver skyldig, at han skal tilbagegive det røvede, som han har røvet, eller det med Vold tagne, som han har taget, eller det betroede, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet,
U gunaⱨ ⱪilƣan ixta ɵzini gunaⱨkar dǝp tonup yǝtsǝ, undaⱪta u buliwalƣan yaki naⱨǝⱪ tartiwalƣan nǝrsǝ yaki uningƣa amanǝtkǝ berilgǝn nǝrsǝ bolsun, yaki yitip ketip tepiwalƣan nǝrsǝ bolsun,
5 eller alt, hvorom han har svoret paa Løgn: Han skal betale det med den fulde Sum og lægge den femte Part deraf dertil; den, hvem det tilhørte, skal han give det paa sit Skyldoffers Dag.
yaki u ⱨǝrⱪandaⱪ nǝrsǝ toƣrisida yalƣan ⱪǝsǝm iqkǝn bolsun, uning ⱨǝmmisini toluⱪ baⱨasi boyiqǝ tɵlisun, xundaⱪla xu baⱨaning bǝxtin bir ⱪismi boyiqǝ ⱪoxup tɵlisun; u itaǝtsizlik ⱪurbanliⱪini ⱪilƣan künidǝ tɵlǝmni igisigǝ tapxurup bǝrsun.
6 Men for sin Skyld skal han fremføre til Herren en Væder uden Lyde af Smaakvæget, efter din Vurdering, til et Skyldoffer til Præsten.
Andin u Pǝrwǝrdigarning aldiƣa itaǝtsizlik ⱪurbanliⱪi süpitidǝ uxxaⱪ maldin sǝn tohtatⱪan ⱪimmǝt boyiqǝ bejirim bir ⱪoqⱪarni itaǝtsizlik ⱪurbanliⱪi ⱪilip kaⱨinning ⱪexiƣa elip kǝlsun.
7 Og Præsten skal gøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, saa bliver det ham forladt for hvad som helst, han har gjort, hvorved han er bleven skyldig.
Kaⱨin bu yol bilǝn uning üqün Pǝrwǝrdigarning aldida kafarǝt kǝltüridu wǝ u ⱨǝrⱪaysi ixta itaǝtsizlik ⱪilƣan bolsimu u uningdin kǝqürülidu.
8 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
9 Byd Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven om Brændofret. Det er det, som skal opstige paa Ildstedet paa Alteret, den ganske Nat indtil om Morgenen; og Alterets Ild skal altid brænde paa det.
Sǝn Ⱨarun bilǝn oƣulliriƣa kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ toƣrisida ǝmr ⱪilip mundaⱪ degin: — Kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ toƣrisidiki ⱪaidǝ-nizam mundaⱪ bolidu: — Kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ pütün keqǝ tang atⱪuqǝ ⱪurbangaⱨtiki oqaⱪning üstidǝ kɵyüp tursun; wǝ ⱪurbangaⱨning otini ɵqürmǝy yeniⱪ turƣuzunglar.
10 Og Præsten skal iføre sig sit linnede Klædebon og drage linnede Underklæder paa sit Legeme, og han skal borttage Asken, naar Ilden har fortæret Brændofret paa Alteret, og lægge den ved Alteret.
Kaⱨin kanap tonini kiyip, yalingaqliⱪini yepip, saƣrisiƣiqǝ kanap iq tambal kiyip tursun; ⱪurbangaⱨning üstidiki ot bilǝn kɵydürülgǝn kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪning külini elip, ⱪurbangaⱨning bir tǝripidǝ ⱪoysun;
11 Og han skal afføre sig sine Klæder og føre sig i andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Lejren til et rent Sted.
andin kiyimlirini seliwetip baxⱪa kiyimlǝrni kiyip, külini qedirgaⱨning sirtiƣa elip qiⱪip pakiz bir jayda ⱪoysun.
12 Og Ilden paa Alteret skal brænde paa det, den skal ikke udslukkes; og Præsten skal antænde Ved derpaa hver Morgen, og han skal ordentlig lægge Brændofret derpaa og gøre et Røgoffer derpaa af det fede af Takofret.
Ⱪurbangaⱨning oti bolsa ⱨǝmixǝ yenip tursun; uni ⱨeq waⱪit ɵqürüxkǝ bolmaydu, kaⱨin ɵzi ⱨǝr küni ǝtigǝndǝ uningƣa otun selip, üstigǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪni tizsun wǝ uning üstigǝ inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪining meyini ⱪoyup kɵydürsun.
13 Ilden skal stedse være optændt paa Alteret og maa ikke udslukkes.
Üzülmǝs bir ot ⱪurbangaⱨning üstidǝ ⱨǝmixǝ kɵyüp tursun; u ⱨǝrgiz ɵqürülmisun.
14 Og dette er Loven om Madofret: Arons Sønner skulle føre det frem for Herrens Ansigt, lige for Alteret.
Axliⱪ ⱨǝdiyǝ toƣrisidiki ⱪaidǝ-nizam mundaⱪ: — Ⱨarunning oƣulliridin biri uni Pǝrwǝrdigarning aldiƣa, ⱪurbangaⱨning aldiƣa kǝltürsun.
15 Og en skal tage en Haandfuld af det, af Madofrets Mel og af Olien dertil og al Viraken, som er paa Madofret, og gøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt, til et Ihukommelsesoffer for Herren.
U axliⱪ ⱨǝdiyǝ bolƣan esil unƣa ⱪolini selip uningdin xundaⱪla uningdiki zǝytun meyidin bir qanggal elip wǝ ⱨǝdiyǝning üstidiki barliⱪ mǝstikini ⱪoxup, bularni ⱪurbangaⱨ üstidǝ kɵydürsun; bu ⱨǝdiyǝning «yadlinix ülüxi» bolup, Pǝrwǝrdigarning aldida huxbuy kǝltürüx üqün ⱪilinƣan bolidu.
16 Men Aron og hans Sønner skulle fortære det, som bliver tilovers; det skal ædes med usyrede Brød paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard skulle de æde det.
Exip ⱪalƣanlirini bolsa Ⱨarun bilǝn oƣulliri yesun; u eqitⱪu selinmay pixurulup muⱪǝddǝs bir jayda yeyilsun; ular uni jamaǝt qedirining ⱨoylisida yesun.
17 Det skal ikke bages med Surdejg, jeg har givet det til deres Del af mine Ildofre; det er en højhellig Ting, ligesom Syndofret og ligesom Skyldofret.
U mutlǝⱪ eqitⱪusiz pixurulsun. Mǝn otta Manga sunulidiƣan ⱪurbanliⱪ-ⱨǝdiyǝlǝr iqidin xuni ularning ɵz ülüxi bolsun dǝp ularƣa ⱨǝⱪ ⱪilip bǝrdim; u gunaⱨ wǝ itaǝtsizlikni tiligüqi ⱪurbanliⱪlarƣa ohxax «ǝng muⱪǝddǝslǝrning biri» ⱨesablinidu.
18 Alt Mandkøn iblandt Arons Børn skal æde det, en evig Rettighed hos eders Efterkommere af Herrens Ildofre; hver den, som rører ved de Ting, bliver hellig.
Ⱨarunning ǝwladidin bolƣan ǝrkǝklǝrning ⱨǝmmisi buningdin yesun; bu dǝwrdin-dǝwrgǝ aranglarda ǝbǝdiy bir bǝlgilimǝ bolidu; Pǝrwǝrdigarƣa atap otta sunulƣanliridin bular ularning ülüxi bolsun. Uningƣa ⱪol tǝgküzgüqi jǝzmǝn muⱪǝddǝs boluxi kerǝk.
19 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
20 Dette skal være det Offer, som Aron og hans Sønner skulle ofre Herren paa den Dag, han skal salves: Tiendeparten af en Epha Mel til Madoffer bestandig, Halvdelen deraf om Morgenen og Halvdelen deraf om Aftenen.
Ⱨarun Mǝsiⱨlinidiƣan künidǝ u wǝ oƣullirining Pǝrwǝrdigarning aldiƣa sunidiƣini mundaⱪ boluxi kerǝk: — Ular üzülmǝs axliⱪ ⱨǝdiyǝ süpitidǝ esil undin bir ǝfaⱨning ondin birini sunuxi kerǝk; ǝtigini yerimini, ahximi yǝnǝ yerimini sunsun.
21 Det skal laves i en Pande med Olie, du skal føre det æltet frem, du skal ofre det, bagt som et Madoffer i smaa Stykker, Herren til en sød Lugt.
U tawida zǝytun meyi bilǝn etilsun; u zǝytun meyiƣa qilap pixurulƣandin keyin sǝn uni elip kir; axliⱪ ⱨǝdiyǝning pixurulƣan parqilirini huxbuy süpitidǝ Pǝrwǝrdigarƣa atap sunƣin.
22 Og den Præst af hans Sønner, som bliver salvet i hans Sted, skal tillave det; det er en evig Skik, for Herren skal det altsammen gøres til et Røgoffer.
Ⱨarunning oƣullirining ⱪaysisi uning ornida turuxⱪa Mǝsiⱨlǝngǝn bolsa umu [ⱨǝdiyǝni] xundaⱪ tǝyyarlap sunsun; bu ǝbǝdiy mutlǝⱪ bir bǝlgilimǝ bolidu. Bu ⱨǝdiyǝ Pǝrwǝrdigarƣa atap toluⱪ kɵydürülsun.
23 Thi hvert Madoffer af en Præst skal være helt Offer, det skal ikke ædes.
Kaⱨinning ⱨǝrbir axliⱪ ⱨǝdiyǝsi bolsa pütünlǝy kɵydürülsun; u ⱨǝrgiz yeyilmisun.
24 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
25 Tal til Aron og til hans Sønner og sig: Dette er Loven om Syndofret. Paa det Sted, hvor Brændofret skal slagtes, skal Syndofret slagtes for Herrens Ansigt; det er en højhellig Ting.
Ⱨarun bilǝn oƣulliriƣa mundaⱪ degin: — Gunaⱨ ⱪurbanliⱪi toƣrisidiki ⱪaidǝ-nizam mundaⱪ: — Gunaⱨ ⱪurbanliⱪimu kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ boƣuzlinidiƣan jayda, Pǝrwǝrdigarning aldida boƣuzlansun; bu hil ⱪurbanliⱪ «ǝng muⱪǝddǝslǝrning biri» ⱨesablinidu.
26 Præsten, som gør et Syndoffer af det, skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard.
Gunaⱨ ⱪurbanliⱪini ɵtküzgüqi kaⱨin ɵzi uni yesun; ⱪurbanliⱪ muⱪǝddǝs bir yǝrdǝ, jamaǝt qedirining ⱨoylisida yeyilsun.
27 Hver den, som rører ved Kødet deraf, skal være hellig; og naar der stænkes af dets Blod paa et Klædebon, skal du to det, som overstænkes deraf, paa et helligt Sted.
Uning gɵxigǝ ⱪol tǝgküzgüqi ⱨǝrkim muⱪǝddǝs bolmisa bolmaydu, xuningdǝk ǝgǝr uning ⱪeni birsining kiyimigǝ qaqrap kǝtsǝ, undaⱪta ⱪan qeqilƣan jay muⱪǝddǝs bir yǝrdǝ yuyulsun.
28 Og det Lerkar, som det er kogt udi, skal sønderbrydes; men er det kogt i et Kobberkar, da skal dette skures og skylles med Vand.
Ⱪaysi sapal ⱪazanda ⱪurbanliⱪ ⱪaynitilip pixurulƣan bolsa, u sundurulsun. Əgǝr u mis ⱪazanda ⱪaynitip pixurulƣan bolsa, u ⱪirip sürülsun ⱨǝm su bilǝn yuyulsun.
29 Alt Mandkøn blandt Præsterne skal æde det; det er en højhellig Ting.
Kaⱨinlardin bolƣan barliⱪ ǝr kixilǝr uningdin yesǝ bolidu. Bu «ǝng muⱪǝddǝslǝrning biri» ⱨesablinidu.
30 Men hvert Syndoffer, af hvis Blod der bliver baaret ind i Forsamlingens Paulun, til at gøre Forligelse i Helligdommen, det skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild.
Ⱨalbuki, muⱪǝddǝs jayda kafarǝt kǝltürüx üqün ⱪeni jamaǝt qediriƣa kirgüzülgǝn ⱨǝrⱪandaⱪ gunaⱨ ⱪurbanliⱪi bolsa, ⱨǝrgiz yeyilmisun, bǝlki [pütünlǝy] kɵydürülsun.

< 3 Mosebog 6 >