3 Mosebog 6
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Angraeng mah Mosi khaeah,
2 Naar nogen synder og forgriber sig saare imod Herren, ved at han lyver for sin Næste, angaaende det ham betroede eller det i hans Værge nedlagte, eller angaaende det røvede eller det, han har taget med Vold fra sin Næste;
kami maeto loe a imtaeng kami mah hmuen maeto pakuemsak maw, to tih ai boeh loe hmuen to ap naah to hmuen to anih mah lak pae ving maw, to tih ai boeh loe aling pae ving maw;
3 eller ved at han har fundet noget, som var tabt, og lyver om det og sværger paa Løgn i hvilken som helst Ting, et Menneske gør, og synder deri:
to tih ai boeh loe hmuen to anghmatsak ving maw, to tih ai boeh loe hmuen kawng pongah amsawnlok a thuih moe, amsoem ai ah lokkamhaih to a sak moeng; to tiah anih mah zaehaih hmuen to sah moeng nahaeloe,
4 Da skal det ske, naar han saa synder og bliver skyldig, at han skal tilbagegive det røvede, som han har røvet, eller det med Vold tagne, som han har taget, eller det betroede, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet,
to kami loe sakpazae moeng moe, zaehaih tawnh boeh pongah, a lomh ih hmuen maw, to tih ai boeh loe aling ih hmuen maw, to tih ai boeh loe minawk mah ap ih hmuen maw, to tih ai boeh loe anghmat pacoengah hnuk let ih hmuen maw,
5 eller alt, hvorom han har svoret paa Løgn: Han skal betale det med den fulde Sum og lægge den femte Part deraf dertil; den, hvem det tilhørte, skal han give det paa sit Skyldoffers Dag.
to tih ai boeh loe amsoem ai ah lokkam ih hmuen to, pangato thungah maeto thap moe, zae angbawnhaih niah, hmuen tawnkung khaeah nawnto paek let han oh.
6 Men for sin Skyld skal han fremføre til Herren en Væder uden Lyde af Smaakvæget, efter din Vurdering, til et Skyldoffer til Præsten.
Angraeng hmaa ah zae angbawnhaih sak hanah, zae angbawnhaih sak han khawt tih hmang, tiah na pakoep ih phoisa hoi nawnto, coek koi kaom ai tuu khongkha thung ih tuu tae to qaima khaeah sin ah.
7 Og Præsten skal gøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, saa bliver det ham forladt for hvad som helst, han har gjort, hvorved han er bleven skyldig.
To naah qaima mah Angraeng hmaa ah anih han zae angbawnhaih sah pae ueloe, anih mah sak ih kawbaktih zaehaih doeh tahmen tih, tiah a naa.
8 Og Herren talede til Mose og sagde:
Angraeng mah Mosi khaeah,
9 Byd Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven om Brændofret. Det er det, som skal opstige paa Ildstedet paa Alteret, den ganske Nat indtil om Morgenen; og Alterets Ild skal altid brænde paa det.
Aaron hoi a capanawk khaeah hae tiah thui paeh; hmai angbawnhaih daan loe hae tiah oh; hmai angbawnhaih sak naah, hmaicam pongah aqum puek, khawnbang khoek to hmai angqongsak poe ah; hmaicam ih hmai loe dueh ai ah, angqongsak poe han oh.
10 Og Præsten skal iføre sig sit linnede Klædebon og drage linnede Underklæder paa sit Legeme, og han skal borttage Asken, naar Ilden har fortæret Brændofret paa Alteret, og lægge den ved Alteret.
Qaima loe angmah ih puu ngan laihaw to angkhuk moe, puu ngan canghnawh kasawk to abuen han oh; anih mah hmaicam nuiah hmai mah kangh ih moi poep to la ueloe, hmaicam taengah suem tih.
11 Og han skal afføre sig sine Klæder og føre sig i andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Lejren til et rent Sted.
To pacoengah angkhuk ih khukbuennawk to angkhring ueloe, kalah khukbuennawk angkraih pacoengah, a ohhaih im tasa bang ih hmuenciim ah moi pakhaemhaih hmaipoep to sin tih.
12 Og Ilden paa Alteret skal brænde paa det, den skal ikke udslukkes; og Præsten skal antænde Ved derpaa hver Morgen, og han skal ordentlig lægge Brændofret derpaa og gøre et Røgoffer derpaa af det fede af Takofret.
Hmaicam nui ih hmai loe angqong poe han oh; paduek han om ai; khawnbang kruek qaima mah hmaicam nuiah thing tik ueloe, to hmai nuiah hmai angbawnhaih ah sak ih moi to suem tih; to hmai nuiah angdaehhaih sak ih moithawk to pakhaem tih.
13 Ilden skal stedse være optændt paa Alteret og maa ikke udslukkes.
Hmaicam pong ih hmai loe dueksak han om ai; boeng ai ah angqong poe han oh.
14 Og dette er Loven om Madofret: Arons Sønner skulle føre det frem for Herrens Ansigt, lige for Alteret.
Cang paekhaih daan loe hae tiah oh; Aaron capanawk mah cang hoi angbawnhaih to Angraeng khaeah, hmaicam hma ah sin o tih.
15 Og en skal tage en Haandfuld af det, af Madofrets Mel og af Olien dertil og al Viraken, som er paa Madofret, og gøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt, til et Ihukommelsesoffer for Herren.
Qaima mah cang hoi angbawnhaih sak ih hmuen thung hoiah takaw dip ban tamsum maeto la ueloe, panoek poehaih, situi hoi hmuihoihnawk boih to, Angraeng khaeah hmuihoih ah paek hanah hmaicam nuiah hmai hoi thlaek tih.
16 Men Aron og hans Sønner skulle fortære det, som bliver tilovers; det skal ædes med usyrede Brød paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard skulle de æde det.
Kamtlai to Aaron hoi a capanawk mah caa o tih; toe nihcae loe taeh thuh ai ih takaw hoiah hmuenciim, kaminawk amkhuenghaih kahni im longhma ah caa o tih.
17 Det skal ikke bages med Surdejg, jeg har givet det til deres Del af mine Ildofre; det er en højhellig Ting, ligesom Syndofret og ligesom Skyldofret.
Taeh thuh ih takaw to haek hmah; kai khaeah sak ih hmai angbawnhaih ah sak ih hmuen thung hoiah to takaw dip to nihcae han ka paek boeh; to loe zae angbawnhaih hoi sakpazae pongah angbawnhaih hmuen baktiah ni ciim.
18 Alt Mandkøn iblandt Arons Børn skal æde det, en evig Rettighed hos eders Efterkommere af Herrens Ildofre; hver den, som rører ved de Ting, bliver hellig.
To baktih takaw loe Aaron capanawk boih mah caa o thai tih. Hae loe hmabang angzo han koi caanawk mah toep han ih taham ah kaom, Angraeng khaeah sak ih hmai angbawnhaih daan ah om tih; to angbawnhaih hmuen sui kaminawk boih loe ciimcai o tih, tiah a naa.
19 Og Herren talede til Mose og sagde:
Angraeng mah Mosi khaeah,
20 Dette skal være det Offer, som Aron og hans Sønner skulle ofre Herren paa den Dag, han skal salves: Tiendeparten af en Epha Mel til Madoffer bestandig, Halvdelen deraf om Morgenen og Halvdelen deraf om Aftenen.
Aaron hoi a capanawk loe, situi bawh moe, toksak caksakhaih ni hoi kamtong, Angraeng khaeah cang hoi sak ih angbawnhaih dungzan ah a sinh o hanah, takaw dip ephah hato thungah maeto, akhawn bang ah ahap, duembang ah ahap paek o tih.
21 Det skal laves i en Pande med Olie, du skal føre det æltet frem, du skal ofre det, bagt som et Madoffer i smaa Stykker, Herren til en sød Lugt.
To takaw loe camphaek laom pongah situi hoi haek pacoengah, a thungah sin ueloe, kamtlai takaw dipnawk to hmuihoih ah Angraeng khaeah paek tih.
22 Og den Præst af hans Sønner, som bliver salvet i hans Sted, skal tillave det; det er en evig Skik, for Herren skal det altsammen gøres til et Røgoffer.
Aaron zuengah qaima ah situi bawh ih a capanawk mah angbawnhaih to sah o tih; hae loe dungzan ah kaom Angraeng khaeah paek ih hmuen tathlanghaih daan ah oh; hmuen boih hmai pakhaem oh.
23 Thi hvert Madoffer af en Præst skal være helt Offer, det skal ikke ædes.
Qaima han sak ih cang hoi angbawnhaih loe, hmai hoi thlaek boih han oh; caak han om ai, tiah a naa.
24 Og Herren talede til Mose og sagde:
Angraeng mah Mosi khaeah,
25 Tal til Aron og til hans Sønner og sig: Dette er Loven om Syndofret. Paa det Sted, hvor Brændofret skal slagtes, skal Syndofret slagtes for Herrens Ansigt; det er en højhellig Ting.
Aaron hoi a capanawk khaeah hae tiah thui paeh; Zae angbawnhaih daan loe hae tiah oh; hmai hoi sak ih angbawnhaih moi bohhaih ahmuen ah, zae angbawnhaih moi to Angraeng hmaa ah boh han oh; hae loe kaciim koek ah oh.
26 Præsten, som gør et Syndoffer af det, skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard.
Zae angbawnhaih sah qaima mah moi to caa tih; kaminawk amkhuenghaih kahni im longhma ih, hmuenciim ah caa tih.
27 Hver den, som rører ved Kødet deraf, skal være hellig; og naar der stænkes af dets Blod paa et Klædebon, skal du to det, som overstænkes deraf, paa et helligt Sted.
Angbawnhaih moi sui kaminawk boih loe ciim o tih; khukbuen nuiah athii to akap moeng nahaeloe, hmuenciim ah pasuk ah.
28 Og det Lerkar, som det er kogt udi, skal sønderbrydes; men er det kogt i et Kobberkar, da skal dette skures og skylles med Vand.
Moi thonghaih long laom to pakoih oh; toe moi to sum kamling pongah thong o nahaeloe, laom to hmawt o suidik ah loe tui hoiah pasae oh.
29 Alt Mandkøn blandt Præsterne skal æde det; det er en højhellig Ting.
Qaima imthung takoh nongpa boih mah moi to caa o tih; hae loe kaciim koek ah oh.
30 Men hvert Syndoffer, af hvis Blod der bliver baaret ind i Forsamlingens Paulun, til at gøre Forligelse i Helligdommen, det skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild.
Toe zae angbawnhaih sak hanah zae angbawnhaih moi thii to kaminawk amkhuenghaih kahni imthung ih hmuenciim ah sin nahaeloe, to angbawnhaih moi to caa hmah; hmai hoi qoeng oh, tiah a naa.
